12 år er gået: Sådan kom Danmark i krig mod Irak

Optakten var lang, da Danmark valgte at støtte USA forud for angreb på Irak.

Politik

27. marts 2002: Ved et besøg i USA modtager statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en dybfølt tak fra den amerikanske præsident George W. Bush og viceforsvarsminister Paul Wolfovitz for Danmarks aktive deltagelse i krigen mod terror i Afghanistan.

27. marts 2002: I en tale på George Washington Universitet understreger Anders Fogh Rasmussen frygten for nye konflikter og terrorhandlinger i fremtiden. »Vi bør indse den trussel, at en nådesløs diktator er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, eller at de falder i hænderne på terrorister. Nådesløse diktatorer må nægtes adgang til masseødelæggelsesvåben«.

3. juli 2002: Under den danske udenrigsminister Per Stig Møllers (K) første besøg i USA siger hans amerikanske kollega, Colin Powell, at han ikke skal være i tvivl om præsident Bushs vilje til at fjerne Iraks diktator, Saddam Hussein.

6. september 2002: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger, at han ikke er det mindste i tvivl om, at Saddam Hussein »råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem«.

7. september 2002: Præsident Bush lover Storbritanniens premierminister, Tony Blair, at han vil gå efter en ny FN-resolution før en krig mod Irak. Til gengæld lover Blair, at han vil støtte Bush, hvis det kommer til en krig.

1. oktober 2002: Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger i Folketinget, at Saddams giftgas kan ramme Vesten og Danmarks større byer.

8. november 2002: FN’s Sikkerhedsråd vedtager Resolution 1441, der fastslår, at hvis ikke Saddam Hussein samarbejder med våbeninspektørerne om afviklingen af masseødelæggelsesvåben, kan det få »alvorlige konsekvenser«.

14. november 2002: Udenrigsminister Per Stig Møller advarer i Folketinget om, at Irak »formentlig vil kunne have en atombombe inden for et års tid, hvis landet får fingre i beriget uran eller plutonium«.

15. november 2002: Danmark modtager ligesom 51 andre lande en formel anmodning fra USA om et militært bidrag til en eventuel krig mod Irak.

30. januar 2003: Statsminister Anders Fogh Rasmussen indrykker sammen med syv andre europæiske statsledere en ubetinget støtteerklæring til USA i en række aviser.

19. februar 2003: Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger i Folketinget, at Saddam Hussein råder over miltbrand og nervegas: »Vi ved, han har det, men han har ikke redegjort for, hvor det er«.

20. marts 2003: USA indleder angrebet på Irak med missiler.

21. marts 2003: Et snævert flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti stemmer for, at Danmark går i krig mod Irak.

Kilde: 'Et land i krig' af Lars Halskov og Jacob Svendsen, Folketinget.dk og Ritzaus Bureau.

Research: Gitte Rønberg

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce