Slået. Uffe Elbæk i sort bluse med print fik lov at løbe med den sociale dimension, lyder en del af ransagelsen hos de radikale. Morten Østergaard med lys trøje har ikke haft tid nok.
Foto: Joachim Adrian

Slået. Uffe Elbæk i sort bluse med print fik lov at løbe med den sociale dimension, lyder en del af ransagelsen hos de radikale. Morten Østergaard med lys trøje har ikke haft tid nok.

Politik

Radikale stemmer: Nej til fremdriftsreform

Fremdriftsreform og det økonomiske fokus kostede stemmer, mener medlemmer. Partitoppen er tavs.

Politik

Fremtrædende radikale profiler tager nu bladet fra munden og siger fra over for den omdiskuterede fremdriftsreform, som blev forberedt af partiets topfigurer, den radikale leder, Morten Østergaard, og hans stedfortræder, afgående uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen.

Fremdriftsreformen skræmte hobevis af potentielle unge vælgere væk fra partiet, lyder kritikken, der går i rette med reformens fokus på at presse de studerende til at vælge den snorlige vej gennem uddannelsessystemet uden svinkeærinder, studiejob og sabbatår.

Udfordringen i valgkampen for regeringen, S og R har været, at vi startede med at sige, at krisen er ovre

Tidligere folketingsmedlem Charlotte Fischer, der er medlem af Region Hovedstaden, kalder fremdriftsreformen for »et eksempel på, at vi har bevæget os hen et sted, hvor vi har glemt noget af det, vi skal stå for«.

»Vi skal ikke uddanne mennesker til, at de bare skal hurtigt igennem som på et samlebånd«, siger Charlotte Fischer. Hun udtrykker forståelse for den afgående regerings tænkning om, at de unge ikke skal spilde tiden, men klandrer regeringen for at gå for voldsomt frem.

»Jeg er uenig i, at vi skal lande så hårdt et sted. Vi har brug for at være dem, der byder ind på, hvad fremtidens uddannelser skal være. Vi skal ikke være et parti, der kun står på, at det nu gælder om at få alle hårdt og hurtigt igennem«, siger Fischer.

Lone Loklindt mistede sit radikale folketingsmandat ved valget og blev i valgkampen ofte mødt af vælgere, der var utilfredse med reformen. »Det var rigtigt, at der skulle gøres noget, men jeg har helt klart fået den opfattelse i mødet med vælgerne, at det ikke var den rigtige måde, det blev gjort på«, siger hun.

Endnu skarpere er kritikken fra regionsrådsmedlem Kristian Grønbæk Andersen fra Region Syddanmark, der kalder fremdriftsreformen for »grundlæggende forkert«:

»Vi har et stærkt behov for de mennesker, som finder på at lave noget andet i deres studier og ikke bare går fuldstændig kritikløst igennem og følger strømmen. Det er de andre, der er kreative. Derfor er jeg ikke tilhænger af fremdriftsreformen«.

Fremdriftsreformen indebærer blandt andet, at studerende automatisk bliver tilmeldt eksaminer svarende til 30 såkaldte ETCS-point per semester. Den blev vedtaget i 2013, mens Morten Østergaard var uddannelsesminister, og har været genstand for massive protester. Hovedanken er, at reformen anvender den økonomiske pisk til at presse universiteterne, og at hastværket giver dårligere kvalitet i undervisningen. Kristian Grønbæk Andersen kalder sarkastisk reformen for logisk ud fra »et Excel-regnearks logik, der hedder, at vi er produktionsfaktorer i et finansministerielt regneark og ikke er managere i vores eget liv«.

Vi skal ikke være et parti, der kun står på, at det nu gælder om at få alle hårdt og hurtigt igennem

Hidtil har der lydt loyal opbakning fra de radikale græsrødder til fremdriftsreformen, som i lighed med den såkaldte dimensioneringsplan for størrelsen på de enkelte uddannelser sendte Sofie Carsten Nielsen ud i et giftigt slagsmål med såvel landets studerende som ledelserne på de højere læreanstalter.

Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev erklærer sig enig i fremdriftsreformens formål, men siger samtidig, at den var ensbetydende med et ærgerligt imagetab for partiet i en valgkamp, der ikke fik det ønskede fokus på, at SR-regeringen investerede historisk mange penge i undervisning og forskning.

Fokus for enøjet

»På meget kort tid fik vi det vendt, så det eneste, man snakkede om i universitetsverdenen, var fremdriftsreformen og dens ulyksaligheder i deres optik. Det er jeg ked af«, siger Anna Mee Allerslev.

De radikale har brugt den seneste uge på at evaluere valgresultatet, der mere end halverede partiet. Andre tillidsfolk, som Politiken har talt med, retter skylden mod det skarpe fokus på økonomiske reformer, som Morten Østergaard havde i valgkampen. Kort før valget spillede han ud med et forslag til en pensionsreform, der skulle hæve pensionsalderen. I valgkampen foreslog han blandt andet øgede boligskatter, lavere grundskyldsstigninger og personskattelettelser for 13 milliarder kroner.

Vi står som dem, der hele tiden vil stramme, og vi glemte vores sociale del. Den løb Uffe Elbæk og Alternativet så med

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Medlem af Europaparlamentet, tidligere folketingsmedlem Morten Helveg Petersen er grundlæggende enig i reformbehovet. Han mener, at der har været en udfordring med kommunikationen. Blandt andet fordi reformer og velfærd endte med at fremstå som hinandens modsætninger.

»Udfordringen i valgkampen for SR-regeringen har været, at vi startede med at sige, at krisen er ovre. Og så buldrede vi i øvrigt løs efter et stykke tid med behovet for reformer«, siger Helveg.

Mandag gav partiets afgående landsformand, Klaus Frandsen, udtryk for, at »vi havde for meget, vi skulle ud med på for kort tid« i den økonomiske politik.

Tidligere folketingsmedlem og nuværende medlem af Region Midtjylland Poul Erik Christensen langer ud efter Morten Østergaards meldinger om boligbeskatningen efter 2020. »Det er meget vanskeligt at forklare. At bringe noget frem, som først er aktuelt i 2025, er ikke særlig aktuelt«, siger Poul Erik Christensen. Han mener, at det økonomiske reformfokus var for enøjet. »Vi står som dem, der hele tiden vil stramme, og vi glemte vores sociale del. Den løb Uffe Elbæk og Alternativet så med«, siger han.

Christensen ser en klar forskel mellem partiet i dag og den folketingsgruppe, der under daværende leder Marianne Jelved vandt 9 mandater og nåede op på 17 ved valget i 2005. Partiet fik 8 ved valget i torsdags, men personerne i både den tidligere og den kommende folketingsgruppe minder for meget om hinanden, mener Poul Erik Christensen: »Gruppen er meget ens som personer. De er ruget ud af den samme mor, det samme sted. Det gør, at man ikke har nogen, der stikker ud, som vi havde dengang med for eksempel Johs. Poulsen og Ole Glahn. Det bliver nok endnu mere mærkbart, efter at gruppen er blevet så lille, som den er«.

Lavt stemmetal til formand

Ifølge Charlotte Fischer kom den økonomiske reformkurs til at skygge for mange andre ting, som partiet også gerne skulle kendes på, mener hun: »Det kreative og det nye har vi tabt. Jeg vil ikke sige, at vi er blevet politiske bedemænd. Men det står lidt for alene, at vi står så hårdt på skarp, langsigtet økonomisk tænkning. Det, der er udenom, og som var med til at gøre os store, er, at vi ud over at tage ansvar også var nogle, der tænkte kreativt, innovativt og internationalt«.

Blandt partilederne var Morten Østergaard den, der fik den laveste andel af de afgivne stemmer i sin storkreds. Det blev til 1,7 procent i Østjyllands Storkreds, mens Kristian Thulesen Dahl (DF), Helle Thorning-Schmidt (S), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Anders Samuelsen (LA) mønstrede 12,9, 9,8, 9,3 og 7,2 procent af de afgivne stemmer i deres storkredse.

På samme skala blev Østergaard overgået af partifællerne Ida Auken og afgående udenrigsminister Martin Lidegaard, der fik 2,4 og 2,7 procent af stemmerne i Københavns og Nordsjællands Storkreds.

Ingen taler imidlertid om behov for et lederskifte, men flere peger på, at valgkampen var en meget stor mundfuld for Østergaard som ny partileder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Morten Østergaard har ikke haft tid nok før valget til at komme ud og få forklaret den radikale historie«, siger borgerrepræsentant Henrik Nord, København.

Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra Morten Østergaard, der henviste til Sofie Carsten Nielsen. Hun meddelte følgende via en pressechef: »Vi evaluerer folketingsvalgkampen lørdag på vores hovedbestyrelsesmøde og har derfor ingen kommentarer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce