Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Minister. Søren Pind fastholder nedlæggelse af Irakkommissionen.
Foto: Janus Engel (arkiv)

Minister. Søren Pind fastholder nedlæggelse af Irakkommissionen.

Politik

Søren Pind: Jeg ved ikke, hvem der ikke har vidst hvad

Justitsministeren fastholder nedlæggelse af Irakkommissionen. Ellers har han ikke mange kommentarer.

Politik

Det er faldet i justitsminister Søren Pinds (V) lod at lukke og slukke den Irakkommission, som ifølge sine egne medlemmer har fundet frem til adskillige delikate og interessante oplysninger om baggrunden for og forløbet undervejs i Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

Det gør justitsministeren uden at blinke. Men den ellers sjældent ordknappe minister har ikke meget at sige om alle de spørgsmål, der er blevet hvirvlet op i sommerens debat om lukningen af Irakkommissionen. Han ønsker i realiteten ikke at svare på noget som helst, som har med det politiske indhold i forhold til Irakkrigen at gøre. Eksempelvis om Irakkrigen efter hans mening var lovlig.

LÆS ARTIKEL

»Det har jeg skam slet ikke forholdt mig til«, siger Søren Pind og nævner for første gang af mange, at Venstre før valget sagde, at »enten skulle den her kommission nedlægges, eller også skulle kommissoriet udvides, så det blev dækkende. I regeringsforhandlingerne kom man så frem til, at den skulle nedlægges, det havde man også fået mandat til af vælgerne, og så nedlagde man den«.

Så nævner han, at spørgsmålet om oprettelse og nedlæggelse af kommissioner er et anliggende for justitsministeren, og at det alene er derfor, han nu udtaler sig.

Men sagen er jo, at der er rigtig mange, der mener, at det var en ulovlig krig?

»Ja, og det er der ikke noget nyt i. Det var der heller ikke i, at Venstre før valget meddelte , at man agtede at gøre det her«.

Nedsættelsen af Irak-kommissionen var dybt politisk

Mig bekendt er det første gang, at en regering vælger at nedlægge en undersøgelseskommission. Er det ønskeligt, at I ved at lukke her legitimerer, at enhver tiltrædende regering kan lukke undersøgelseskommissioner ned, som er politisk ubekvemme?

»Nu oplevede jeg selv, hvordan den tiltrædende regering sidste gang lukkede en politisk ubekvem kommission, den, der skulle undersøge dansk udlændingepolitik«.

Det var ikke en undersøgelseskommission.

»Nej, det var en kommission, der skulle undersøge dansk udlændingepolitik«.

Men der er jo en præcedens i det her. Underminerer I ikke værdien ved undersøgelseskommissionen som instrument? Nu kan nye regeringer nedlægge dem efter forgodtbefindende?

»Det understreger måske bare, at når man skal gøre sådan en alvorlig ting, skal man ikke politisere det, men søge bredt flertal og forlig om det, man ønsker. I sin tid afviste man blankt de borgerliges ønsker om, at en sådan kommission skulle indeholde flere ting. Man gennemførte med det snævrest mulige flertal. Derfor har vi ikke følt os forpligtet af det«.

I kommentarerne til lov om undersøgelseskommissioner står der, at hvis en justitsminister vil lukke en igangværende undersøgelseskommission, skal det ske på baggrund af en saglig begrundelse. Hvad er egentlig den saglige begrundelse?

»Min egen opfattelse er, at justitsministerens skøn i den sammenhæng er rigeligt. Jeg har redegjort for, på hvilken baggrund jeg har foretaget det skøn. Det er sagt før valget. Vælgerne har været bekendt med det. Vi mente, at det var en politisk beslutning at nedsætte den pågældende undersøgelseskommission. Dertil kommer, at kommissionen har brugt en rigeligt stor mængde penge uden at komme frem til noget. Den har brugt meget lang tid. Alt det sammenlagt har gjort, at jeg har truffet den beslutning«.

Nedsættelsen af Irakkommissionen var politisk

Da VK-regeringen tiltrådte, nedsatte man en stor undersøgelse af den kolde krig, der skulle undersøge fodnoteperioden, hvor borgerlige partier i årevis havde kritiseret Socialdemokratiet og venstrefløjens rolle. Nu nedlægger I denne kommission, hvor I selv er involveret. Er det ikke et underligt signal?

»Jeg har redegjort for og svaret på det spørgsmål. Vi mener, at nedsættelsen af Irakkommissionen var dybt politisk«.

I har flere gange sagt, at hver en sten er vendt i de spørgsmål. Mener du det?

»Jeg kan kun tages til indtægt for det, jeg har sagt. Jeg har redegjort for de bevæggrunde, der har været. Jeg har ikke meget mere at tilføje«.

Men du har vel læst aviser i ferien. Vores egen avis kunne oplyse, at det fremgår af et mødereferat fra Statsministeriet, at statsminister Anders Fogh Rasmussen allerede et år før folketingsbeslutningen tilkendegav over for den amerikanske administration, at de kunne regne med et dansk bidrag i Irak. Det er vel en ny og relevant oplysning?

Jeg glæder mig bare over, at vi har ytringsfrihed i Danmark og en fri debat, hvor ting kan rejses

»Jeg har ikke nogen kommentarer til det materielle indhold. Det må du spørge de politikere, som varetager det pågældende område, om. Ordførere med videre. Jeg har ikke i forhold til den beslutning, der er truffet, været inde over det materielle indhold af kommissionen«.

Så er der samarbejdet med sikkerhedsfirmaet Blackwater. Vel et andet eksempel på, at hver en sten ikke er vendt?

»Jeg ved ikke, hvem der ikke har vidst hvad. Jeg kan forholde mig til, at vi i god tid før valget sagde, at vi ville gøre det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS DEBAT

Så er der spørgsmålet om fangeudleveringerne og det register, som er blevet væk?

»Sidst jeg kiggede efter, var det ikke et anliggende for justitsministeren, så det kan jeg heller ikke svare på«.

Ved du, hvor mange irakiske fanger danske soldater har udleveret til tortur, dødsstraf eller andre ting?

»Som sagt er årsagen til, at jeg svarer på de spørgsmål, at oprettelse og nedlæggelse af kommissioner ligger i Justitsministeriet. Det har ikke noget at gøre med selve det materielle indhold af kommissionens arbejde. Det har jeg ikke nogen kommentarer til«.

Handlede om ren politisk forfølgelse

Kommissionsmedlemmerne har kritiseret beslutningen om at nedlægge kommissionen. De har sagt, at der var noget at komme efter, og at det nu endelig er tid til at høste frugterne af arbejdet med afhøring af vidner osv. Har det ikke gjort indtryk?

»Jeg glæder mig bare over, at vi har ytringsfrihed i Danmark og en fri debat, hvor ting kan rejses. Og at der er et åbent forum, blandt andet i folketingssalen, hvor de her ting kan drøftes«.

Det er jo vanskeligt at indkalde f.eks. Fogh Rasmussen eller de daværende topembedsmænd til afhøring i folketingssalen. Det er præcis det, kommissionen kunne gøre?

»Det siger jo måske også lidt om, hvor politisk den sag var. En af bevæggrundene for at nedlægge den kommission var, at det handlede om ren politisk forfølgelse, og det ønskede vi ikke at deltage i«.

Liberal Alliance har i sommer advokeret for, at de papirer, som Irakkommissionen har indsamlet, bør frigives, når de bliver indleveret til Rigsarkivet. Er det et ønske, du vil efterkomme?

DEBAT

»Det er helt op til blandt andet rigsarkivaren. Det, vi beslutter her, skal behandles efter de regler, som gælder«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det vil sige, at vi typisk skal frem til 2035, før nogen kan komme i nærheden af de interessante papirer, som kommissionsmedlemmerne kunne sidde og kigge på nu?

»Hvis du spørger mig, om jeg agter at ændre loven eller indføre særlige dispensationer, er det ikke min hensigt. Jeg agter at følge loven, som den er«.

Der er ikke meget at komme efter?

»Det udtryk kommer du ikke til at høre fra mig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce