Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kontroversielt. Firmaet Blackwater er blevet heftigt kritiseret for sin ageren i Irak. Her foto fra 2004, hvor ansatte i Blackwater er i ildkamp i Najaf i Irak.
Foto: GERVASIO SANCHEZ (arkiv)/AP

Kontroversielt. Firmaet Blackwater er blevet heftigt kritiseret for sin ageren i Irak. Her foto fra 2004, hvor ansatte i Blackwater er i ildkamp i Najaf i Irak.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere om Blackwater-sag: »Grotesk« og »skandaløst«

Ifølge Jyllands-Posten forsøgte VK-regering at skjule samarbejde med kontroversielt sikkerhedsfirma i Irak.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en »meget alvorlig sag«, at forsvaret under ledelse af daværende forsvarsminister Søren Gade (V) angiveligt forsøgte at skjule en aftale, det havde med det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater.

Det mener Martin Lidegaard, der bl.a. er udenrigs- og forsvarsordfører for Radikale, efter at Jyllands-Posten i dag beskriver et notat, der ifølge avisen dokumenterer forsøg på at skjule en aftale om, at Blackwater i nødstilfælde skulle være klar til at sikre danske konvojer.

»Det alvorlige i den her sag er, at der tilsyneladende er foregået en eller anden form for vildledning af Folketinget. Det vedstår Søren Gade åbenlyst, så det er en ren tilståelsessag fra den tidligere forsvarsministers side«, siger han til Politiken.

Også SF's Holger K. Nielsen påpeger alvoren i det, der er kommet frem i Jyllands-Posten i dag.

»Jeg synes, det er forbløffende, at det danske forsvar havde det tætte samarbejde med Blackwater, når vi ved, hvor kontroversielle de er og var. Og derudover at man ikke har erkendt det og har løjet direkte over for Folketinget om det«.

Historien, der i dag bliver bragt i Jyllands-Posten handler om, at en teknisk omskrivning af ordet »samarbejde« skulle forhindre offentligheden og Folketinget i at få oplysninger om forsvarets samarbejdsaftale med Blackwater under Irak-krigen. Blackwater havde blot to uger inden aftalen med det danske forsvar dræbt 14 uskyldige irakere i Bagdad.

Aftalen betød, at de danske soldater i Bagdad i nødsituationer kunne få hjælp fra Blackwater, når de kørte konvojkørsel. Men over for den danske befolkning skulle det ifølge et notat hedde, at forsvaret »ikke« samarbejdede med det kontroversielle sikkerhedsfirma.

Gade: Hvis de havde spurgt, havde de fået svar

Ifølge Jyllands-Posten kunne denne formulering bruges, fordi man kun havde »en samtale med« folkene fra Blackwater. Det viser en række dokumenter, som er blevet frigivet til avisen blandt andet fra den nu nedlagte Irak-kommission.

Samme formulering blev gentaget over for Folketinget flere gange op til, at aftalen blev indgået med Blackwater.

Enhedslistens Pernille Skipper er chokeret over oplysningerne.

»Jeg er oprigtigt forarget. Hvis den daværende Venstre-regering både samarbejdede med det kontroversielle lejesoldat-firma, og samtidig forsøgte bevidst at skjule det for Folketinget og offentligheden, står vi med en regulær skandale foran os, siger hun til Ritzau.

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) siger til Jyllands-Posten, at han ikke husker sagen i detaljer, men hvis Folketinget havde spurgt efterfølgende, havde de fået de korrekte svar:

»Du kan sige, hvorfor gør man så ikke det up-front fra ministeriets side. Og der kan du godt sige, at vi ikke ligefrem ruttede med sandheden«, siger han til avisen.

Men hvorfor spurgte politikerne ikke bare til sagen, da aftalen blev indgået? Til det spørgsmål svarer SF's Holger K. Nielsen:

»Han (Søren Gade, red.) kunne også have orienteret os om det. Han vidste jo godt, det var kontroversielt. Og han ved udemærket godt, at som folketingsmedlem har du ikke kapacitet til at kunne følge med i alle detaljer. Der er du helt afhængig af alle de oplysninger, du får af regeringen«, lyder det fra Holger K. Nielsen, der karakteriserer Søren Gades håndtering af sagen som »arrogance, som er helt urimelig«.

Henrik Dam Kristensen, forsvarsordfører hos Socialdemokraterne, er forbavset over Søren Gades udmelding om ikke at 'rutte med sandheden'.

»Der er ikke nogen gradbøjning af sandheden, når man svarer på noget som minister. Så er det sandheden eller ikke sandheden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Radikale: Hver sten er ikke vendt i sagen

De nye oplysninger om Forsvarets ageren kommer samme uge, som den nye regering endeligt lukkede Irak- og Afghanistankommissionen.

I forbindelse med tilsagnet om lukningen sagde Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen til Politiken, at »Nu har vi efterhånden fået undersøgt denne her sag til bunds«.

Men både Henrik Dam Kristensen og Radikales Martin Lidegaard mener, at de oplysninger, der er kommet frem i dag er et godt bevis på, at det slet ikke er tilfældet.

»Med Blackwater-sagen har vi endnu et eksempel på, at det simpelthen ikke passer, når Venstre påstår, at hver en sten er vendt i den her sag, og at vi har fået alle oplysninger i forhold til både hvorfor, vi gik ind i Irak, men også hvad der skete, da vi var i Irak«, siger Martin Lidegaard.

Han mener, at antallet af eksempler må være så overbevisende, at Venstre må »besinde sig« og genoverveje beslutningen om at lukke kommissionen.

Mærkeligt hvis der ikke kommer flere sager

Holger K. Nielsen kalder det for »skandaløst«, at man lukkede Irak-kommissionen.

»Det er præcist sådan en sag her, man kunne behandle der. Jeg synes i det hele taget, det bliver mere og mere pinligt for regeringen, hvordan flere og flere sager pibler op. Og jeg er overbevist om, at der kommer flere og flere sager frem«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også i Alternativet retter politisk ordfører Rasmus Nordqvist en skarp kritik.

»Søren Gade beskrev i 2004, hvor problematisk det ville være, at udlicitere magtanvendelsen til private firmaer. Det har han jo så helt tydeligt alligevel gjort, men i stedet for at være ærlig, er det blevet forsøgt gemt væk. Det er under al kritik, og det er jo dermed nu pinagtigt tydeligt, hvorfor Venstre har så travlt med at lukke Irak-kommissionen«, skriver politisk ordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist i en mail til Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden