Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se hvad der gemmer sig bag forsvarskommandoens sorte streger

Ad to omgange har Politiken fået aktindsigt i de samme dokumenter. Se forskellen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken har fået aktindsigt i samme dokument fra forsvarets egen Task Force Irak ad to omgange. Taskforcen skulle undersøge håndteringen af fanger i Irak, men arbejdet blev ikke afsluttet, fordi S-SF-R regeringen oprettede Irak Afghanistan Kommissionen.

Den første aktindsigt er fra 15. juni 2012, hvor en stor del af teksten er streget over.

Tre år senere, 6. juli 2015, får Politken så aktindsigt igen, men nu træder en række af de hidtil hemmeligholdte passager klart frem.

Se, hvilke oplysninger forsvarskommandoen hidtil har holdt skjult i de fem sider, ved at trække musen fra venstre mod højre.

Side 1

I 2012 startede den daværende forsvarskommando blidt med blot at overstrege – ekstrahere hedder det på fagsproget – et tal på forsiden af dokumentet. Tallet var den eneste interessante oplysning på siden.

Side 2

Her er der helt anderledes gang i overstregningerne.

I afsnit 1 og 2 er det de centrale – og helt nye - tal, der er overstreget.

I afsnit 7 er den sætning, der beskriver hvordan, man ikke kan få de opgørelser, der dog findes, til at passe med konkrete tilbageholdelser af irakere.

I afsnit 8 er det oplysningerne om den tvivl om ansvaret for tilbageholdte, der opstod, når det var andre styrker end danskerne med til at tilbageholde irakere.

I den seneste aktindsigt er et ord dog fortsat overstreget, det er formentlig ordet ”britiske”, da danske soldater så vidt vides aldrig var i aktion med andre end irakiske og britiske styrker, og andre steder i det seneste dokument er ordet ”irakiske” overstreget.

Side 3

Her er op mod halvdelen af siden overstreget i udgaven fra 2012. Ud over alle tal er det alle sætninger, der rejser tvivl og indirekte kritik af forsvarets håndtering af hele fangespørgsmålet, der er faldet for den sorte tusch.

Men også positive ting er væk sonm f.eks. i afsnit 7, hvor forsvarets undersøgelse konkluderer, at danske soldater ikke har overværet eller fået orientering om overgreb på fanger, der var tilbageholdt af eller overdraget til andre af de danske soldater.

I den nyeste udgave er det formentlig igen ordet bristisk eller GB, der er overstreget i 2. afnit, mens overstregningen i afsnit 4 må dække over helt centrale oplysninger om, hvordan og hvornår danskerne overtrådte deres egne ordre og alligevel udleverede irakere, der risikerede dødsstraf.

Det spørgsmål mangler endnu at blive belyst, men her forhindrer overstregningen fortsat, at vi kan komme nærmere en forklaring.

Side 4

Igen er oplysningen om britiske/GB styrker streget over, men ellers er det først i de afsnit, der beskriver forsvundne dokumenter og en ’tabtgået’ database, at tuschen dominerer.

Det samme gælder i det følgende afsnit om de rodede, uoverskuelige og ikke eksisterende direktiver (det betyder ordre) om fangehåndtering. Samlet set er de to afsnit ulæselige i udgaven fra 2012, mens det i 2015 ’kun’ er den interessante oplysning om, hvornår, der var et direktivvkuum, der er udstreget.

Side 5

Igen er det de kritiske bemærkninger, der er væk i 2012 udgaven, men der er dog en interessant detalje i sidste afsnit. Her har man ikke overstreget oplysningerne om, at der ”på et tidspunkt blev truffet en beslutning om ikke at orientere om, at det faktiske antal tilbageholdte kunne være større, end hidtidige opgørelser havde vist".

Bag denne formulering gemmer sig diskussionerne internt i forsvaret om, hvilke tal man skulle lade gå videre til ministeriet. Det dokument, der henvises til, må være ’papkassenotatet’, som politiken allerede i februar 2012, havde fået kendskab til og skrevet om.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden