Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lovforslag. Hvor hurtigt og hvor meget skal flygtninge som de syriske mænd her på Als arbejde. Det skændes politikerne på Christiansborg om.
Foto: PETER KLINT (arkiv)

Lovforslag. Hvor hurtigt og hvor meget skal flygtninge som de syriske mænd her på Als arbejde. Det skændes politikerne på Christiansborg om.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens planer om flygtninge i arbejde skydes ned af både røde og blå

Hverken EL eller de store borgerlige partier vil hjælpe regeringen med at haste lovforslag igennem.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af regeringens prestigeprojekter vil med stor sandsynlighed blive stemt ned i løbet af de kommende uger.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slog i sin nytårstale fast, at ledige flygtninge skal arbejde for deres ydelse, og det er resulteret i et lovforslag, som ganske utraditionelt bliver fremsat i dag uden forudgående forhandlinger.

LÆS NYHED

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen siger til Jyllands-Posten, at han har svært ved at se, at lovforslaget ikke skulle kunne få opbakning af »et endog meget bred flertal«, men der tager han fejl.

Hverken Enhedslisten eller de store borgerlige partier, Venstre og Dansk Folkeparti, vil være med.

»Vi kan jo konstatere, at regeringen åbenbart ikke har lyttet til de ting, som Enhedslisten sagde til det ene møde, vi har været indkaldt til for en måneds tid siden. Derfor kan vi ikke stemme for det, som det ligger her«, siger kommunalordfører Finn Sørensen (EL).

Vi mener, at flygtninge skal tilbydes ordinære jobs. De skal da ikke sendes ud som gratis arbejdskraft

Efterlyser reelle job

Regeringens vil gøre op med, at to af tre flygtninge eller familiesammenførte i dag ikke er i job eller uddannelse efter tre års integrationsprogram i kommunerne.

Det skal blandt andet ske ved at stille krav til flygtningene om, at de skal arbejde mindst 10 timer om ugen i løntilskud, praktik og nyttejob og undervises tyve timer i dansk.

OVERBLIK

Enhedslisten mener, at regeringen med den model undergraver arbejdsmarkedet.

»Vi synes, at flygtninge skal tilbydes ordinære jobs. De skal da ikke sendes ud som gratis arbejdskraft, så de kommer til at fungere som løntrykkere og fortrænge ordinære stillinger«, siger Finn Sørensen.

»Hovedproblemet for både flygtninge og alle mulige andre, der står uden job, er, at der mangler arbejdspladser. Men det problem beskæftiger regeringen sig slet ikke med i det udspil, den kommer med her. Det er jo bare mere af det samme, som vi har set i kontanthjælpsreformen, dagpengereformen osv. De arbejdsløse skal sendes ud i alle mulige former for gratis arbejdskraft til arbejdsgiverne«.

Venstre kræver 37 timers arbejde

Venstres bevæggrund for at stemme nej til regeringens lovforslag er anderledes. Partiet mener, at regeringen stiller alt for milde krav til de flygtninge og familiesammenførte, der kommer til landet.

»Der er to årsager til, at vi ikke kan bakke op. Den ene er, at regeringen her er med til at gøre integration til et deltidsjob. Man nedsætter beskæftigelseskravet fra 37 til 10 timer om ugen, og det mener vi ganske enkelt er for lidt og uambitiøst«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den anden grund er, at regeringen overhovedet ikke vil diskutere ydelsesniveau. Da de kom til, indførte de jo, at en flygtning, der kom til Danmark, kunne få fuld kontanthjælp fra dag 1. Det, synes vi, er demotiverende, og derfor vil vi tilbage til noget, der minder om starthjælpen i 00’erne, hvor man startede på et SU-niveau, når man kom her til landet«, siger integrationsordfører Martin Geertsen.

FAKTA

I stedet for et krav om 10 timers arbejde, vil Venstre have flygtninge og familiesammenførte til at arbejde 37 timer »ligesom alle andre på kontanthjælp«. Danskundervisningen skal så komme oveni.

»Ret og rimeligt«

Martin Geertsen, er det ikke unfair at stille et krav om 37 timers arbejde? Flygtninge, der kommer til landet uden at kunne tale danske og uden at have et netværk har vel noget ringere forudsætninger for at komme ud på markedet end almindelige danskere.

»Jo, men udgangspunktet må stadig være, at man skal i fuld beskæftigelse og så lære dansk uden for arbejdstiden. Jeg synes ikke, at det er nogen god idé, at man slækker på dette krav. Udgangspunktet må være 37 timer, og så må man tage den derfra. Jeg synes simpelthen, at man giver køb på målsætningerne uden at have brugt de økonomiske incitamenter, der er i værktøjskassen, herunder at ændre på kontanthjælpsydelsen for flygtninge, når de kommer her til landet. Så den dynamik, mener jeg helt grundlæggende, at regeringen overser i sit udspil«.

DANSK-SYRER

Det er jo typisk, når man har mindre deltidsjob, at man derfra kan vise sit værd. Det er sker sjældnere, at en arbejdsgiver bare går ud og giver folk 37 timer med det samme, hvis de ikke har bevist, hvad de kan. Risikerer man ikke med jeres forslag, at flygtninge lige som nu bliver parkeret med ingenting, fordi de ikke kan leve op til 37 timer?

»Regeringen sagde jo selv, at når du kommer her til landet, så skal du arbejde. Statsministeren sagde noget i retning af, at vi ikke skal behandle flygtninge som klienter. Derfor synes vi, at vi i udgangspunktet skal stille de samme krav til flygtninge, som vi gør til alle mulige andre her i landet. Det må være ret og rimeligt. Vi er simpelthen bange for, at man, når man sænker barren, så risikerer man at færre kommer ud på arbejdsmarkedet«, siger Martin Geertsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Henrik Dam: Ikke et valgoplæg

Lovforslaget, som fremsættes i dag, er fra flere sider blevet beskyldt for at være et valgoplæg, men det afviser beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

Efter planen skal lovforslaget 1. behandles 12. maj, og det er angiveligt regeringens håb, at det kan træde i kraft allerede fra juli.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden