Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ideal. I England har DR-dramaserien 'Borgen' og Birgitte Nyborg udviklet sig til et politisk ideal, som efterlignes.
Foto: Mike Kollöffel / DR (AP)

Ideal. I England har DR-dramaserien 'Borgen' og Birgitte Nyborg udviklet sig til et politisk ideal, som efterlignes.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rune Lykkeberg: Kulturministeriet kan potentielt være et globalt magtcentrum

Det forudsætter dog, at man forstår, at blød magt er hård indflydelse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk kultur har skabt et billede af Danmark, som de elsker i udlandet.

Men det er ikke et Danmark, som vinder ved folketingsvalg.

Det er tværtimod det Danmark, som tabte ved valget 18. juni.

Spørgsmålet er, om Bertel Haarder som kulturminister kan bruge kulturpolitikken til at forene det land, som den økonomiske og administrative politik har delt i to.

LÆS OGSÅ

Ude i verden er Helle Thorning-Schmidt ikke den mest berømte kvindelige danske statsminister.

Det er Birgitte Nyborg fra ’Borgen’. Englænderne har været så begejstrede for serien, at de taler »borgenisation of politics«.

Dansk fiktion har udviklet et ideal, som britiske politikere har efterlignet i virkeligheden.

Selv om danske statsministere har krævet et opgør med »småstatsmentaliteten«, er Danmark politisk og militært stadig en lille stat uden stor magt.

Men kulturelt er Danmark blevet en slags supermagt.

Danmarks kulturelle magtfaktor

En dansk arkitekt har tegnet det nye World Trade Center, en dansk kunstner har lavet kunstige vandfald i New York, og en dansk designer har formet de møbler, verdens ledere sidder i, når de mødes i FN-bygningen.

Vi har ikke militær og penge til at sætte verden på plads, men vi har designere, arkitekter og kunstnere, som er med til at give verden form og mening.

’Borgen’ er også en anden fortælling om Danmark.

Serien er en drøm om det land, hvor københavnernes økologiske, humanistiske og globalt connectede heltinde bliver valgt som hele landets leder.

Det er en kulturel utopi om et land, hvor udkanten tror på centrum, og hvor det nationale højrefløjsparti er en lille ufarlig flok hidsige bønder.

Men det Danmark, som vi står med efter valget, er splittet mellem centrum og periferi, mellem administrationspartier og protestpartier

Men det Danmark, som vi står med efter valget, er splittet mellem centrum og periferi, mellem administrationspartier og protestpartier.

Det er et produkt af hård reformpolitik uden forståelse for den bløde magts kvaliteter.

Kultursucces er ikke en politisk fortjeneste

Den danske kultursucces er ikke skabt af den danske kulturpolitik, men kulturministeren har mulighed for at udøve blød magt.

Bertel Haarder kan bruge ministeriet som talerstol:

Han kan herfra føre en kulturkamp, som ikke handler om reformer og ansvarlighed, men om principper og symboler.

LÆS OGSÅ

Det gjorde Brian Mikkelsen.

Han kan også som Per Stig Møller bruge ministeriet til at efterlade nye institutioner som Radio24syv, der faktisk gør en kreativ forskel.

Mange kulturministre vælger at gøre ingenting, men Bertel Haarder kan bruge sit ministerium til at genskabe den forbindelse mellem centrum og periferi, som den økonomiske politik har ødelagt.

Han kommer fra den gamle del af Venstre, der faktisk forstår, at den konflikt er grundlæggende for et moderne samfund.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden