Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OVERVÅGNING. Mette Frederiksen vil give Politiets Efterretningstjeneste PET mulighed for at kigge alle danskere over skulderen.
Foto: Thomas Borberg

OVERVÅGNING. Mette Frederiksen vil give Politiets Efterretningstjeneste PET mulighed for at kigge alle danskere over skulderen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil gøre Danmark til foregangsland for overvågning

Regeringen vil gå forrest med overvågning af flypassagerer på trods af kritik i EU.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke mere end tre måneder siden, at idéen om adgang til personlig data på flypassagerer blev skudt ned af eksperter i EU.

»Det er et åbent brud på grundlæggende rettigheder at masseindsamle og opbevare passageroplysninger. Det har ingen gang på jorden«, fik The Guardian dengang at vide af Jan Philipp Albrecht, der er næstformand i EU-Parlamentets såkaldte 'Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender' (LIBE).

METTE FREDERIKSEN:

Der hersker stadig usikkerhed i EU om, hvorvidt man skal tillade dataindsamlingen. Men i Danmark har regeringen besluttet sig for at springe diskussionen over og gå forrest med initiativet på nationalt plan.

I går kom det frem, at Mette Frederiksen som led i regeringens terrorpakke "Et stærkt værn mod terror" vil give Politiets Efterretningstjeneste PET mulighed for at kigge alle danskere over skulderen på hver eneste flyrejse, de foretager ind og ud af landet. Efterretningstjenesten skal have fri adgang til alle rejserelaterede oplysninger lige fra navn og pasoplysninger til rejsevaner og hvilke personer, man rejser med.

FAKTA

»I kampen mod terror er det et helt centralt våben, at PET hurtigt og effektivt kan få adgang til oplysninger om, at mulige terrorister er på vej til eller fra Danmark. Terrortruslen mod Danmark er desværre alvorlig, og lovforslaget vil blandt andet styrke PET’s muligheder for at identificere personer, som rejser til konfliktzoner for at kæmpe med terrororganisationer«, har justitsminister Mette Frederiksen (A) forklaret til Berlingske.

Ikke første gang

Justitsministerens forklaring på det nye lovforslag minder på mange måder om de ord, man i EU har bakket idéen om dataindsamling op med. Men lige som LIBE har gjort det i EU, forholder Rådet for Digital Sikkerhed sig også kritisk til forslaget i det danske.

»Det griber ind i privatlivets fred, og derfor skal der foretages en vurdering af om indgrebet er nødvendigt og proportionelt. Selvfølgelig skal vi have effektiv efterforskning og bekæmpelse af terrorisme, men det her rammer for mange mennesker på en for indgribende måde«, siger formand Birgitte Kofod Olsen.

Det er ikke første gang, at indsamling af flypassagerers personlige oplysninger har givet anledning til kontroverser. For to år siden blokerede LIBE et lignende forslag i EU, og udvalget mener, at den type forslag i det hele taget går lodret imod tidligere tiltag i Europaparlamentet. De har samtidig påpeget, at en så omfattende indsamling og opbevaring af personlig data er et brud på menneskerettighederne.

ANTITERROR-PLAN:

I kølvandet på terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo er forslaget igen kommet på programmet i EU, men der er stadig uenighed om, i hvor stort omfang, man kan tillade dataindsamling. I Rådet for Digital Sikkerhed undrer sig over, at regeringen ikke afventer udfaldet af debatten i EU, men i stedet vil agere forgangsland i så kontroversiel en sag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi burde afvente udviklingen i EU og se, hvad der kommer af regulering derfra, når de har haft alle problematikkerne oppe at vende. Jeg tror, der kommer noget fra EU, der er mere balanceret end regeringens forslag i forhold til grundrettigheder. Derfor er der ingen grund til at gå ud og stille danske borgere ringere nu«, siger Birgitte Kofod Olsen.

Råd: Det ér muligt at få både privatliv og sikkerhed

Den store debat er ifølge Rådet for Digital Sikkerhed helt unødvendig. Moderne teknologi tillader nemlig, at man kan indsamle data om personer og deres rejsevaner uden at afsløre deres identitet og personlige oplysninger.

»Hvis PET har mistanker om en konkret person, skal de selvfølgelig kunne få personlige oplysninger på vedkommende. Men hvis de for eksempel skal analysere rejsemønstre mellem Danmark og Syrien, så er der i første omgang ingen grund til, at de skal have personlige oplysninger på dem, der rejser. Hvis de så får analyseret sig frem til nogle med en mistænkelig rejseadfærd, så kan de få oplysninger på dem til den tid«, forklarer Birgitte Kofod Olsen.

»Det bliver tit gjort til et spørgsmål om, hvad man helst vil have - sikkerhed eller privatliv. Men man kan godt få begge dele. Teknologien er der, så hvorfor ikke bruge den og opfylde to mål på en gang? God beskyttelse af borgernes data og effektiv efterforskning.«

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden