Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ukonkret. Lars Løkke Rasmussen mener ikke, det giver mening at  formulere konkrete målsætninger. I stedet ønsker han at udstede en retning. Uanset hvad bliver det hårdt arbejde for en lille regering. Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Ukonkret. Lars Løkke Rasmussen mener ikke, det giver mening at formulere konkrete målsætninger. I stedet ønsker han at udstede en retning. Uanset hvad bliver det hårdt arbejde for en lille regering. Foto: Peter Hove Olesen

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Løkke Rasmussen: Kald os en fiasko, hvis vi ikke bevæger os den vej

Fire områder vil Lars Løkke Rasmussen lade sin regering måle på. Men som leder af en mindretalsregering er statsministeren bevidst om ikke at blive konkret i sine succeskriterier.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Møblerne på statsministerens kontor står, som da Helle Thorning Schmidt (S) forlod ministeriet for halvanden måned siden.

De sorte lædersofaer på det ægte tæppe ved indgangen. Thornings berømte hæve-sænke-bord i sipo-mahogni til 40.000 kroner midt i lokalet.

Men væggene er helt bare. Det runger, når man taler. Rummet skulle males, så Lars Løkke Rasmussen benytter muligheden til at få sat sit eget præg på kunstvalget, som under Helle Thorning-Schmidt var moderne, dansk og i lyse farver.

Malerierne kommer først op, når konsulenten fra Statens Museum for Kunst har været forbi, men Lars Løkke Rasmussen har efter seks uger fundet sig så meget til rette i Statsministeriet, at han har inviteret Politiken til et interview om de forventninger, danskerne kan have til regeringen Lars Løkkke Rasmussen II.

Prøv og hør, jeg kan ikke sige noget som helst om, hvad der kommer. For jeg repræsenterer en mindretalsregering, der har 34 mandater i Folketinget

Foran sig på sofabordet har han lagt en lille bunke papirer med ord om de fire områder, han ønsker, at regeringen skal måles på.

»Det her er vores succeskriterier. Det er det, vi helt overordnet skal kunne levere på, hvis vi skal kunne se os selv i spejlet og kalde os selv en succes«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Retning

De fire punkter er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse, at der skal skabes flere private arbejdspladser, at kernevelfærden skal styrkes, og at tilstrømningen af asylansøgere til Danmark skal sænkes.

»Vi skal bevæge os den vej, og kald os en fiasko, hvis vi ikke bevæger os den vej«, siger statsministeren.

Det bliver imidlertid ikke så enkelt at måle succesen eller fiaskoen. For de fire succeskriterier er ikke konkrete som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens løfter, men derimod »pejlemærker« og »retninger«, og Lars Løkke Rasmussen bliver flere gange lettere irriteret, når vi spørger detaljeret til det konkrete indhold.

Så er vi gået »for langt ud ad brættet«. Så er der »ikke grundlag for« at komme med flere detaljer.

»Det med at udtrykke sig med specifikke tal og sidde og hakke punkterne af, tror jeg hører en anden tid til. Det handler om at sætte en anden retning, og det er klart, at jo hurtigere og længere, jo bedre. Men jeg ved jo godt, hvad det er for en regering, jeg sidder i spidsen for. Jeg ved jo for eksempel godt, at det udgiftsstop, som jeg definerede i 2012, er der jo ikke flertal for i Folketinget. Det betyder jo alt andet lige, at der er færre ressourcer at lave skatte- og afgiftsnedsættelser for, end der ville have været, hvis der havde været et andet flertal. Det er jo bare et vilkår«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Vi vender tilbage til, hvad det er for en type regering, Lars Løkke Rasmussen sidder i spidsen for. Først taler vi om succeskriterierne.

Flygtningene

Regeringen har allerede fremlagt lovforslag om at sænke ydelser til anerkendte flygtninge, og den har planlagt en kontroversiel annoncekampagne for at afskrække asylansøgere fra at søge mod Danmark.

Lars Løkke Rasmussen forklarer, at det overordnede mål er færre asylansøgere og familiesammenførte og flere, der kommer for at arbejde.

»Vi skal have ændret tilstrømningen af udlændinge til Danmark, så flere – procentuelt og nok også i absolutte tal – af dem, der kommer, er folk, der kommer for at yde et positivt bidrag. Arbejde her. Berige vores forskning, vores uddannelsesmiljøer, gøre Danmark stærkere og rigere. Og færre familiesammenførte asylansøgere med risiko for at havne i parallelsamfund«, siger Lars løkke Rasmussen.

Under valgkampen beskyldte Venstre igen og igen SR-regeringen for med lempelser i udlændingepolitikken at have gjort Danmark til en magnet for asylansøgere.

Jeg ved jo for eksempel godt, at det udgiftsstop, som jeg definerede i 2012, er der jo ikke flertal for i Folketinget

Lars Løkke Rasmussen kritiserede, at Danmark i 2014 var det land i EU, der tog femteflest flygtninge i forhold til befolkningsstørrelse.

Så hvor langt skal Danmark ned på den liste, før regeringen kalder sig en succes?

»Jeg forstår og respekterer, at I spørger for at få mig til at blive mere konkret. Det bliver jeg bare ikke i dag. For det, der er det afgørende, er, at der er en situation, hvor der er et pres på vores kommuner, som ikke er håndterbart. I kombination med, at vi har et opsparet integrationsproblem. Havde vi været bedre til at håndtere integrationsudfordringerne over en generation, så havde vi muligvis også haft en større parathed til at kunne tage et nyt influx (tilstrømning, red.)«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der kom 14.800 sidste år og søgte om asyl. Cirka hvor mange, mener du, vi kan kapere?

»Det kommer an på, hvem det er, og hvor de kommer fra. I får ikke mig til at sidde og sige sådan nogle ting i dag. Det giver ikke mening. Det giver mening at sige, at de tal er for høje, og at vi ikke kan håndtere det. For hver gang vi er i stand til at bringe tallet ned, bevæger vi os den rigtige retning. Og hver gang de stiger, bevæger vi os i den forkerte retning. Jeg forsøger her at sætte en retning på, hvad det er, vi gerne vil«, siger Lars Løkke.

Det er lidt en tilbagevenden til nullerne, hvor der også var et politisk flertal, som kæmpede for stramninger. Men integrationen fungerede ikke optimalt i nullerne. Hvad skal vi regne med af nybrud i integrationspolitikken?

»Vi ønsker at føre en politik, hvor vi drejer tilstrømning fra asylansøgning og familiesammenføring til uddannelse og arbejde. Hovedvejen til Danmark skal være at arbejde. Det var også en tænkning, vi havde i nullerne. Det var ikke alt, der lykkedes. Men noget lykkedes i nullerne. For eksempel lykkedes det at få tusinder af ikke mindst kvinder med anden etnisk baggrund ud på arbejdsmarkedet«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dem, der kommer for at »yde«

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil give virksomheder »lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft«, men der står ikke noget om Venstre-målet om at lave en kvote for udlændinge fra visse lande, som skal have særlig lempelig adgang til Danmark.

Målet er upopulært hos det største parti i blå blok, Dansk Folkeparti.

Du kan ikke sige, om der kommer en sådan kvote, og hvor stor den bliver?

»Prøv og hør, jeg kan ikke sige noget som helst om, hvad der kommer. For jeg repræsenterer en mindretalsregering, der har 34 mandater i Folketinget«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Af samme grund har han svært ved at spå om udviklingen på velfærdsområdet, hvor det parlamentariske grundlag er stærkt splittet. Dansk Folkeparti har ønsket en realvækst på 0,8 procent i det offentlige forbrug, mens Liberal Alliance ønsker minusvækst.

»Der er jo ikke flertal i Folketinget for at have et totalitært udgiftsstop, hvor der aldrig nogensinde må bruges en krone mere. Det har jeg ligesom aflæst«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Og så er vi tilbage ved Lars Løkke Rasmussens karakteristik af sin regering. En ydmyg en af slagsen, der ikke har vundet »magten« som sådan, men bare »initiativretten«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er en mindretalsregering. Og det er en lille mindretalsregering, både defineret ved os selv, men også ved, at det antal mandater, der er imod regeringen, er faretruende stort. I det ligger at gå til arbejdet med ydmyghed og med en høj grad af arbejdsomhed. Den chance, vi har for at gøre den regering holdbar, er jo at arbejde, arbejde, arbejde«.

Hvad er konsekvensen, hvis I ikke kan levere på ét eller flere af de her fire punkter?

»I forhold til os selv, at vi ikke har indfriet vores egne ambitioner. Det tror jeg så i anden række vil føre til, at man også vil blive straffet af vælgerne. Sådan tror jeg trods alt stadig, at folkestyret hænger sammen. At hvis man som parti og politiker definerer nogle mål og ikke er i stand til at indfri dem og ærligt over for befolkningen siger, at vi ikke kunne leve op til det her, så vil det vel have en eller anden konsekvens, vil jeg tro«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden