Folketingets medlemmer har god grund til at kigge sig over skulderen. Danskerne er nemlig meget utilfredse med de folkevalgte.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Folketingets medlemmer har god grund til at kigge sig over skulderen. Danskerne er nemlig meget utilfredse med de folkevalgte.

Politik

Politikerlede: Snylteren, hykleren, fjolset og teknokraten

Danskernes lede ved politikerne er stor. Men især en type politiker står vi af over for: Snylteren.

Politik

»I Danmark er løgnagtighed en forudsætning for at blive politiker. Politik er kunsten at lyve. Og politikerne er professionelle løgnere«.

Sådan åbner den nok mest hadefulde hjemmeside mod landets folkevalgte: www.politikerlede.com. Hjemmesiden repræsenterer begrebet politikerlede i ufortyndet form. Et begreb, som beskriver en grundlæggende utilfredshed med vores politikere.

At vælgerne nærer ringe tillid til den danske politikerstand, har man kunnet læse i diverse målinger, der placerer de folkevalgte side om side med brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere.

41 procent af de utilfredse respondenter svarer, at politikerne tænker mere på løn og karriere end landets bedste.

Alligevel er det tankevækkende, når godt halvdelen af vælgerne svarer, at de enten er »utilfredse« eller »meget utilfredse« med folketingspolitikerne.

Sådan lyder resultatet i dagens undersøgelse foretaget af Skyggekabinettet i samarbejde med Megafon.

Endnu mere alarmerende er det, at kun en af fem af de adspurgte udtrykker tilfredshed.

SKYGGEKABINETTET

Men hvorfor er mange danskere egentlig så utilfredse? Vi ved meget lidt om dette spørgsmål. Imidlertid kan vi med dagens undersøgelse prøve at indkredse, hvad der især driver leden ved politikere.

De fire former for politikerlede

Jeg har forsøgt at inddele danskernes kritik af politikere i fire former for politikerlede.

Skarpt skåret kunne man kalde de fire politikertyper: Snylteren, hykleren, fjolset og teknokraten.

Snylteren beskriver et politikersyn, hvor de folkevalgte tænker mere på deres egen løn og karriere end landets bedste.

Hykleren er en politiker, som siger et, men gør noget andet.

Fjolset beskriver den inkompetente politiker, som ikke er dygtig nok til sit arbejde.

Teknokraten er en politiker, hvis uddannelse og omgangskreds gør, at de ikke forstår almindelige vælgeres situation.

De fire idealtyper kan hver danne en forklaring på, hvorfor danskerne er utilfredse med den politiske klasse - netop nu.

Snylteren er synderen

Vælgernes svar er ikke til at tage fejl af.

41 procent af de utilfredse respondenter svarer, at politikerne tænker mere på løn og karriere end landets bedste. Med andre ord: En snylter, der forsøger at nappe mest muligt af skatteborgernes penge, men tænker mindre på politiske resultater for landet.

Til sammenligning fik de tre andre idealtyper kun mellem 16 og 17 procent hver.

Se grafikken.

Det er interessant, at hyklerpolitikeren ikke står stærkere i billedet. Ikke mindst i lyset af den store diskussion om løftebrud de senere år. Omvendt er vælgerne mere optaget af politikernes pengepung.

Følger man stereotyperne fra mediebilledet om Helle Thorning-Schmidt (S) som en hykler og Lars Løkke Rasmussen (V) som en snylter, så tyder det på, at Socialdemokraterne har mest at glæde sig over.

Tilliden, der forsvandt

Ser vi på danskernes utilfredshed over tid, har vi ikke altid været så sure. Der findes ikke tal på tilfredshed, men valgforskningen har målt befolkningens tillid til politikerne i perioden 1994 til 2011.

Efter hvert folketingsvalg fik en række vælgere stillet spørgsmålet: »Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed?«.

Deltagerne, som svarede »meget stor« eller »ret stor« tillid var stigende frem til 2007, fra godt halvdelen til hele syv af ti.

Sammenlignet med omkringliggende lande var dette en stor andel.

Man kunne spørge, om kolporteringen af personskandaler og møgsager er årsagen til de nedadvendte mundvige i undersøgelsen.

Forskningen peger imidlertid på, at danskernes syn på politikerne snarere følger den økonomiske udvikling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor kan det overraske, at i en tid, hvor økonomien ser ud til at have stabiliseret sig - og er på vej frem - er vi stadig misfornøjede med politikerne.

Når det går godt, er vi tilfredse, når det går dårligt, er vi utilfredse.

Ved det første valg efter finanskrisens indtræden havde vælgernes tillid nemlig lidt et voldsomt knæk. Hele 10 procentpoint færre, så 60 procent svarede »meget stor« eller »ret stor« tillid til de danske politikere.

Derfor kan det overraske, at i en tid, hvor økonomien ser ud til at have stabiliseret sig - og er på vej frem - er vi stadig misfornøjede med politikerne.

Spørgsmålet er, om vi aner konturerne af en anden form for politikerlede end vælgernes lommesmerter under økonomiske kriser. En simpel ligegyldighed med politik?.

Politisk energi

Paradoksalt nok anvender mange politikere denne utilfredshed med politikerne.

Uffe Elbæks parti, Alternativet, forsøger at tækkes den store gruppe af vælgere, der er stået helt af over for Folketingets partier.

LÆS MERE

Men Alternativet er langtfra alene.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance følger tæt med i udviklingen.

Dansk Folkeparti har flest vælgere, der afskyr hykleren. Enhedslistens vælgere har det sværest med teknokraten. Og Liberal Alliances tilhængere står af over for snylteren

Derfor er det heller ingen tilfældighed, at deres vælgere hører til de mest kritiske. Faktisk kan man i undersøgelsen finde belæg for, at de tre partier taler til de forskellige idealtyper. Dansk Folkeparti har flest vælgere, der afskyr hykleren. Enhedslistens vælgere har det sværest med teknokraten.

Og Liberal Alliances tilhængere står af over for snylteren.

»Roser demokratiet ihjel«

Der er mange, som i øjeblikket er bekymret for demokratiets ve og vel. Men ifølge demokratiforsker Hal Koch trives demokratiet bedst i »modvind.« Koch var faktisk mere bange for, at folk »roser demokratiet ihjel«.

Og sandt er det, at et demokrati kan bedømmes på evnen til, at folk artikulerer deres utilfredshed med alt mellem himmel jord. Hvorefter partierne rejser problemerne, som vi historisk har set det med miljø, ligestilling eller indvandring. I det lys har det danske demokrati været yderst tilpasningsdygtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørgsmålet er, om det vil fortsætte.

For det farlige ved den aktuelle situation er ikke så meget leden i sig selv. Det er snarere, om den udmønter sig i afsky og apati.

PARTY I PROVINSEN

Hvis vælgerne bliver ligeglade med politikerne, mister vi måske også troen på politik.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden