Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ARBEJDE. Dansk Flygtningehjælp og Arbejdsmarkedets parter er enige om at få flygtninge i dag kommer i arbejde, men hvordan man løser problemet er der stor uenighed om.
Foto: ANITA GRAVERSEN (arkiv)

ARBEJDE. Dansk Flygtningehjælp og Arbejdsmarkedets parter er enige om at få flygtninge i dag kommer i arbejde, men hvordan man løser problemet er der stor uenighed om.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtningehjælpen: Sænk startlønnen til flygtninge og gør dem mere attraktive

Kontroversiel udmelding fra Dansk Flygtningehjælp møder modstand fra arbejdsmarkedets parter.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indfør en lavere indslusningsløn for flygtninge og gør dem mere attraktive for virksomhederne.

Det er Dansk Flygtningehjælps forslag til, hvordan man får flere af de mennesker, der kommer til Danmark, i arbejde.

»Der skal være en periode, hvor arbejdskraften skal gøres billigere for arbejdsgiverne, indtil det stemmer igen efter et år eller to. Jeg vil ikke definere ordningen, men problemet er super klart, og hvis ikke arbejdsmarkedet bliver enige om en løsning på det her område, så kommer der ikke nogen løsning«, siger generalsekretær Andreas Kamm til Børsen.

Ny forskning fra den uafhængige økonomiske forskningsenhed Dream viser, skriver avisen, at en stigning i antallet af flygtninge og indvandrere i den arbejdsdygtige alder vil koste statskassen to milliarder om året frem mod 2020, fordi deres erhvervsfrekvens blot er 47 procent. Derfor er behovet for at gøre noget nu akut, mener Andreas Kamm.

De flygtninge, jeg kender ude fra de 35 lande, hvor vi arbejder, er jo mennesker, der er vant til at arbejde for føden. Det er mennesker, der ikke kender kontanthjælp og dagpenge

REGERINGEN

Over for Politiken uddyber han sit forslag:

»De flygtninge, jeg kender ude fra de 35 lande, hvor vi arbejder, er jo mennesker, der er vant til at arbejde for føden. Det er mennesker, der ikke kender kontanthjælp og dagpenge. Derfor er det mennesker, der forventer at skulle arbejde og også er parat til det«.

»Når de møder Danmark, møder de et dilemma, som består i, at de har retten til arbejde, men fordi de har svært ved at honorere arbejdsmarkedet krav hurtigt, ender de i en situation, hvor de ikke bliver ansat, fordi de måske ikke er produktive nok eller pengene værd hurtigt efter ankomsten. Så de har retten til et niveau, som de ikke kan honorere, og dermed ødelægger det muligheden«, siger Andreas Kamm.

Arbejdsgiverne afviser

Derfor efterlyser han en model, hvor man med eksempelvis en indslusningsløn, der er lavere, end den man ellers ville få for et givet arbejde, gør flygtningene mere attraktive i den periode, hvor de har svært ved at levere det, virksomheden kræver. Andreas Kamm har ikke et bud på en færdig løsning. Det vil han lade arbejdsmarkedets parter om at udarbejde.

Her vil man imidlertid ikke være med til en særlig lavere løn for flygtninge.

»Vi er enige i udfordringen, men vi er ikke enige i den løsning, Andreas Kamm kommer med«, siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Berit Toft Fihl.

»Vi har et overenskomstsystem i dag, som vi mener, fungerer super, og det overenskomstsystem aftaler de lønninger, der er i Danmark. Men problemet er der, og det skal vi have løst. Vi har som en løsning foreslået at lave ydelsessystemet om. Det er for rundhåndet, som det er i dag. Der er for mange på offentlig forsørgelse«

»Men dermed ved vi også, at der er nogen, der fra dag 1 ikke fungerer fuldstændig perfekt på en arbejdsplads, og der skal vi være bedre til at bruge de muligheder, vi faktisk har i dag for ikke at lave indslusningsløn, men indslusningsordninger. I dag har vi virksomhedspraktik og løntilskudsordningen og den opgave, der ligger med integration, skal de to værktøjer bringes meget mere i spil for at få det løst«, siger Berit Toft Fihl.

3F: Remedierne er der allerede

Den sidste del er man enig i hos fagforeningen 3F. Her vil forbundssekretær Søren Heisel slet ikke anerkende Andreas Kamms præmis om, at der er behov for at gøre flygtningene mere attraktive for virksomhederne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For med de modeller, der allerede er nu, er omkostningerne ved at ansætte en flygtning ifølge ham begrænset. Han henviser til, at flygtninge og indvandrere, der ikke fra dag ét kan varetage et fuldtidsarbejde i en virksomhed, i dag har mulighed for komme igennem den såkaldte trappemodel, der ved at kombinere sprogundervisning med kurser og virksomhedspraktik skal gøre dem mere attraktive.

»Så reelt er remedierne nu, og med det nye integrationsforslag, der er kommet fra regeringen, hvor man fokuserer på virksomhederne og prøver at få dem til at modtage nogle af dem her, så synes jeg faktisk, vi er dækket ind«, siger Søren Heisel.

Vi har et overenskomstsystem i dag, som vi mener, fungerer super, og det overenskomstsystem aftaler de lønninger, der er i Danmark

»Det er jo ikke lønomkostninger, der er problemet det første år. Det, jeg forstår på virksomhederne, er, at det er selve det at modtage flygtningene, der er en omkostning. Det er ikke lønnen, for den bliver jo betalt af kommunerne til at starte med, for ligesom at få dem integreret«.

Han mener samtidig, at forslaget fra Dansk Flygtningehjælp kan fører til socialdumping:

»Og det tror jeg ikke vil hjælpe på integrationen. Hvis folk føler sig truet, fordi flygtninge kan komme ind på en billigere penge, gavner det ingen«, siger han.

Socialdemokraterne har »ingen mening«

Hos regeringen ønsker man ikke at gå ind i debatten. Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Lennart Damsbo-Andersen, nævner, at regeringen allerede har fremlagt sit bud på, hvordan man får flere flygtninge i arbejde. Det skal blandt andet ske ved at indføre krav om, at de i det treårige integrationsprogram skal arbejde mindst 10 timer om ugen i typisk løntilskud, praktik eller i et nyttejob.

Hvad deres løn skal være, må arbejdsmarkedets parter finde ud af. »Det har jeg ingen mening om«, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstre vil heller ikke blande sig i løndiskussionen. Arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen påpeger, at partiets bud på, hvordan man får flere flygtninge og indvandrere i arbejde, centrerer sig om to ting.

For det første vil partiet indfører en særlig integrationsydelse, som er lavere end kontanthjælpen, men som kan stige i takt med, at flygtningen bliver bedre til dansk og i det hele taget kommer nærmere arbejdsmarkedet. .

Samtidig vil Venstre sætte skatten ned for dem, der har de mindste lønindkomster, så det på den måde bliver mere attraktivt at tage et arbejde.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden