Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enegang. Regeringens særligt lave integrationsydelse skiller sig markant ud i forhold til vores nabolande. Institut for menneskerettigheder mener, at den kan være i uoverensstemmelse med den internationale menneskerettigheder. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Enegang. Regeringens særligt lave integrationsydelse skiller sig markant ud i forhold til vores nabolande. Institut for menneskerettigheder mener, at den kan være i uoverensstemmelse med den internationale menneskerettigheder. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk integrationsydelse skiller sig ud

Forskere kender ikke eksempler på andre lande med en særlig lav socialhjælp for nyankomne som den, Danmark nu indfører. Vi er et foregangsland, lyder det fra Venstre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når regeringen er på vej til at indføre en særlig lav integrationsydelse for nyankomne, kommer Danmark til at skille sig ud fra de lande, vi normalt sammenligner os med.

Sådan lyder vurderingen fra flere forskere, der har beskæftiget sig indgående med emnet.

Når vi sammenligner os med andre universelle velfærdsstater, så skiller vi os også ud ved at have en betydelig lavere ydelse for flygtninge

Ifølge forskningsdirektør hos SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – Torben Tranæs er der mange lande, der graduerer ydelser ud fra, hvor aktiv man har været på arbejdsmarkedet.

»Men mig bekendt er der ikke andre lande, der har forskellige ydelser baseret på opholdsanciennitet, altså hvor længe man har været i landet«, siger Torben Tranæs, der tidligere har været direktør hos Rockwoolfonden og stået bag undersøgelser af den tidligere starthjælp, som VK-regeringen indførte i 2002, men som S-R-SF-regeringen afskaffede i 2011.

Karen Nielsen Breidahl, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, forsker i europæiske velfærdssystemer og kender heller ikke til andre lande, der gør så direkte økonomisk forskel. Det gælder både lande med anderledes og betydeligt mindre sociale systemer, som Storbritannien og Tyskland, og vores nærmeste naboer.

»Det er en særlig vej, vi går. Vi har også en universel velfærdsstat, hvor man har ret til mere, og der er betydelig flere ydelser, som er universelle, og som du har ret til, bare fordi du er her. Der adskiller vi os fra andre lande. Men når vi så sammenligner os med andre universelle velfærdsstater, så skiller vi os også ud ved at have en betydelig lavere ydelse for flygtninge«, siger Karen Nielsen Breidahl.

Nogle lande, som for eksempel Sverige, har særlige ydelser til flygtninge, men ikke på et lavere niveau, forklarer hun. Det blev understreget, da nabolandet vedtog nye regler i 2011.

»Der lagde de meget arbejde i at sende et signal om, at der ikke var tale om kontanthjælp. På den anden side var det også meget vigtigt for dem, at der var et anstændigt leveniveau. Derfor skulle den ikke være lavere end andre ydelser. Der adskiller Danmark sig fra Norge og Sverige«, siger hun.

K: Intet problem at skille sig ud

Den nye danske integrationsydelse, der endnu er ved at blive vedtaget i Folketinget, betyder, at et par med to børn det første halve år i Danmark har et rådighedsbeløb på 8.900 kroner om måneden inklusive tilskud, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Efter to år og en bestået danskprøve stiger tallet til 12.500 kroner. Med de gældende regler har familien 15.300 kroner på almindelig kontanthjælp.

I Norge har nyankomne flygtninge med opholdstilladelse ret til og krav på et introduktionsprogram på to år. De får undervejs en fast integrationsydelse, der ikke er helt let at sammenligne med den almindelige kontanthjælp, men regnes som »klart mere attraktiv«, siger Axel West Pedersen, der er ph.d. og forsker ved Institutt for samfunnsforskning i Oslo.

»Det er på mange måder en mere generøs ydelse end den almindelige socialhjælp i Norge. Men hårdere på den måde, at den bliver reduceret, hvis man ikke møder op til de kurser, man er forpligtet til«, siger han.

Den norske integrationsydelse udgør for et par med to mellemstore børn 27.963 norske kroner efter skat inklusive børneydelse, forklarer Axel West Pedersen. Det svarer til knap 23.000 danske kroner. Heraf skal parret selv betale husleje.

Siden vi kom med vores asyludspil, er jeg blevet kontaktet af politikere og medier fra Holland, Norge, Storbritannien, Finland, Tyskland og Belgien, idet der er meget stor interesse for, hvad vi gør

En præcis sammenligning med Danmark er svær at lave, men der er ingen i Norge, der kommer ned på en ydelse, der er så lav som den laveste danske integrationsydelse, fastslår Axel West Pedersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den konservative politiske ordfører, Mai Mercado, har »ingen problemer med«, at Danmark skiller sig ud.

»Vi skal jo indrette vores politik, som vi synes er klogest. Og jeg tror, at de fleste godt kan se, at der er brug for at lave en opstramning. Så det, at der ikke er andre, der gør det samme, indikerer ikke rigtigt noget for mig. Det kan være, at der er andre lande, der kommer til det, fordi de simpelthen bliver inspireret af os«, siger hun.

Ifølge Jan-Paul Bakke, som er seniorforsker ved Institutt for samfunnsforskning i Oslo, er der ingen debat i Norge om lavere ydelser til udlændinge. Den danske regering kan godt håbe på, at de lavere satser vil holde nogle flygtninge væk, men der kan blive en pris at betale, mener han.

»Hvis du alligevel ikke får sparket folk ind i arbejdslivet, så sidder du med fattige eller næsten fattige mennesker, som jo på lang sigt bliver en økonomisk belastning for Danmark. Så man løber en risiko ved at gøre det så hårdt«, siger han.

Forskelsbehandling

Ifølge Jonas Christoffersen, som er direktør for Institut for Menneskerettigheder, kan den nye integrationsydelse muligvis være i uoverensstemmelse med de internationale menneskerettigheder. Han afviser, at den nye ydelse er direkte sammenlignelig med den tidligere VK-regerings starthjælp, som Højesteret fastslog ikke forskelsbehandlede. Blandt andet fordi danskere, der kommer tilbage til Danmark og omfattes af den nye ydelse, med det samme vil få den økonomiske bonus, som danskkundskab giver.

»Det vil udlændinge, der kommer til Danmark, jo ikke, for de skal først lære dansk, og det gør forskelsbehandlingen værre nu, end den var under starthjælpen«, siger han.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at stille op til interview med Politiken. Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, kan ikke komme på nogen lande, der har indført lignende lavere ydelser for nyankomne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil næsten hellere vende spørgsmålet om og sige, at siden vi kom med vores asyludspil, er jeg blevet kontaktet af politikere og medier fra Holland, Norge, Storbritannien, Finland, Tyskland og Belgien, idet der er meget stor interesse for, hvad vi gør. Og lige så vel som Danmark er et foregangsland, når det kommer til at hjælpe folk i nød ude i verden med vores Syrien-program og vores omfattende indsats i Mellemøsten, så er vi også et foregangsland her«, siger Marcus Knuth.

Hvis journalister ringer til dig, kan det jo også bare være for at beskrive, hvad der sker nede eller oppe i Danmark?

»Jaja, jeg vil ikke gå så vidt at sige, at de er i gang med at gøre noget lignende. Men de kigger med stor interesse på det«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden