Opbevaringscentral. Gymnasiet skal ifølge blå blok have et løft.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Opbevaringscentral. Gymnasiet skal ifølge blå blok have et løft.

Politik

Blå blok vil have færre, men dygtigere studenter

De borgerlige har fundet fælles fodslag for en gymnasiereform.

Politik

Færre unge skal tage en gymnasial uddannelse. Og dem, der kommer ud med en studenterhue på, skal være dygtigere end i dag.

Sådan lyder det enstemmigt fra Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, der i Kroniken i dag har formuleret en fælles platform for en gymnasiereform, som partierne vil kæmpe for, hvis der bliver et nyt flertal efter det forestående folketingsvalg.

I Kroniken fastslår de, at gymnasiet er blevet en »automatisk forlængelse af folkeskolen« og en »opbevaringscentral«.

LÆS KRONIKEN

V, K, DF og LA vil blandt andet indføre et adgangskrav fra grundskolen i dansk og matematik på mindst 4, have færre studieretninger end 90, lave talentforløb for de dygtigste elever, lave en national strategi, der skal sikre, at gymnasieeleverne kan stave, sætte kommaer og »skrive forståelige tekster«. Og så vil de supplere studieretningsprojektet, som nogle kalder ’forældreopgaven’, med en mundtlig eksamen, der skal give et bedre billede af, hvad eleverne reelt kan.

»Det er legalt at have forventninger til andre mennesker. Vi driver ikke gymnasier for at passe unge mennesker, men for at de skal kvalificere sig til et kommende voksenliv og et arbejdsmarked. Derfor må vi kunne forvente, at de kan læse, skrive og regne på et passende niveau«, siger Peter Juel Jensen, der er undervisningsordfører i Venstre.

Uenigheder blokerer for gymnasieforlig

Blå blok kan dog ikke bare gennemføre en gymnasiereform, selv hvis partierne vinder valget. De er nemlig bundet af at være med i gymnasieforligskredsen, hvilket betyder, at alle partier, der er med, skal være enige om en reform. Netop derfor brød forhandlingerne om regeringens gymnasieudspil sammen i starten af april i år.

Det, der skilte rød og blå blok efter fire måneders forhandlinger, var uenighederne om et adgangskrav. S og R mener, det skal være karakteren 02, mens de borgerligere altså står fast på mindst 4.

LÆS DEBAT

Men Peter Juel Jensen føler sig sikker på, at deres udspil til en gymnasiereform har gang på jord efter et valg, hvis de altså vinder:

»Jeg tror godt, at vi kan komme igennem med mange af de her ting, også uden at skulle øve vold på forligskredsen. Jeg tror ikke, at det er noget, man vil løbe skrigende bort fra«.

Jeg får lyst til at bede dem læse vores igen, for det er meget de samme ting, vi har slået på

Ane Halsboe-Jørgensen, der er ungdomsuddannelsesordfører for Socialdemokraterne, bliver ekstra »ærgerlig« over sammenbruddet, når hun ser udspillet fra de fire blå partier. S er nemlig enig i det meste, dog ikke en reformering af det nuværende taxametersystem og en ny model, der belønner, efter hvor gode gymnasierne er til at forbedre elevernes niveau.

»Jeg får lyst til at bede dem læse vores igen, for det er meget de samme ting, vi har slået på. Når jeg læser deres, undrer det mig, hvorfor vi egentlig ikke kunne lande noget. Politik er jo også kompromisets kunst«, siger hun og vedkender, at S og R stod fast på et adgangskrav på 02.

Men samtidig foreslog undervisningsminister Christine Antorini (S) de borgerlige at tage adgangskravet helt ud af forhandlingerne for at komme videre. Men det afviste de blå.

»Havde de sagt ja, kunne vi have skabt et bedre gymnasium. Og hvis de havde accepteret et adgangskrav på 02, ville de have fået et bedre gymnasium end i dag, fordi alle de andre ting var blevet til noget«, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Peter Juel Jensen siger, at han godt tror, at en karakter på mindst 4 »kan håndteres efter et valg«.

Hos gymnasieelevernes talsmand Mathilde Lynggaard Vinther møder det nye udspil ikke begejstring:

»Det er rigtig fint, at blå blok vil være ambitiøs på de unges vegne, men man laver en karaktermur, som vil udelukke mange. Jeg savner visioner for, hvordan de vil gøre alle elever dygtigere. Det var der mere af i regeringens udspil. Jeg savner visioner om nye eksamensformer, mere feedback og i det hele taget en ny tilgang til faglighed«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden