Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To tredjedele af København er rødt

Se hvilke valgkredse, partierne skylder den største tak.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DATAVIZ:

Det endte med at blive et tæt løb. Kun ét mandat skilte rød og blå blok, da samtlige stemmer sent i går aftes var talt op, og blå blok kunne fejre deres retur til Danmarks politiske trone efter fire års fravær.

Beslutningen skal selvfølgelig krediteres den brede befolkning i hele det ganske, danske land. Men hvilke dele af landet har skubbet hårdest på for at få Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl til tops?

Politiken er gået på jagt efter Danmarks politiske yderpunkter for at se, hvilke byer partilederne skal sende de største takkekort afsted til.

Sønderjylland vil have kontrol med grænserne

Valgets helst store samtaleemne var Kristian Thulesen Dahl og hans fremadstormende tropper fra Dansk Folkeparti, der endte valget i en historisk god position. Med mere end 21 procent af stemmerne er de det største parti i blå blok og står dermed i en overordentlig god forhandlingsposition med Venstre, der nu er forvist til rollen som mandatmæssig lillebror.

En stor tak for det udfald skal gå til Sydjyllands storkreds, hvor Dansk Folkeparti slugte godt 28 procent af stemmerne - markant mere end både Venstre og Socialdemokraterne.

En af DF's mærkesager er øget kontrol med landets grænser, og det standpunkt ser ud til at blive taget vel imod af dem, der har grænserne liggende i baghaven. Det sønderjyske grænseland er nemlig partiets absolutte højborg med en vælgeropbakning på knap 31 procent fra Tønder, Aabenraa og Sønderborg.

Ikke overraskende er det også blandt de tre byer, at landet finder sin største DF-bastion. Aabenraa gav således næsten 32 procent af deres stemmer til partiet.

Storbyfolket er røde, landsbyboerne blå

Der har længe været en udbredt opfattelse af, at folk fra store byer er røde, mens deres landsfæller i nationens mindre byer foretrækker at sætte krydset i et blåt felt. En tendens, der i høj grad er i tråd med resultatet af gårsdagens valg.

Landets fire største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg støttede nemlig alle solidt op om Helle Thorning-Schmidts røde blok. Kun tre af byernes valgkredse foretrak Løkke og co., mens de resterende 19 kæmpede for at holde Thorning i førersædet.

I Københavns storkreds sugede rød blok hele 66 procent af stemmerne til sig, mens Nørrebro førte an med 80,4 %.

Nørrebro-socialister skal passe på i Ringkøbing

Det gør Nørrebrogænserne til det rødeste folkefærd i Danmark - og samtidig den gruppe, der nødig skal ende i en politisk diskussion på en bodega i Ringkøbing.

De to valgkredse er geografisk blandt dem, der ligger længst fra hinanden, og det samme må i dén grad siges at være tilfældet politisk.

Nørrebro satte på valgdagen den 37.125 røde krydser - mere end 80 procent af alle stemmer i kredsen - og efterlod dermed blå blok med under 20 procents kærlighed. Den største røde overvægt i hele landet.

Røde kan de omvendt ikke kaldes i Ringkøbing, der har givet Thornings blok færre stemmer end nogen andre kredse med kun 28 procent.

De to byer er også de mest uenige, hvad angår flere af de specifikke partier. Alternativets 18,9 procent på Nørrebro er den største andel i Danmark, mens Ringkøbings 1,7 er den mindste. Enhedslisten toppede også på Nørrebro med 26,5 procent og floppede i Ringkøbing med 3,1. Til sidst fik Venstre mere kærlighed fra Ringkøbing end nogen andre med 34,7 procent af stemmerne, mens Nørrebro gav den koldeste skulder med bare 5,8 procent.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden