Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KRITIK. Afghanske tolke, der har arbejdet for den danske hær, bliver ikke ordentligt behandlet, mener en gruppe danske veteraner.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

KRITIK. Afghanske tolke, der har arbejdet for den danske hær, bliver ikke ordentligt behandlet, mener en gruppe danske veteraner.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afghanistan-veteraner skammer sig over Danmarks behandling af tolke

Forsvarsministeren skal forklare sig i tolkesag efter hård kritik fra soldater.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et åbent brev fra frustrerede Afghanistan-veteraner får nu SF og Enhedslisten til at afkræve forsvarsminister Nikolai Wammen en forklaring.

I brevet, som er offentliggjort på Facebook, kritiserer soldater og veteraner Danmarks behandling af de lokale tolke, der er blevet brugt under krigen i Afghanistan, og kalder den eksisterende aftale fra 2013 om tolkene for »et uværdigt og moralsk forkasteligt dokument«.

Regeringens parlamentariske grundlag vil nu have svar på, om afghanske tolke, der har hjulpet Danmark i krigen mod Taleban, lades i stikken, selv om tolkeaftalen skulle sikre det modsatte.

»Meningen var jo, at man skulle hjælpe de tolke. Det var ikke meningen, at alle skulle have lov at komme til Danmark, men der blev lavet en aftale - i øvrigt i tæt samarbejde med briterne - og derfor er det relevant at finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag«.

»Jeg synes, vi er nødt til at se på, hvordan den aftale er blevet administreret, om betingelserne har været for stramme osv., og om samarbejdet med briterne fungerer. Derfor vil jeg nu bede om en redegørelse fra forsvarsministeren«, siger Holger K. Nielsen. forsvarsordfører for SF, der i sin tid som en del af regeringen var med til at indgå den såkaldte tolkeaftale.

Vi har jo også mange i Danmark, der føler utryghed ved for eksempel at bo tæt på Christiania osv., og dem evakuerer vi jo heller ikke. Tryghed og utryghed er jo en følelse, og den kan jo have forskellige indfaldsvinkler

Ingen skal lades i stikken

Aftalen skulle sikre, at »ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikke i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan«.

AMANS HISTORIE

Alligevel har flere sager sået tvivl om, hvorvidt tolkene får den fornødne hjælp, og i februar viste en rapport om den danske tolkesituation fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) at 42 afghanske tolke, som har arbejdet for Danmark, fået afslag på asyl.

Politiken har blandt andet omtalt 26-årige Aman, der fra januar 2010 og to et halvt år frem arbejdede for danskerne under den indsats, der havde til formål at bygge bro mellem det danske militære engagement i Afghanistan og lokalbefolkningen. Han har efterfølgende modtaget trusler fra Taleban, men har alligevel fået afslag på visum til Danmark.

Veteraner: Det er pinligt

Netop på grund af sager som Amans har en gruppe danske soldater, der tidligere har været udsendt til Afghanistan, skrevet et åbent brev til Folketingets politikere. Her retter de en skarp kritik af den behandling, den danske stat giver de afghanske tolke:

»Vi frygter, at Tolkeaftalen, og den måde den forvaltes på, er ved at udvikle sig til en skamstøtte over vores indsats og de ofre, vi har bragt i Afghanistan. Vi bliver flove på vores lands vegne, når I, som har sendt os i krig, ikke formår at leve op til den samme moralske standard, som da I sendte os afsted for at kæmpe for et bedre Afghanistan og værne om Danmarks sikkerhed«.

»Vi bliver pinligt berørt, når vi må undskylde overfor vores afghanske tolke og kammerater, der ikke kan forstå at vi afviser at hjælpe dem. Kan det virkelig passe, at vi ikke vil hjælpe dem, der satte livet på spil for at hjælpe os?«, spørger de.

På nuværende tidspunkt har 330 skrevet under

EL vil have forklaring fra Wammen

Enhedslisten, der ikke er med i tolkeaftalen, bakker veteranerne op:

»Jeg mener, vi bør tage denne henvendelse meget alvorligt, og jeg vil derfor bede forsvarsministeren forholde sig til den. Enhedslisten har hele tiden ment, at hjælpen til tolkene var utilstrækkelig, men når så mange veteraner står bag henvendelsen, håber jeg, det vil gøre indtryk på ministeren«, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen i en pressemeddelelse.

»Helt grundlæggende er problemet, at tolkene ikke får lov at anke deres sager, hvis de får afslag. Jeg frygter, at vi lader tolke i stikken, som i værste fald kan miste livet, hvis de kommer i hænderne på Taleban. Det mener jeg ganske enkelt ikke, Danmark kan være bekendt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

S: Selvfølgelig gør det indtryk

Politiken har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Nikolai Wammen, men det har ikke været muligt, da han er ude at rejse. Ministeriet henviser i stedet til Socialdemokraternes forsvarsordfører Annette Lind.

Hun fastslår, at veteranernes brev »selvfølgelig gør meget indtryk«.

»Men det ændrer ikke ved, at jeg synes, vi har fået lavet en god og en ordentlig tolkeaftale og intimideringspolitik, som gør, at vi egentlig tager et rigtigt stort ansvar for de tolke og andre lokalansatte, som vi har haft i Afghanistan«, siger Annette Lind.

Vi bliver pinligt berørt, når vi må undskylde overfor vores afghanske tolke og kammerater, der ikke kan forstå at vi afviser at hjælpe dem

Så kritikken giver ikke anledning til en revurdering af aftalen?

»Jo, det gør det naturligvis, og det her en on-going-proces. Det skal vi huske på. Fællesværnskommandoen sidder lige nu og kigger på, hvordan retningslinjer og aftaler for tolke skal være i fremtiden. Derfor er det her en proces, som pågår hele tiden. Det er ikke noget, der stopper«, siger Annette Lind.

V: Stol på fagfolkene

Hos Venstre mener man ikke, at opråbet fra Afghanistan-veteranerne giver anledning til at ændre tolkeaftalen:

»Det gør selvfølgelig indtryk, men soldaterne, der har været dernede, er jo emotionelt påvirkede af den situation, de har været i dernede, og der må vi sige, at vi omvendt er nødt til at stole på de fagfolk, der også vurderer tolkenes situation. Og mig bekendt har de egentlig ikke taget fejl«, siger formand for Forsvarsudvalget, Karsten Nonbo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er jo flere eksempler på tolke, der føler sig truet af Taleban, men som alligevel har fået afslag på hjælp?

»Men det tages jo også med i vurderingen, hvad de føler. Vi har jo også mange i Danmark, der føler utryghed ved for eksempel at bo tæt på Christiania osv., og dem evakuerer vi jo heller ikke. Tryghed og utryghed er jo en følelse, og den kan jo have forskellige indfaldsvinkler«, siger Karsten Nonbo.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden