Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kritik Lars Løkke Rasmussen (V) var i spørgetimen den 12. maj fortørnet over, at Helle Thorning-Schmidt (S) ikke ville møde op i samråd og svare på spørgsmål om terrorsagen. Nu afviser han selv at svare på spørgsmål om krigskommissionen.
Foto: NIELS HOUGAARD (arkiv)

Kritik Lars Løkke Rasmussen (V) var i spørgetimen den 12. maj fortørnet over, at Helle Thorning-Schmidt (S) ikke ville møde op i samråd og svare på spørgsmål om terrorsagen. Nu afviser han selv at svare på spørgsmål om krigskommissionen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritiserede Thorning: Nu afviser han selv at svare på kommissionsspørgsmål

SF vil nu klage til præsidiet over Løkkes manglende svarlyst om kommission.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vakte forargelse helt op i toppen af Venstre, da tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kort før valgudskrivelsen afviste at møde op i et samråd for at svare på spørgsmål om den danske politiindsats i forbindelse med terrorangrebet i København. I stedet henviste Thorning-Schmidt til sin justitsminister, Mette Frederiksen (S).

»Nu er der så en redegørelse, der rejser en stribe kritiske spørgsmål, og den bliver statsministeren nødt til at forholde sig til. Det rigtige ville være at gøre det i Retsudvalget. Det ville jeg selv have gjort«, lød det fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen i spørgetimen i Folketingssalen den 12. maj.

Når det gælder regeringens nedlæggelse af Irak- og Afghanistankommissionen, forholder det sig tilsyneladende anderledes. I hvert fald har statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke i sinde at svare på spørgsmål om den sag, fastslår han over for Folketinget.

Holger K: Går til præsidiet

SF’s tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen har ellers stillet statsministeren en række såkaldte §20-spørgsmål om beslutningen om at lukke kommissionen, men ingen af dem vil Løkke svare på. I stedet lyder det skriftlige svar fra statsministeren, at spørgsmålene må »stilles til justitsministeren som vedkommende minister«.

Nu er der så en redegørelse, der rejser en stribe kritiske spørgsmål, og den bliver statsministeren nødt til at forholde sig til. Det rigtige ville være at gøre det i Retsudvalget. Det ville jeg selv have gjort.

»Det, synes jeg, er meget dårlig stil af ham og uacceptabelt. Den her beslutning (om at lukke kommissionen, red.) er jo reelt truffet af ham; det er jo en del af regeringsgrundlaget og en af de større beslutninger i regeringen. Den må han som statsminister stå på mål for, og derfor er det ikke acceptabelt, at han bare sender den videre«, mener Holger K. Nielsen, der vil have Folketingets ledelse til at behandle statsministerens manglende svarlyst.

»Jeg vil bringe den her sag til præsidiet, og så må præsidiet se på, om det her er en rimelig måde at behandle Folketinget på. Hvis han fra begyndelsen har den her adfærd, vil det jo skride fuldstændigt efterfølgende«, mener Holger K. Nielsen.

V: Det hører jo under justitsministeren

Holger K. Nielsen har blandt andet spurgt, »hvordan forholder statsministeren sig til det faktum, at en bred vifte af militære og retslige fagfolk, herunder Den Danske Dommerforening og Centralforeningen for Forsvarets Stampersonel, beklager lukningen af Irak-kommissionen?«, samt om »statsministeren (er) ligeglad med, om sandheden om Danmarks deltagelse i invasionen af Irak i 2003 kommer frem?«.

Da Politiken forleden bad justitsminister Søren Pind (V) forholde sig til kritikken af kommissionslukningen, lød beskeden fra ministeriet, at han var gået på ferie. Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, men politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen finder det »helt almindeligt, at en ressortminister svarer på spørgsmål, der vedrører deres ressort, og ikke statsministeren«.

Jakob Ellemann-Jensen, den tidligere statsminister fik ellers kritik fra Lars Løkke, fordi hun ikke ville møde op i samråd og svare på spørgsmål om terrorsagen - er det så ikke lidt sjovt, at han ikke selv vil svare på spørgsmål?

»Nej, altså det hører jo under justitsministerens ressort, og det er en beslutning truffet af justitsministeren«.

Løkke stod selv i spørgetimen og kritiserede, at Thorning ikke ville møde op i samråd. Hvorfor gjorde han det dengang, når han ikke selv vil stille op og svare på spørgsmål nu på Justitsministeriets område?

»Det kan jeg ikke svare på. Jeg synes, det er almindeligt, at man i første instans går til den relevante ressortminister, ellers får statsministeren søreme travlt. Der vil være spørgsmål i løbet af en regeringsperiode, som vedrører statsministeren, men i udgangspunktet bør det være resortministeren. Det, synes jeg ikke, er sådan superkontroversielt«.

Var det så kontroversielt, at Thorning ikke ville møde op i samråd dengang?

»Jeg kan ikke 100 pct. huske den sag fra hoften, du refererer til«, siger Jakob Ellemann-Jensen og tilføjer, at det må være en »vurdering fra sag til sag«, om en statsminister bør svare på spørgsmål.

Men er det ikke lidt forskellige standarder, der gælder, alt efter om I har statsministerposten eller ej?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, det mener jeg ikke, det er. Jeg synes, det er besynderligt at gå direkte til statsministeren med første skud i bøssen i stedet for lige at tage den relevante minister«.

Så du mener, at Løkke nok vil stille op i anden omgang, hvis man først har stillet spørgsmål til justitsministeren?

»Nej, det ved jeg ikke. Jeg siger, at jeg synes, det er en god ide at stille spørgsmålene til den relevante ressortminister«.

Du sagde før, at det er justitsministeren, der har truffet beslutning om at lukke kommissionen. Men det passer jo ikke, for det stod allerede i regeringsgrundlaget, som blev skrevet, før Søren Pind var udnævnt til justitsminister, så det er jo Lars Løkke, der har truffet den her beslutning?

»Jo jo, men det er Justitsministeriet og justitsministeren, der jo eksekverer den beslutning«.

Men det er jo ikke Søren Pind, der har truffet beslutningen?

»Nej, det står i regeringsgrundlaget«.

Og det har Løkke vel alt andet lige større indflydelse på end Søren Pind?

»Det må man antage«.

Er det så ikke mere relevant, at Løkke svarer på det, når det er en beslutning, han har truffet?

»Hvis du skal anvende den argumentation alle steder, skal det være statsministeren, der svarer på alt, og det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt«, svarer Jakob Ellemann-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF: Ikke politisk drilleri

Fra SF afviser Holger K. Nielsen, at det bare er politisk drilleri, når han insisterer på at få statsministeren til at svare på spørgsmål om kommissionslukningen.

»Nej, det er det ikke. Det er en meget fundamental beslutning, der er truffet, og den er truffet af regeringstoppen. Derfor er det ikke en ressortsag, og derfor er det noget, en statsminister må stå på mål for«, mener SF'eren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden