Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marginalisering. Flygtningefamilier med børn risikerer i særlig høj grad fattigdom, da de i undgangspunkt ikke får krav på børnechecken. Først efter et halvt år har de optjent retten til 25 procent af den. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Marginalisering. Flygtningefamilier med børn risikerer i særlig høj grad fattigdom, da de i undgangspunkt ikke får krav på børnechecken. Først efter et halvt år har de optjent retten til 25 procent af den. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Råd: Flygtningebørn kommer til at leve i markant fattigdom

Dårlig økonomi kan marginalisere flygtningefamilier, frygter AE-rådet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langt under fattigdomsgrænsen. Der kommer flygtningefamilier til at befinde sig med regeringens nye integrationsydelse. Det viser beregninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Fra 700 kroner under til over 7.000 kroner under – om måneden.

Særlig hårdt ramt bliver flygtningefamilier med børn, forklarer analysechef Jonas Schytz Juul. Børnefamilier får nemlig som udgangspunkt ikke krav på børnechecken. Først efter et halvt år har de optjent ret til 25 procent af børnechecken, mens et år udløser halvdelen. Efter to års ophold har flygtninge ret til det fulde beløb, som er mellem 11.000 og knap 18.000 kroner årligt, afhængigt af barnets alder.

»Familier bliver dobbelt ramt, både af den lave integrationsydelse og af, at de ikke får børnechecken. Det gør det sværere for en gruppe, som i forvejen har det svært – de er lige kommet til landet, nogle vil have traumer, og nu vil de også få svært ved at få enderne til at mødes i dagligdagen«, siger Jonas Schytz Juul.

Budgettet er sådan, at man ikke købe så meget som en gaffel uden at tænke, om man har råd til det

Fattigdomsgrænsen blev vedtaget af den forrige regering og omfatter personer, som tjener mindre end halvdelen af medianindkomsten, ikke er studerende og har under 100.000 kroner i formue.

For at tælle som fattig i Danmark skal man have levet under fattigdomsgrænsen i tre år. Og da et af regeringens mål med integrationsydelsen – som der er indgået en politisk aftale med de øvrige borgerlige partier om – er at få folk i arbejde, er tanken, at flygtningene skal være på ydelsen i kort tid.

Analysechef Jonas Schytz Juul tvivler dog på, at det vil gå sådan. Han henviser til, at Beskæftigelsesministeriet selv har beregnet, at den nye ydelse vil få omkring 400 fuldtidspersoner i arbejde.

»Det er rigtig godt, hvis flygtninge kommer i arbejde, for vi ved, at det er den bedste måde at blive integreret på. Men langt hovedparten vil ikke komme tættere på arbejdsmarkedet, fordi de skal bruge energien på klare sig, og fordi den virkelighed, de vil leve i, ligger så langt fra almindelige danske normer«, siger Jonas Schytz Juul, som henviser til, at konsekvensen kan blive stor for børnene. Analyser fra rådet viser, at et barn, som har levet bare et enkelt år i fattigdom, har en mindre chance for at få en afgangseksamen.

Den nye integrationsydelse ligger på omkring halvdelen af en kontanthjælp, og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger viser, at det månedlige rådighedsbeløb, når husleje, el, vand og varme er betalt, for eksempelvis et par med to børn er 8.900 kroner, mens det for en enlig med et barn bliver 4.800 kroner det første halvår.

Ikke råd til forsikring og legetøj

At der ikke er mange penge at rutte med, viser beregninger, som forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen har lavet. Hun har skrevet bogen ’Plus på kontoen’, som udkommer til september. Hun udtaler sig ikke politisk, men har nøgternt set på Danmarks Statistiks tal for det gennemsnitlige forbrug hos en familie med en voksen og halvandet barn. Det har hun sammenholdt med det rådighedsbeløb, en flygtningefamilie med en voksen og to børn har det første halvår, efter at de har fået ophold i Danmark. Det lyder på 5.400 kroner om måneden til blandt andet mad, medicin, transport og fritidsaktiviteter.

Vi kigger meget på, at Dansk Arbejdsgiverforening støtter det her som en god måde at blive integreret på

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ud fra det har hun lavet et budget, hvor familien kan få mad, lidt tøj, te, kaffe og personlige hygiejneprodukter. Når hun lægger licens, telefon, medicin, briller og tandlæge til, kommer hun op på omkring 4.300 kroner – og det er uden transport.

»Budgettet er sådan, at man ikke købe så meget som en gaffel uden at tænke, om man har råd til det. Der bliver nok ikke så mange ture i Zoologisk Have, og forsikringer er nok en af de ting, man ikke har penge til«, siger Ann Lehmann Erichsen, der fremhæver, at der ikke er medregnet udgifter til eksempelvis håndklæder, barnevogn og legetøj.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at regeringen forringer forholdene for flygtningefamilier markant. Hun henviser til, at Lars Løkke Rasmussen under en tv-debat om fattigdomsgrænsen i valgkampen understregede, at han »aldrig kommer til at føre en politik, der sender børn under den grænse«. Hun har derfor stillet et folketingsspørgsmål til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om, hvordan det hænger sammen med den nye ydelse og bortfaldet af børnechecken.

»For det stemmer jo på ingen måde overens med det, Løkke sagde under valgkampen. Det er helt entydigt resultat af de ekstremt lave ydelser«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Muligt at søge enkeltydelser

I svaret slår Støjberg fast, at Løkke Rasmussen talte om et loft over kontanthjælpen og ikke om integrationsydelsen, ligesom hun fastslår, at børnene først er fattige, når de har levet under grænsen i tre år. Samtidig skriver ministeren, at flygtningefamilierne vil kunne søge behovsbestemte enkeltydelser hos kommunerne, eksempelvis huslejehjælp, hjælp til medicin eller tandbehandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, anerkender ikke den forrige regerings fattigdomsgrænse, og han tror ikke, at at Lars Løkke Rasmussen refererede til den i tv-debatten. I stedet fremhæver han, at integrationsydelsen vil skaffe flygtninge i arbejde:

»Vi kigger meget på, at Dansk Arbejdsgiverforening støtter det her som en god måde at blive integreret på«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden