Politik

Se hvad der gemmer sig bag forsvarskommandoens sorte streger

Ad to omgange har Politiken fået aktindsigt i de samme dokumenter. Se forskellen.

Politik

Politiken har fået aktindsigt i samme dokument fra forsvarets egen Task Force Irak ad to omgange. Taskforcen skulle undersøge håndteringen af fanger i Irak, men arbejdet blev ikke afsluttet, fordi S-SF-R regeringen oprettede Irak Afghanistan Kommissionen.

Den første aktindsigt er fra 15. juni 2012, hvor en stor del af teksten er streget over.

Tre år senere, 6. juli 2015, får Politken så aktindsigt igen, men nu træder en række af de hidtil hemmeligholdte passager klart frem.

Se, hvilke oplysninger forsvarskommandoen hidtil har holdt skjult i de fem sider, ved at trække musen fra venstre mod højre.

Side 1

I 2012 startede den daværende forsvarskommando blidt med blot at overstrege – ekstrahere hedder det på fagsproget – et tal på forsiden af dokumentet. Tallet var den eneste interessante oplysning på siden.

Side 2

Her er der helt anderledes gang i overstregningerne.

I afsnit 1 og 2 er det de centrale – og helt nye - tal, der er overstreget.

I afsnit 7 er den sætning, der beskriver hvordan, man ikke kan få de opgørelser, der dog findes, til at passe med konkrete tilbageholdelser af irakere.

I afsnit 8 er det oplysningerne om den tvivl om ansvaret for tilbageholdte, der opstod, når det var andre styrker end danskerne med til at tilbageholde irakere.

I den seneste aktindsigt er et ord dog fortsat overstreget, det er formentlig ordet ”britiske”, da danske soldater så vidt vides aldrig var i aktion med andre end irakiske og britiske styrker, og andre steder i det seneste dokument er ordet ”irakiske” overstreget.

Side 3

Her er op mod halvdelen af siden overstreget i udgaven fra 2012. Ud over alle tal er det alle sætninger, der rejser tvivl og indirekte kritik af forsvarets håndtering af hele fangespørgsmålet, der er faldet for den sorte tusch.

Men også positive ting er væk sonm f.eks. i afsnit 7, hvor forsvarets undersøgelse konkluderer, at danske soldater ikke har overværet eller fået orientering om overgreb på fanger, der var tilbageholdt af eller overdraget til andre af de danske soldater.

I den nyeste udgave er det formentlig igen ordet bristisk eller GB, der er overstreget i 2. afnit, mens overstregningen i afsnit 4 må dække over helt centrale oplysninger om, hvordan og hvornår danskerne overtrådte deres egne ordre og alligevel udleverede irakere, der risikerede dødsstraf.

Det spørgsmål mangler endnu at blive belyst, men her forhindrer overstregningen fortsat, at vi kan komme nærmere en forklaring.

Side 4

Igen er oplysningen om britiske/GB styrker streget over, men ellers er det først i de afsnit, der beskriver forsvundne dokumenter og en ’tabtgået’ database, at tuschen dominerer.

Det samme gælder i det følgende afsnit om de rodede, uoverskuelige og ikke eksisterende direktiver (det betyder ordre) om fangehåndtering. Samlet set er de to afsnit ulæselige i udgaven fra 2012, mens det i 2015 ’kun’ er den interessante oplysning om, hvornår, der var et direktivvkuum, der er udstreget.

Side 5

Igen er det de kritiske bemærkninger, der er væk i 2012 udgaven, men der er dog en interessant detalje i sidste afsnit. Her har man ikke overstreget oplysningerne om, at der ”på et tidspunkt blev truffet en beslutning om ikke at orientere om, at det faktiske antal tilbageholdte kunne være større, end hidtidige opgørelser havde vist".

Bag denne formulering gemmer sig diskussionerne internt i forsvaret om, hvilke tal man skulle lade gå videre til ministeriet. Det dokument, der henvises til, må være ’papkassenotatet’, som politiken allerede i februar 2012, havde fået kendskab til og skrevet om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce