Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: JENS DRESLING (arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lidegaard: Vi ved ikke, hvad der ellers ligger af hemmelige dokumenter

Irakkommissionen er afgørende for tilliden til demokratiet, mener Martin Lidegaard. LA er uenig. DF vil ikke kommentere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det understreger jo klart behovet for den kommission, som vi nedsatte«.

Sådan lyder reaktionen fra tidligere udenrigsminister og nuværende udenrigsordfører for Radikale Venstre Martin Lidegaard, efter Politiken i dag kan fortælle, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ifølge et mødereferat fra Statsministeriet allerede i marts 2002 - et år før Irakkrigens begyndelse - forklarede den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, at »Danmark ville til sin tid utvivlsomt yde sin støtte«.

HEMMELIGT NOTAT

»Jeg synes simpelthen ikke, det danske demokrati er tjent med at have så mange store spørgsmål blafrende i vinden. Jeg har jo ikke mulighed for at vide, om der er andre dokumenter eller ting, der sætter spørgsmålstegn ved den daværende regerings forklaringer, men hvis det, I har bragt i dag, står til troende, er det jo et klart eksempel på, at situationen kan være, at vi har sendt Danmark i krig på et ufuldstændigt grundlag, og det er dybt alvorligt«, siger Martin Lidegaard.

Tilsagn med et forbehold

Af det klassificerede notat, som Politiken kender indholdet af, fremgår det desuden, at Anders Fogh Rasmussen kun gav tilsagn om dansk støtte til Irakkrigen, hvis det kunne bevises, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.

Det ændrer dog ikke på Martin Lidegaards kritik.

Hvis ikke man kan stole på en regering og på, at folkestyret tager de fundamentale principper og værdier i vores demokrati alvorligt, står verden ikke længere

»Man ender jo med at gå med, selv om man ikke ved, om der er masseødelæggelsesvåben eller ej«.

Det troede man jo dengang, at der var.

»Anders Fogh Rasmussen har skiftet forklaringer så mange gange i den her sag, at jeg ikke længere kan hitte rede i, hvad han har ment hvornår og hvorfor. Det er netop derfor, at vi har brug for at få en undersøgelse af, om der er sket manipulation og vildledning af Folketinget, om man har sendt Danmark i krig på et helt ufuldstændigt grundlag. Og netop fordi der er så mange skiftende meldinger, og netop fordi troværdigheden er så lav efterhånden, er det helt klart min opfattelse, at alle har en interesse i at få en uvildig gennemgang af det her«.

Bør have konsekvenser

Hvorfor er det så vigtigt med en undersøgelse, hvis vi allerede ved, at det var en fejl?

»Hvis man skal have tillid til demokratiet, og hvis enhver regering skal føle sig forpligtet på at levere fyldestgørende og retvisende oplysninger til Folketinget - især når man sender landet i krig - bør det selvfølgelig også have en konsekvens, hvis det ikke er tilfældet. Det bør undersøges og have konsekvenser, hvis der er tale om vildledning og misinformation. Hvis ikke man kan stole på en regering og på, at folkestyret tager de fundamentale principper og værdier i vores demokrati alvorligt, står verden ikke længere«.

OVERBLIK

Bør det have konsekvenser for Anders Fogh Rasmussen?

»Det er umuligt at vurdere Anders Fogh Rasmussen personlige ansvar, hvis ikke vi får en kommission til at gøre det«.

Men hvis han har et ansvar, bør det så have konsekvenser for ham?

»Grunden til, at vi gerne vil have en kommission, er både for, at alle danskere kan få klarhed over, hvad der er foregået, men det er også klart, at hvis der er foretaget misinformation eller vildledning af Folketinget og sket bevidst manipualtion, bør det selvfølgelig have konsekvenser. Men præcis hvilke personer og hvordan er umuligt at vurdere, hvis ikke man har haft en kommission til at udrede trådene«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der hviler et særligt ansvar på LA

Mens hele venstre side af folketingssalen er imod at lukke Irakkommissionen, har både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative sagt, at de støtter Venstre-regeringen i sin beslutning om at lukke kommissionen.

Derfor håber Martin Lidegaard, at Liberal Alliance bruger sin indflydelse og skifter mening.

»Det er i bund og grund Liberal Alliance, det her står og falder med. Det har haft en tradition for åbenhed og offentlighed. Hvis de beslutter sig for at støtte os andre i, at vi skal fortsætte Irakkommissionen, kan vi faktisk fortsætte den. Derfor synes jeg, der hviler et særligt ansvar på Liberal Alliance i den her sag. De har ikke noget at skjule. De kan faktisk sikre, at den danske befolkning får sandheden at vide«.

LA: Krigen var forkert – men kommissionen skal stadig lukkes

Den støtte skal Lidegaard dog ikke regne med.

For selv om Liberal Alliances udenrigsordfører, Mette Bock, kalder det en »kæmpestor fejl«, at man gik ind i krigen på et forkert grundlag, mener hun stadig, at Irakkommissionen bør lukkes.

»Der er sket mange fejl undervejs i det her, det er der ingen tvivl om, og vi skal lære af de fejl, men jeg tror bare ikke på, at en dyr kommission, som skal arbejde rigtig lang tid, vil kunne bringe afgørende nye oplysninger frem. Jeg synes, vi skal bruge vores ressourcer på en anden måde, for det her er jo rent politisk drilleri. Ligeså politisk det er at træffe valget om at gå ind i krigen, ligeså politisk er valget at sige, at der skal sidde en kommission og arbejde på det her i årevis«, siger Liberal Alliances udenrigsordfører Mette Bock.

12 ÅR ER GÅET

Heller ikke den nye oplysning om, at Fogh gav sit tilsagn om Danmarks støtte noget tidligere end hidtil kendt, ændrer på noget, mener Mette Bock. For det var et tilsagn, der var ugyldigt, når Folketinget endnu manglede at tage stilling til støtten, mener LA’s udenrigsordfører Mette Bock.

»Anders Fogh Rasmussen er politiker, og han har kørt en politisk linje. Den kan man diskutere, og man kan i allerhøjeste grad også kritisere den. Men han er jo politiker, han er ikke embedsmand, han er ikke videnskabsmand. Han er politiker. Og derfor, når han sidder i politiske samtaler som statsminister, gør han det jo også som politiker. Men da han ved, at han ikke kan give et tilsagn, uden at det danske folketing har givet sit mandat, bliver han nødt til at sige utvivlsomt – han siger jo ikke garanteret«, siger Mette Bock.

Bør det have konsekvenser for Anders Fogh Rasmussen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, ikke andet end at det er noget, der påvirker hans eftermæle. Sådan er det. Enhver statsminister får et eftermæle. Der blev truffet valg dengang, og de mennesker, som traf de valg, skal naturligvis stå til ansvar for det. Og der taler jeg primært om et moralsk og et politisk ansvar«.

DF: Det er ikke vores bord

Dansk Folkeparti mener ikke, at de nye oplysninger om Foghs møde med den amerikanske viceudenrigsminister lander på deres bord, på trods af at partiet var en del af det snævre flertal, der besluttede at lade Danmark støtte Irakkrigen, og i dag står bag ønsket om at lukke Irakkommissionen.

»Det er Anders Foghs bord«, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, der derfor afviser at kommentere på de nye oplysninger.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden