Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Spar. Ifølge Claus Hjort Frederiksen (V) er tiden inde til, at kommunerne også bidrager til en pulje med 1 procent fra effektivisering.
Foto: Peter Hove Olesen/Peter Hove Olesen, Politiken

Spar. Ifølge Claus Hjort Frederiksen (V) er tiden inde til, at kommunerne også bidrager til en pulje med 1 procent fra effektivisering.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmestre er i oprør mod regeringens kommunale sparekniv

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl vil presse regeringen til at bløde op.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samtlige Venstre-borgmestre i landets kommuner slog i valgkampen ring om deres parti og afviste, at en stemme på Venstre ville være ensbetydende med nedskæringer i kommunerne.

Men efter at have læst den nye Venstreregerings regeringsgrundlag lyder det nu fra en række af de samme Venstre-borgmestre, at regeringens politik vil føre til netop nedskæringer.

Det er stort set hele vejen rundt. Daginstitutioner, skoler, handikapområdet. Det er de store nære velfærdsområder, jeg vil kigge på. Og selvfølgelig min administration – den skal jo også slankes

Af regeringsgrundlaget fremgår det nemlig, at regeringen fra 2016 vil pålægge kommunerne at spare 1 procent om året. Det svarer til 2,5 milliarder kroner om året fordelt over alle kommunerne og fik i går formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre-borgmester i Kalundborg Martin Damm, til at advare mod store konsekvenser.

Og bekymringerne stikker dybt blandt V-borgmestrene.

»Sidste år lukkede vi en skole. Vi har besluttet at lukke flere plejehjem. Og vi er i gang med en omstrukturering af vores dagtilbud. Jeg er enig med Damm i, at det får konsekvenser.

Det bliver de store velfærdsområder: børnepasning, folkeskoler og vores ældrepleje«, siger Struers borgmester, Mads Jakobsen, der erklærer, at »det ikke kan lade sig gøre« at slanke nævneværdigt mere på administration og bureaukrati.

Mads Jakobsen sender samtidig en advarsel til den nyvalgte regering:

»Nu skal I lige tænke jer om. I vores hjørne af kongeriget har vi nogle store udfordringer at bakse med. Og hvis man kører en grønthøster hen over Danmark, får vi det rigtig svært«.

Lignende reaktioner lyder der fra andre egne af landet, hvor Venstre-folk regerer.

»Det bliver da en forringelse, vi vil kunne mærke. Det kan jeg da ikke komme uden om og lade, som om vi ikke kommer til at kunne mærke det«, siger Venstres borgmester i Frederikssund, John Schmidt Andersen, som regner med at skulle spare 28 millioner kroner.

Mere minusvækst end nulvækst

I valgkampen kom opråbet fra V-borgmestrene i form af en omfattende annoncekampagne:

»Helle Thorning forsøger at bilde vælgerne ind, at det udgiftsstop i den offentlige sektor, som Venstre har foreslået, betyder nedskæringer i kommunerne, og at hun derimod er velfærdens redningskvinde«, lød det i annoncen med underskrift fra 49 V-borgmestre.

Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen, var blandt underskriverne i annoncen, men siger nu:

»Vi skrev under på, at det kunne lade sig gøre at holde en nulvækst, men det her er en minusvækst – medmindre jeg ikke har forstået, hvad det går ud på«.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er også kritisk.

»Den bekymring, som kommunerne kommer med, er også en bekymring, vi har. Vi lytter selvfølgelig til kommunerne og tager det her med ind, når vi skal diskutere med regeringen«, siger han.

Kernevelfærden i centrum

Formuleringen i regeringsgrundlaget lyder, at regeringen vil »tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 procent om året fra 2016«, og at »de frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser«.

Adspurgt, hvilke konsekvenser det vil få i kommunerne, svarer den ny finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V):

»Vi har jo sagt, at vi prioriterer kernevelfærden. Det fremgår klart af regeringsprogrammet. Men ligesom statslige institutioner hvert år skal effektivisere 2 procent, er tiden inde til, at kommunerne også bidrager til en pulje med 1 procent. Og så skal vi udmønte det, blandt andet i fællesskab med kommunerne«.

Der står bare ikke noget i regeringsgrundlaget om, at pengene skal gå tilbage til kommunerne til velfærd?

»Nej, det gør der ikke. Men vi har jo i øvrigt sagt, at vi prioriterer kernevelfærdsopgaver som ældre, uddannelse og hospitaler«.

Er det simpelthen en garanti for, at de penge, der spares, skal bruges af kommunerne?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ANALYSE

»Nej. Det indgår i en pulje, der skal udmøntes«.

Kunne det være til skattelettelser?

»Det er der slet ikke taget stilling til det. Noget af det, jeg tænker på, er for eksempel de udgifter, der er i grænsefladen, når ældre, der bliver udskrevet fra hospitalerne, skal overgå til kommunerne. Der er nogle ting der, skal håndteres«.

Er borgmestrene for hurtigt ude, når de siger, at dette her betyder nedskæringer?

»Jeg kan jo bare gentage, hvad der står i vores regeringsgrundlag, at vi prioriterer kernevelfærden«.

Der står, at de penge, der spares, skal bruges på noget foreløbig uspecificeret.

»Der står i regeringsprogrammet, at vi prioriterer kernevelfærdsområderne«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden