Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: ADRIAN JOACHIM
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Til Venstre-valgfest: Løkke er en meget stærk mand

Løkke har været udsat for en hetz, men han kommer stærkt igen, mener V-medlemmer.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I juni fjor stod Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i sin største politiske krise med utilfredse medlemmer, der talte om hans karakter, og et hovedbestyrelsesmøde, der så ud til at kunne koste ham posten som formand.

I aften taler V-medlemmerne til partiets valgfest på Christiansborg om deres formand som en stærk fighter, som har en fremtid som Danmarks statsminister for sig.

»Lars Løkke Rasmussen må være en meget stærk mand, og han brænder 100 procent for det politiske arbejde«, siger pensionisten Bente Nielsen, der har været medlem af partiet i 10-15 år.

Løkke har været udsat for hetz Hun er imponeret af Løkke.

»At han kan stå imod personfnidder og hetz i så lang tid. Han har ikke kun haft Thorning imod sig, han har også haft medierne imod sig, som har kørt hetz på ham, siger hun, mens klapsalverne myldrer omkring hende, da tv's tal viser, at endnu et mandat er tippet til blå side.

Selv om de foreløbige optællinger viser, at Venstre som parti går tilbage ved dagens valg, falder blå bloks samlede føring tilbage på ham, mener Bente Nielsen.

»Der er ingen, der når Lars Løkke Rasmussen til sokkeholderne. Og han er et menneske som alle andre. Derfor synes jeg, det er helt komplet uretfærdigt, at man har kørt sådan en hetz på ham«, mener hun.

Vi er loyale mod vores formand

Nogenlunde lige sådan er tankerne hos den fynske folketingskandidat Claus Houden. Han ved endnu ikke, om han er valgt ind i Folketinget eller ej

»Jeg synes, Løkke har gjort en stor indsats i valgkampen. Han får de tæsk, man kan forvente med de hold, han er oppe imod. Men han rejser sig igen«, siger han.

Bilagssager, rod i GGGI, problemer med troværdigheden i befolkningen. De dårlige historier om Løkkes person har klistret til partilederen, erkender V-kandidaten.

»Vi har været meget igennem som parti. Det er ingen hemmelighed. Men ligesom man har en arbejdsgiver, man er loyal over for, er vi også loyale over for vores formand«, siger han.

At Venstre ser ud til at kunne miste 12 mandater, er bittert.

»Men det er et tåleligt nederlag. Det handler om at få magten. Og det ser det ud til, at vi gør«, siger Claus Houden.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden