Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

12 år er gået: Sådan kom Danmark i krig mod Irak

Optakten var lang, da Danmark valgte at støtte USA forud for angreb på Irak.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

27. marts 2002: Ved et besøg i USA modtager statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en dybfølt tak fra den amerikanske præsident George W. Bush og viceforsvarsminister Paul Wolfovitz for Danmarks aktive deltagelse i krigen mod terror i Afghanistan.

27. marts 2002: I en tale på George Washington Universitet understreger Anders Fogh Rasmussen frygten for nye konflikter og terrorhandlinger i fremtiden. »Vi bør indse den trussel, at en nådesløs diktator er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, eller at de falder i hænderne på terrorister. Nådesløse diktatorer må nægtes adgang til masseødelæggelsesvåben«.

3. juli 2002: Under den danske udenrigsminister Per Stig Møllers (K) første besøg i USA siger hans amerikanske kollega, Colin Powell, at han ikke skal være i tvivl om præsident Bushs vilje til at fjerne Iraks diktator, Saddam Hussein.

6. september 2002: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger, at han ikke er det mindste i tvivl om, at Saddam Hussein »råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem«.

7. september 2002: Præsident Bush lover Storbritanniens premierminister, Tony Blair, at han vil gå efter en ny FN-resolution før en krig mod Irak. Til gengæld lover Blair, at han vil støtte Bush, hvis det kommer til en krig.

1. oktober 2002: Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger i Folketinget, at Saddams giftgas kan ramme Vesten og Danmarks større byer.

8. november 2002: FN’s Sikkerhedsråd vedtager Resolution 1441, der fastslår, at hvis ikke Saddam Hussein samarbejder med våbeninspektørerne om afviklingen af masseødelæggelsesvåben, kan det få »alvorlige konsekvenser«.

14. november 2002: Udenrigsminister Per Stig Møller advarer i Folketinget om, at Irak »formentlig vil kunne have en atombombe inden for et års tid, hvis landet får fingre i beriget uran eller plutonium«.

15. november 2002: Danmark modtager ligesom 51 andre lande en formel anmodning fra USA om et militært bidrag til en eventuel krig mod Irak.

30. januar 2003: Statsminister Anders Fogh Rasmussen indrykker sammen med syv andre europæiske statsledere en ubetinget støtteerklæring til USA i en række aviser.

19. februar 2003: Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger i Folketinget, at Saddam Hussein råder over miltbrand og nervegas: »Vi ved, han har det, men han har ikke redegjort for, hvor det er«.

20. marts 2003: USA indleder angrebet på Irak med missiler.

21. marts 2003: Et snævert flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti stemmer for, at Danmark går i krig mod Irak.

Kilde: 'Et land i krig' af Lars Halskov og Jacob Svendsen, Folketinget.dk og Ritzaus Bureau.

Research: Gitte Rønberg

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden