Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik. Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Flygtningehjælp kritiserer den reducerede integrationsydelse, som regeringen har indført.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Kritik. Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Flygtningehjælp kritiserer den reducerede integrationsydelse, som regeringen har indført.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Socialrådgivere om integrationsydelse: Det spænder ben for integrationen

Dansk Flygtningehjælp frygter også, at det afskærmer flygtninge fra samfundet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Integrationsydelsen er så lav, at den spænder ben for det egentlig formål – nemlig integrationen«.

Det siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Kommentaren kommer, efter det er kommet frem, at integrationsydelserne bliver endnu lavere for flygtningefamilier med børn, end regeringen hidtil har oplyst.

Da integrationsminister Inger Støjberg fremlagde et forslag i Folketinget tidligere på sommeren om at sætte ydelsen ned fra kontanthjælpsniveau til det, der svarer til SU-sats, viste hun en række beregninger over, hvad de flygtninges rådighedsbeløb så ville være på.

Et af eksemplerne var, at en enlig flygtning med to børn vil have 11.900 kroner om måneden, efter skat og boligudgifter var betalt.

Vores opgave som socialrådgivere er, ifølge loven, at integrere de her borgere, og vi er rigtig, rigtig bekymrede.

Men det egentlige beløb falder til 5.400 kroner det første halve år, familien er i Danmark. Det skyldes, at det borgerlige flertal udover integrationsydelsen også er ved at genindføre genoptjeningsprincippet på børnechecken, hvilket betyder, at indvandrer- og flygtningefamilier med børn ikke får adgang til børnecheckens fulde beløb, før de har boet i Danmark i to år.

Og det lavere rådighedsbeløb vil have store konsekvenser, mener Majbrit Berlau.

»En så lav ydelse kommer til at betyde isolation frem for integration. Vores opgave som socialrådgivere er, ifølge loven, at integrere de her borgere, og vi er rigtig, rigtig bekymrede«.

Stod med småt, at børnechecken ikke var medregnet i rådighedsbeløb

Det var Majbrit Berlau, som faldt over uoverensstemmelsen, da regeringen sendte lovforslaget til 1.-behandling i Folketinget tidligere på sommeren. Der stod med småt, at genoptjeningsprincippet af børnechecken ikke var medregnet i de rådighedsbeløb, ministeriet havde lagt frem.

»Jeg blev noget forarget, da beregningerne ikke viste det fulde billede af lovforslagets konsekvenser. Og at det først blev opdaget, fordi jeg satte mig ned og læste det med småt«, siger hun.

Dansk Socialrådgiverforening skrev et høringssvar til lovforslaget, og politikere tog det derefter op med ministeriet.

Allerede 2. juli skrev Politiken, at det egentlige rådighedsbeløb for nyankomne flygtningefamilier med børn ville blive mindre end det, integrationsministeriet fremlagde.

Dengang havde Inger Støjberg ikke tal på, hvor lave rådighedsbeløbene for nyankomne reelt ville blive, men sagde til Politiken, det heller ikke var talt med, at man kan få en bonus på 1.500 kroner månedligt, hvis man består prøve i dansk på niveau 2.

»Nogle kan jo vinde lidt, og nogle kan jo tabe lidt«, sagde hun.

Dansk Flygtningehjælp: Forhindrer flygtninge i at deltage i samfundet

Hos Dansk Flygtningehjælp er generalsekretær Andreas Kamm ikke i tvivl om, at nyankomne flygtninge vil tabe, og at det vil ramme integrationen hårdt.

Vi lever i et samfund, hvor ting koster noget, hvis man vil være med. Når man ikke har ressourcer til det, kommer man til at se ud som en, der ikke vil deltage i samfundet.

»De sociale relationer er integration, og de bliver naturligvis hårdt ramt. Der er jo ikke mange ressourcer til børn, der gerne vil spille fodbold eller holde børnefødselsdag«, siger han og kalder det for en strategi, der forhindrer flygtninge i at spille sammen med det omkringliggende samfund.

»Vi lever i et samfund, hvor ting koster noget, hvis man vil være med, eller hvor man serverer kaffe, hvis man er vært. Når man ikke har ressourcer til det, kommer man til at se ud som en, der ikke vil deltage i samfundet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det samme siger Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening. Da flygtninge modtog starthjælp, mærkede socialrådgiverne, at det påvirkede især børnefamilierne.

»De havde ikke engang råd til at tage bussen. Al overskydende økonomi gik til mad, børnene fik ikke ordentligt vintertøj og de blev ikke tilmeldt fritidsklubben«.

POLITIKEN MENER

Ændrede det sig, da den tidligere regering fjernede starthjælpen og gav integrationsydelser på niveau med kontanthjælp samt fuld børnecheck fra starten?

»Altså, vi snakker ikke om, at folk blev rige, men der var lidt flere penge, og de kunne bedre få det til at løbe rundt. Det lyder måske som småtteri, men 1.000 kroner om måneden betyder alverden, når man har så lidt. Det gjorde det også nemmere for os at udføre det, vi er sat i verden for, nemlig integrationsarbejdet«.

Men I vil vel altid ønske, at de her familier får flere penge at gøre godt med?

»Nej, vi har ikke et ønske om, at ydelserne i Danmark skal eksplodere. Det, vi bare siger, er, at noget kan blive for lavt. Og det vurderer vi, at integrationsydelsen er, men vi synes egentlig, at kontanthjælpsydelsen er på et rimeligt niveau for en kort periode«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden