Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Illustration: Claus Nørregaard
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

21 måder Løkke kan få flertal - og 12 måder han kan komme i mindretal

V-regeringen har masser af muligheder for flertal. Men vil de andre lege med?

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skulle en økonom til at regne det ud.

Alle de muligheder for at danne flertal, der er, efter Lars Løkke Rasmussen fredag meddelte, at han vil danne en ren Venstre-regering.

Med den smalleste regering siden Poul Hartlings 22-mandatregering har Lars Løkke Rasmussen med sine 34 mandater åbnet for et hav af muligheder for flertal på kryds og tværs af Folketinget - både for og imod Løkke.

Helt nøjagtigt 33, hvis man ikke medregner de nordatlantiske mandater.

Det har Niels-Jakob Harbo, dansk ph.d.-studerende på institut for international økonomi på Stockholm Universitet regnet sig frem til, skriver han på Twitter.

De 33 kombinationer dækker over alle mulighederne for at skaffe minimum 90 mandater. Der er altså langt flere muligheder, hvis man regner alle mulighederne for brede forlig med.

Den gode nyhed

Den gode nyhed for Lars Løkke Rasmussen er, at langt størstedelen af mulighederne for flertal skal inkludere Venstre.

Når han de næste fire år skal forsøge at få den politik igennem, han har nedfældet i regeringsgrundlaget, har han nemlig ikke mindre end 21 muligheder for at danne flertal på tværs af folketingssalen.

Han kan for eksempel danne flertal med hele blå blok. Med Socialdemokraterne og DF. Med Socialdemokraterne, Radikale og Konservative. Ja sågar med Socialdemokraterne og Alternativet alene.

Den dårlige nyhed

Den dårlige nyhed for ham er, at der er 12 måder, hvorpå andre partier kan danne flertal uden om regeringen og dermed udstikke en helt anden vej for Danmark, end den Løkke ønsker.

Rød blok har for eksempel tilsammen 85 mandater og behøver derfor kun at gå sammen med ét andet vilkårligt parti for at få flertal. Også Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kan nøjes med at alliere sig med et enkelt andet parti for at ramme de 90 mandater.

Vil de andre lege med?

Men én ting er, hvad man kan i et regneark. En helt anden er, hvad man kan i den politiske virkelighed inden for Christiansborgs mure.

For selv om Løkke på papiret for eksempel kan danne flertal med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, får den konstellation nok svært ved at blive en realitet.

Politiken har derfor ringet til en valgforsker og spurgt, hvor mange muligheder Løkke reelt har for at danne flertal.

»Det, der skal bære regeringens finanslov igennem og levere det parlamentariske grundlag er klart de tre andre borgerlige partier. Det bliver grundstammen. Det, der så bliver spørgsmålet derudover er, hvor meget regeringen reelt kan lave med Socialdemokraterne uden Konservative og Liberal Alliance«, siger Rune Stubager, professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet.

Socialdemokraterne vil vælte Løkke, hvis de får muligheden

Løkke bliver nemlig efter al sandsynlighed afhængig af alle tre borgerlige partier, når han skal have sin finanslov igennem. For hvis Socialdemokraterne ser, at Løkke kun kan få opbakning til sin finanslov ved hjælp af S, vil partiet formentlig øjne muligheden for at bringe Venstre-regeringen i mindretal og dermed trække tæppet væk under den, så Løkke Rasmussen må udskrive valg.

HISTORISK TILBAGEBLIK

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skulle venstreformanden - og den kommende statsminister - alligevel vove pelsen og kaste sig ud i at lave forlig over midten uden om K og LA, giver Rune Stubager ham dog et par muligheder.

For eksempel kombinationen Venstre, Socialdemokraterne, Radikale og Konservative.

På de fleste områder er der et stykke vej fra Venstre til Alternativet

»Det er bestemt en mulighed. Det er de fire gamle partier, og det kunne godt være, at de kunne blive enige om noget. Men så ville Venstre kunne komme til at sidde dobbelt i saksen, fordi de så både lægger sig ud med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance - og hvis det begynder at nærme sig finanslovsstof, kan der begynde at melde sig problemer«.

Eller måske Venstre, Socialdemokraterne og Alternativet?

»Det får vi at se, om det kan lade sig gøre. Jeg hørte lige et kort interview med Uffe Elbæk. Der var måske to-tre områder, hvor man kunne blive enige med de borgerlige i hvert fald. Og så er det jo muligt, at man også kunne få Socialdemokraterne med til det. Men på de fleste områder er der et stykke vej fra Venstre til Alternativet«, siger Rune Stubager.

De fleste forlig er brede

Til gengæld efterlader valgforskeren ikke meget håb for en bogstavkombination som V, DF, EL og LA.

»Jeg har svært ved at se, hvad det er for nogle emner, de kan blive enige om, som de ikke også ville være enige med de andre om. Alle de der sjove kombinationer, tænker jeg, man godt kan se, men så ville jeg forvente, at mange af de andre også var med. Langt det meste lovgivning bliver jo vedtaget med ret brede flertal«.

Flertal uden om regeringen?

Hvad der derimod er rimelig sandsynlighed for er, at de andre partier kan finde på at lave aftaler uden om regeringen. Men det vil de ikke få lov til ret længe, vurderer Rune Stubager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ANALYSE

»Det tror jeg, vi kommer til at se truslen om i en hel del sammenhænge, når venstrefløjen vil forsøge at lokke Dansk Folkeparti med forslag på det økonomiske og velfærdspolitiske område. Men jeg tvivler på, at vi kommer til at se ret mange love vedtaget på den måde, for det vil en regering typisk ikke finde sig i«, siger han og tilføjer:

»Vi havde i 80'erne det såkaldte alternative flertal, der vedtog nogle udenrigspolitiske ting hen over hovedet på Firkløverregeringen. Men det, som de her partier ville kunne blive enige om, vil være noget, der koster penge, og så er vi igen inde omkring finansloven. Og hvis en regering ikke kan få sin finanslov igennem, eller der er lavet aftaler mellem andre partier, som reelt binder en stor del af finansloven, tror jeg, den vil udskrive valg«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden