Hjælp. »Hvis man tager narko fra en misbruger på Vesterbro, betyder det jo ikke, at han vil stoppe«, siger sundhedsordfører fra Liberal Alliance May-Britt Kattru. I stedet for at straffe Misbrugere mener hun, at man skal hjælpe.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Hjælp. »Hvis man tager narko fra en misbruger på Vesterbro, betyder det jo ikke, at han vil stoppe«, siger sundhedsordfører fra Liberal Alliance May-Britt Kattru. I stedet for at straffe Misbrugere mener hun, at man skal hjælpe.

Politik

Enhedslisten og LA vil lovliggøre stoffer til eget brug

Regeringen, DF, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF er imod.

Politik

Narkomisbrugere skal ikke længere jagtes af politiet, mener både Enhedslisten og Liberal Alliance.

Partierne støtter dermed op om Human Rights Watch, som i dag siger til Politiken, at det er en menneskeret, hvad man gør med sin egen krop og opfordrer FN og verdenens regeringer til at afkriminalisere narko i små mængder.

Det melder to af Folketingets partier sig enige i.

Det er absolut ikke en menneskeret at tage narko. Det ødelægger enormt mange mennesker, og selvfølgelig skal det ikke være tilladt

»Jeg mener, at det er et forkert fokus at jagte misbrugerne - i stedet burde man bruge ressourcerne på bagmændene«, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix.

»Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at de metoder, man har i dag, virker særligt godt«, tilføjer hun.

Liberal Alliance: Misbrugere skader kun sig selv

I Danmark er det ulovligt at have stoffer på sig, og det kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Sundhedsstyrelsen vurderer, at 33.000 danskere har et stofmisbrug, og at der siden 2006 er kommet omkring 20 procent flere.

En offerløs kriminalitet, hvor man altså ikke skader andre end sig selv, mener sundhedsordfører hos Liberal Alliance May-Britt Kattru og er dermed enig med Enhedslisten.

»Vi er helt enige i, at narko til eget forbrug skal afkriminaliseres. Når både Human Rights, Gadejuristen og WHO anbefaler, at de her mennesker har brug for hjælp i stedet for straf, så bør man lytte«, siger hun.

Hun forventer, at det vil være nemmere for misbrugerne at bede om hjælp, når de ikke er bange for at blive straffet for det, og derfor foreslog partiet allerede for et år siden at afkriminalisere narko til eget brug.

Forslaget fik ikke opbakning fra Venstre - og det gør det heller ikke nu.

Til dagens Politiken afviser sundhedsminister Sophie Løhde (V) at lovliggøre stoffer til eget forbrug, fordi »stoffer kan give alvorlige skadevirkninger, ligesom en lovliggørelse vil sende et forkert signal om, at stofferne er ufarlige«.

SF: Forslaget er en glidebane

I en sms til Politiken skriver socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, at partiet »har ingen planer om at legalisere narko«.

Heller ikke Dansk Folkeparti støtter op om Human Rights Watch:

»Det er absolut ikke en menneskeret at tage narko. Det ødelægger enormt mange mennesker, og selvfølgelig skal det ikke være tilladt«, siger Dansk Folkeparti, Liselott Blixt. Sundhedsordfører.

Hos SF er man også bekymret for forslaget.

»Jeg synes, at forslaget er en glidebane. Når vi snakker om hårde stoffer, snakker vi om noget, der er så skadeligt, også for omgivelserne, at vi skal passe på med at give et signal om, at det er okay«, siger partiets sundhedsordfører, Jonas Dahl, der samtidig anerkender, at der er nogle problemer med den nuværende narkoindsats.

Eksperter siger jo, at det ikke hjælper at straffe misbrugerne, men i stedet hjælpe dem. Er SF er ikke enige i det?

»Jeg synes, der er meget stor forskel på, hvad straffen er. Jeg tror ikke på en lang fængselsstraf, men en mere bredsigtet indsats – der i højere grad er social. Men jeg tror ikke løsningen er, at det ikke skal have nogen konsekvens overhovedet«.

Hvis man vil de kriminelle bander til livs, er der kun ét at gøre, og det er at uddele stoffer fra apoteker, mener narkoman. Organisationen Human Rights Watch opfordrer regeringer i hele verden til at omtænke indsatsen mod narko. Kilde: politiken.tv / Claus Blok Thomsen, Nima Hajarzadeh

I Portugal er der ikke kommet flere narkomaner

De radikale ser et helt andet problem ved forslaget: At bagmændene bruger det til deres fordel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan komme ud på et skråplan, fordi bagmændene kan fordele stofferne til flere, så når politiets stopper dem, siger de, at det er til privat brug. Så kan de undgå at blive fanget«, siger sundhedsordfører, Lotte Rod.

LÆS DEBATINDLÆG

I Portugal gjorde man det for 15 år siden straffrit at have stoffer på sig til eget forbrug. Hvis man har små mængder af stoffer på sig, bliver man i stedet vurderet af et hold jurister og socialarbejdere, der tager stilling til, hvordan man kan hjælpes.

Potugal er foreløbigt det eneste land i Europa med denne politik, og erfaringerne viser, at der ikke er kommet flere narkomaner.

»Ministeren udlader fuldstændig at se på Portugals gode erfaringer«, siger enhedslistens Stine Brix om regeringens afvisning forslaget.

Liberal Alliance er også kritiske over for regeringen:

»Vi vil forsætte kampen og presse regeringen, fordi vi ikke kan se mening i at fortsætte med noget, der helt åbenlyst ikke virker - især når så mange specialister anbefaler noget andet«, siger May-Britt Kattru.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce