Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 LASSE KOFOD
Foto: LASSE KOFOD

DF. Frugtavler Frede Schmidt stemte på DF blandt andet på grund af, at han ønsker bedre grænsekontrol.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sønderjyderne stemmer på jobs og lav kriminalitet

DFs fremgang i det såkaldte 'gule Danmark' overrasker ikke indbyggerne selv.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Yeah, we did it«. Marie Junge giver begejstret high five til en af sine klassekammerater. Ved siden af hende i den store gård på Tønder Gymnasium sidder kæresten, et par stolte forældre og endnu en klassekammerat.

Jeg er født her i Sønderjylland, men jo ældre jeg er blevet, jo kedeligere er Tønder blevet

En champagneprop er netop poppet mod himlen, og på et træbord ligger gaver og røde roser parat. Øjeblikket før har 20-årige Marie Junge fået placeret studenterhuen på de lyse lokker, efter at hun i flere måneder »har knoklet med bøgerne i døgndrift«, som hun siger det.

»Jaaaa, jeg er student! Øj, hvor er det fedt«, udbryder Marie Junge, da Politiken spørger hende, om hun, nu hvor hun har gjort gymnasiet færdigt, har tænkt sig at blive i Tønder. Svaret falder prompte.

»Nej. Jeg vil til København og læse enten medicin eller til sygeplejerske. Jeg er født her i Sønderjylland, men jo ældre jeg er blevet, jo kedeligere er Tønder blevet. Alting lukker på stribe. Jeg vil gerne til storbyen«, siger den nyudklækkede student, som netop har stemt ved folketingsvalget for første gang.

»Og nej, jeg har ikke stemt på Dansk Folkeparti, hvis det er det, du spørger om. Jeg har også fulgt med i reaktionerne efter valget, men jeg synes ikke, at det billede, I tegner af Sønderjylland, er retvisende. Det fremstår, som om vi alle sammen stemmer DF og er fremmedfjendske, og det er i hvert fald ikke rigtigt«, siger Marie Junge.

For mange regler

Ikke langt fra Tønder Gymnasium, i Møgeltønder, blev Dansk Folkeparti det største parti ved valget i sidste uge med 33,9 procent af stemmerne.

Det kommer ikke som den store overraskelse for Margit på 58 år, som arbejder på Møgeltønder Camping tæt på grænsen til Tyskland. Her har man sat bomme op ved indgangen til campingområdet og installeret kameraovervågning og tyverialarm.

»Vi oplever mange indbrud begået af østeuropæere, både på campingområdet og derhjemme, og det er alt for nemt bare at køre over grænsen«, siger Margit, som ikke vil have sit efternavn i avisen. Hun bor i Gallehus nord for Møgeltønder og mener, at der er flere grunde til, at Dansk Folkeparti er stormet frem ved valget.

»Der er mange arbejdsløse i området, og det er sådan noget, der gør, at folk vil have forandring. Se bare på de unge landmænd. De har det virkelig svært i dag. Der er en del af dem, der er taget til Tyskland og til Østeuropa, hvor de har startet deres egne landbrug op. Vi føler ikke, at regeringen har gjort nok for os, og så har de endda indført en masse regler, som gør tingene alt for komplicerede«, siger Margit.

Alle i nabolaget har haft indbrud flere gange. Det tror jeg, rigtig mange hernede går og tænker på. Hele tiden

I kølvandet på sidste uges folketingsvalg er det, som om eliten i hovedstaden og måske også politikerne på Christiansborg har fået et wake-up call. Dansk Folkeparti er nu det største parti i blå blok med 37 mandater og har den største tilslutning i ikke mindre end 17 af 92 valgkredse. Her, i hele den sydlige del af Jylland, har Kristian Thulesen Dahl og DF sat sig solidt på vælgertilslutningen.

»Det, vi har set ved valget, er et oprør i yderområderne, det underprivilegerede Danmarks stille protest mod hovedstadseliten«, siger forfatteren og samfundsdebattøren Lars Olsen:

»Når disse danskere i løbet af valgkampen har set Helle Thorning stå og sige, at Danmark er ude af krisen, og at regeringen bør belønnes for sine økonomiske resultater, er det slet ikke et billede, man kan genkende i yderområderne«.

Og det er fuldstændig rigtigt set, lyder det fra arresthuset i Sønderborg. Her møder vi arrestforvarer Per Schultz, som bapper på en cerut i sommersolen, mens han forklarer, hvordan verden ser ud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg bor lidt uden for Kliplev i et 226 kvadratmeter stort hus og med en have på 1 tønde land. Mit hus er i tiptop stand, men nu har jeg forgæves forsøgt at få det solgt i fire år. Jeg har sænket prisen med 400.000 kroner til 1,4 millioner. Jeg vil gerne flytte til Sønderborg, så jeg kan cykle på arbejde. Men jeg kan ikke komme af med huset. Det er ærgerligt, at man ikke kan komme videre med tilværelsen«, siger Per Schultz, som er 58 år.

... og så er der 6 danskere

Han har arbejdet i Sønderborg Arrest i 20 år, og selv om han synes, det er dejligt at bo i Sønderjylland, hvor »der er skøn natur, rare mennesker og ikke langt til Europa«, er det bestemt ikke sådan, at alt i hverdagen er fryd og gammen.

»Jeg tror, at man i hovedstaden glemmer, hvordan der er i denne del af landet. Antallet af udenlandske indsatte her er steget betragteligt, faktisk fra at være nul ved århundredeskiftet. Først fik vi polakker, som begik indbrud og stjal dieselolie. Så fik vi en hel del flygtninge, dengang det gik hårdest for sig i Irak. Og så begyndte menneskesmuglerne at komme. Så kom der litauere. Og nu er det så rumænere, der bliver fanget«, siger arrestforvareren.

»Vi har 22 indsatte i dag. 8 er østeuropæere. Resten er fra blandt andet Cameroun, Nigeria, Spanien, Italien, Holland, Syrien, Serbien og Egypten. Og så sidder der også 6 danskere. Vi er en kosmopolitisk arrest«, siger Per Schultz med et skævt smil. Mere alvorlig bliver han, da vi spørger, om han selv har oplevet indbrud og tyveri.

»Jeg har fået stjålet to havetraktorer fra min ejendom. Det går min ære for nær, og jeg føler mig personligt ramt af det. Jeg har 900 meter til min nærmeste nabo, så de kan jo bare komme om natten og rydde huset. Alle i nabolaget har haft indbrud flere gange. Det tror jeg, rigtig mange hernede går og tænker på. Hele tiden«, siger arrestforvareren, der ikke vil fortælle, hvilket parti han har stemt på.

Det, vi har set ved valget, er et oprør i yderområderne, det underprivilegerede Danmarks stille protest mod hovedstadseliten

Det vil til gengæld Frede Schmidt. Han er frugtavler og har sat en lille bod med jordbær op på hovedgaden i Sønderborg. Her blev Dansk Folkeparti også det største parti med 34,9 procent af stemmerne. En af dem kom fra Frede Schmidt.

»Det giver da nærmest sig selv, gør det ikke? Jeg har været omkring alle partierne og har længe stemt på Socialdemokraterne. Nu stemmer jeg på DF. Jeg høster flere hundrede tons æbler og pærer og jordbær om året, og så kan det altså ikke være rigtigt, at hvis jeg får et lille overskud på det, er det det samme som det, vi giver indvandrere, der kommer hertil«, siger den 65-årige frugtavler.

Har du ikke forståelse for, at folk flygter fra eksempelvis Syrien og tager hertil?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, og selvfølgelig skal vi også hjælpe folk, der er i nød, men vi har jo ikke råd til som samfund at blive ved med at hjælpe alle. At alle så bare kan tage ind over grænsen, det burde være stoppet for længe siden. Det er en gavebod, både for menneskesmuglere og for østeuropæere, der går ind over grænsen og begår indbrud. Jeg kører hver dag rundt på motorvejene her, fra Kolding til Sønderborg. Og så har jeg god tid til at kigge på nummerpladerne på de andre biler, der kører på motorvejen. Jeg ser hele tiden biler med RO-nummerplader, altså fra Rumænien, med trailere, og det er altså ikke, fordi de har været i supermarkedet, at de har deres trailere fyldt op. Det er tyvekoster, de kører rundt med. Hvis man bare sendte tre eller fem politibiler derud til grænsen, kunne man da gøre noget ved det«, siger Frede Schmidt.

Tilbage på Tønder Gymnasium er der ved at blive gjort klar til den årlige dimissionsfest. På en væg i gymnasiets hovedbygning, ved trappen ned til rektors kontor, har man opført en mindeplade for vestsønderjydernes hjemstavnssang, skrevet af A. Egeberg Jensen i 1922, altså kort efter Genforeningen i 1920. De første strofer lyder: »For en fremmed barskt og fattigt er vort land. Men rigt på minder«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden