Alderspræsident. Med sine 70 år er kultur- og kirkeministeren alderspræsident i den nye regering. Det er 33 år siden, Bertel Haarder blev minister første gang.
Foto: Jacob Ehrbahn (Arkiv)

Alderspræsident. Med sine 70 år er kultur- og kirkeministeren alderspræsident i den nye regering. Det er 33 år siden, Bertel Haarder blev minister første gang.

Politik

Ny kulturminister vil »age adstadig rundt i landet som en veteranbil«

Kulturfolk frygter, at kulturminister-udnævnelsen er et farvel til innovation.

Politik

I den tredjebagerste bil sidder Bertel Geismar Haarder.

Nybarberet, skarp og tilpas bryder han som den eneste koreografien og ruller vinduet ned, da ministerbilerne ruller ind over Amalienborg Slotsplads og bliver modtaget af en blanding af dannebrogsflag og geværer.

Fra bagsædet kvitterer han med et smalt smil for lykønskningerne.

HAARDER

Bertel Haarder er på vej til dronningen.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen og de øvrige ministre en halv time senere drejer om på hælen og forlader pladsen, bliver den lange landskendte skikkelse som den eneste stående og venter på spørgsmål:

»Jeg har jo prøvet det her nogle gange«, siger han, da mikrofonerne dukker op.

Spredning af kulturkendskab

Med sine 70 år er kultur- og kirkeministeren alderspræsident i den nye regering.

Det er 33 år siden, Bertel Haarder blev minister første gang.

Og det er 4 år siden, han forlod sin seneste post som indenrigs- og sundhedsminister.

Fra sin nye platform vil han forsøge at mindske afstanden mellem København og resten af landet.

Og »sikre spredningen af kendskabet til al den kultur, som ildsjæle skaber rundtomkring i landet«. En del af snakken om Udkantsdanmark bygger nemlig på manglende kendskab til landets udkanter, mener han.

»Nogle tror, at det er sådan en ørken, hvor der hverken er kultur eller folkelige foreninger. Men der er masser af kultur- og foreningsliv ude på landet og i de små byer«, siger Bertel Haarder.

Og er der nogen, der kan genforene by og udkant, er det Bertel Haarder, mener forstanderen på den sønderjyske Rønshoved Højskole, hvor Haarder er opvokset, Thue Kjærhus. Han kan nemlig både operere i det finkulturelle og i den folkelige grundtvigianske kultur:

»Bertel Haarder forstår, at hvis man skal løfte Udkantsdanmark og skabe vækst, må man også skabe kultur i provinsen. Han kan forene den folkelige kultur og finkulturen. Og den urbane kultur og provinsen. Og det er det, vi har brug for«.

Ikke nogen liberal springfyr

»Det kunne have været meget værre«.

Sådan lyder forfatter Hanne-Vibeke Holsts reaktion på, at landet har fået ny kulturminister. Der er ikke meget gøgl og cirkusskole over Bertel Haarder, men:

»På den anden side er han heller ikke sådan en liberal springfyr, der skal vise, hvor meget af kulturlivet han kan privatisere. Bertel Haarder tilhører Højskole-venstre. Han er en mand, der er rundet af kulturel dannelse, og jeg er sikker på, at han også vil forsvare sit ministerium. Men der kommer nok ikke til at ske de store forandringer, hverken til det værre eller det bedre«, siger hun.

Når det i de senere år har været ældre og rutinerede politikere som Per Stig Møller, Marianne Jelved og nu Bertel Haarder, der bliver placeret i Kulturministeriet, er det ifølge Hanne-Vibeke Holst, fordi der ikke rigtig er nogen, der regner kulturområdet for noget.

»Det er blevet sådan en retrætepost. De får en rosenhave, de kan gå og nusse lidt med, og så længe de nøjes med at beskære og gøde den lidt, er det sådan set fint nok i forhold til at få en, der siger: Vi kan også lægge en dejlig parkeringsplads her«.

En engageret kulturminister

Gitte Ørskou kommer både til at samarbejde med den nye kulturminister som direktør for Kunsten i Aalborg og som formand for Statens Kunstfonds bestyrelse.

»Jeg er glad for, at han allerede nu melder ud, at han har fokus på hele landet. Han er en politiker, der identificerer kultur som noget meget fundamentalt i det at være menneske og den måde, vi ser vores samfund på.«, siger hun.

Det er jo sådan noget, en kulturminister skal. Altså engagere sig i det, der foregår i landet på det kulturelle område. Også uden for København«.

Selv synes Bertel Haarder, at hans rolle på Folkemødet på Bornholm, som han som indenrigsminister var med til at starte for nogle år siden med en landdistriktsbevilling, er »det bedste billede på mig som kulturminister«.

»Jeg deltog i 33 arrangementer derovre i år. Det er jo sådan noget, en kulturminister skal. Altså engagere sig i det, der foregår i landet på det kulturelle område. Også uden for København«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det lyder yndigt

Som sædvanlig fylder kulturpolitikken ikke meget i regeringsgrundlaget.

Men der står blandt andet, at danskernes idrætsliv skal styrkes, og at der skal være nem adgang til nye kunsttilbud og den danske kulturarv.

Regeringen vil også inden udgangen af 2015 kigge på den smalle mediestøtteaftale fra 2013 og søge opbakning til et mere kvalitetsbåret og fokuseret DR.

Men det bliver lidt senere.

I denne uge skal Bertel Haarder sammen med de øvrige ordførere blandt andet kigge på nogle problemer inden for travsporten.

»Et vigtigt og kontroversielt emne, som ikke har min store interesse, men det er noget, jeg er nødt til at sætte mig ind i, for der er nogle konflikter, der skal løses«, siger han.

Den danske kanon

Som undervisningsminister var Bertel Haarder i sin tid med til at indføre en litteraturkanon, en historiekanon og en demokratikanon.

»Jeg vil overveje at gå videre i samme spor. I hvert fald har det undret mig , at Martin A. Hansen er røget ud af kanonen. Især da jeg så begrundelsen: at bogen foregår i et lidt gammeldags kristent univers. Det er en horribel begrundelse«, siger han.

Når man igen sætter en ældre, rutineret politiker til at passe Kulturministeriet, kan man frygte, at det er, fordi der ikke skal ske så meget på det kulturelle område, mener professor emeritus på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet Jørn Langsted.

LÆS OGSÅ

Haarders ambition om at samle by og udkant »lyder yndig«, men:

»Hvad betyder det, at han vil udbrede kendskabet til kulturen, der foregår rundt om i landet? Vil han omfordele penge til provinsen? Eller vil han lave et katalog, så københavnere kan se, at der foregår noget kulturelt i provinsen? Man kan da håbe, at han vil bruge ministeriet som et forum for en værdipolitisk diskussion, og at der kommer traditionelle Venstre-værdier ind i diskussionen omkring frisind. Men jeg tror, der er lagt op til, at det skal foregå meget stille og roligt i Kulturministeriet«, siger Langsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eller som Hanne-Vibeke Holst siger:

»Vi får ikke nogen innovativ og nytænkende kulturminister. Det bliver sådan en veteranbil, der kommer til at age adstadigt ud i landet uden at gøre nogen fortræd«.

-------------------------------

Rettelse: I en tidligere version lod vi forstå, at garderne ved Amalienborg er bevæbnet med maskingeværer. Det er imidlertid bare hærens standardgevær af typen M/95.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce