Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
JENS DRESLING (arkiv)
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Fattig. Siden 1999 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet. Det har regeringen fået vendt, men tallet kan være på vej op igen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre fattige under regeringen - men nu stiger antallet igen

Antallet af fattige danskere er faldet siden 2011, viser regeringens årlige redegørelse. Men tallet kan fare i vejret.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Der er færre fattige i Danmark, end der var, da regeringen trådte til«.

Sådan lød den overordnede konklusion fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), da han sammen med socialminister Manu Sareen (R) i dag fremlagde regeringens årlige fattigdomsredegørelse.

Alene afskaffelsen af blandt andet starthjælpen, kontanthjælpsloftet og loftet over børnefamilieydelsen har ifølge regeringens egne tal nedbragt antallet af fattige med 7.000 personer.

Flere fattige siden sidst

Jeg synes bestemt ikke, at der er så meget at råbe hurra for, når man ser de tal, som er lagt frem i dag

Helt rosenrødt er billedet dog ikke. For selv om antallet af fattige samlet set er faldet fra 2011 til 2013, hvor de nyeste tal er fra, er antallet af fattige steget en smule siden 2012. Helt nøjagtigt med 771 personer.

FREMGANG

Selv om den stigning ikke er bemærkelsesværdigt høj, kan det være et signal om, hvilken vej det kommer til at gå de kommende år, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

For i fattigdomsredegørelsen fra sidste år gjorde regeringen selv opmærksom på, at kontanthjælpsreformen, skattereformen og reformen af førtidspension og fleksjob forventes at øge antallet af fattige med op mod 10.000 personer i fremtiden.

»Selv om det er et næsten uændret fattigdomstal fra 2012 til 2013, peger det dog trods alt på, at det stiger, og at der må forventes flere fattige de kommende år som følge af regeringens egen politik. Så jeg synes bestemt ikke, at der er så meget at råbe hurra for, når man ser de tal, som er lagt frem i dag«, siger Jann Sjursen.

Morten Østergaard ville da heller ikke afvise, at netop kontanthjælpsreformen, skattereformen og reformen af førtidspension og fleksjob kommer til at skubbe flere danskere ned under under fattigdomsgrænsen i fremtiden:

»Det vil jo vise sig i de kommende år, hvordan det påvirker det samlede billede. Pointen med kontanthjælpsreformen er jo at få unge til at tage en uddannelse i stedet for at være på kontanthjælp. Og det kan vi se i årets redegørelse: Er der noget, der flytter mennesker ud af fattigdom, er det, hvis de starter og afslutter en uddannelse«.

Siden 1999 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet.

SIDEN 2008

Med til billedet hører dog også, at antallet af fattige børn er faldet mere markant end det samlede antal fattige. Således var der i 2013 en tredjedel færre fattige børn i forhold til 2011.

Der mangler konkrete mål

Redegørelsen, som blev fremlagt i dag, afslørede også, at der fortsat er en tydelig sammenhæng mellem sociale problemer, herunder ikke mindst manglende uddannelse, og fattigdom. I sine initiativer til at bekæmpe fattigdom fremhævede regeringen derfor sine ambitioner om at få flere i uddannelse og job og forbedre skole og daginstitutioner.

Og så skal vi blive bedre til at bruge vores viden om, hvad der medfører fattigdom, tilføjede Morten Østergaard:

Annonce

»For det generelle billede og i sammenligning med andre lande, er det danske samfund ikke så tosset endda. Men for en specifik gruppe bruger vi ikke den viden, vi har til at forebygge, at deres sociale problemer fører til fattigdom, og det vil vi gerne gøre noget ved. Og vi vil gerne måles på vores evne til at gøre det. Vi har en lang række idéer til det og nye initiativer på vej«.

Regeringen fremlagde for to år siden en såkaldt social 2020-plan, der skal bidrage til dette. Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Jann Sjursen:

»Faktisk synes jeg tværtimod ikke, det er ambitiøst nok, sådan som regeringen arbejder med fattigdom på. Vi mangler et egentligt reduktionsmål, som sigter på at halvere fattigdom i Danmark inden 2020. Og så ikke bare have det som et forpligtet mål, men også fremlægge strategier for, hvordan man vil nå målet. For både redegørelsen og 2020-planen helt generelt bliver jo bare det rene talgymnastik, hvis ikke det bliver fulgt op af konkrete strategier og handlingsplaner og på det helt lavpraktiske niveau indsatser, som kan hjælpe til, at man kommer i mål på de enkelte områder«, siger han.

Mens fattigdommen er faldet, er den økonomiske ulighed, målt på den såkaldte Gini-koefficient, steget marginalt under regeringen.

STØRRE ULIGHED

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden