Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

TILBAGETRÆKNING. Enhedslisten og Radikale beskylder de borgerlige partier for at ændre statsborgerskabssager med tilbagevirkende kraft.
Foto: Fotograf: Finn Frandsen (Arkiv)

TILBAGETRÆKNING. Enhedslisten og Radikale beskylder de borgerlige partier for at ændre statsborgerskabssager med tilbagevirkende kraft.

Politik

Nye statsborgere får måske ikke deres danske pas alligevel

EL og de radikale beskylder borgerlige for at ændre statsborgerskabssager med tilbagevirkende kraft. Kun rimeligt, mener DF og Venstre.

Politik

Et ukendt antal herboende udlændinge, som stod til senere på året at få statsborgerskab, får det muligvis alligevel ikke.

I hvert fald skal deres ansøgninger om dispensation hver for sig på ny til afstemning i Indfødsretsudvalget, hvor der nu – i modsætning til før valget – er borgerligt flertal, hvorved sandsynligheden for afslag øges.

Det på trods af, at et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg før valgudskrivelsen har besluttet, at de skulle have statsborgerskab.

Det besluttede et flertal i det nye Indfødsretsudvalg i torsdags.

»At Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og den røde fløj har valgt bare at give dispensationer til stort set alle, der søger om det, og at vi så siger, at det vil vi ikke være med til og nu trækker i nødbremsen og siger, at de ikke skal have statsborgerskab, det synes jeg godt nok er rimeligt«, lyder det fra indfødsretsordfører Christian Langballe (DF), der også er formand for Indfødsretsudvalget.

Beslutningen kan være første tegn på, at der med flertalsskiftet i Folketinget for alvor er kommet nye boller på suppen i det særlige folketingsudvalg, hvis eneste opgave er at stemme om, hvorvidt hver enkelt dispensationsansøger skal have dispensation og dermed statsborgerskab eller ej.

Sagerne afgøres ved simpelt flertal, og antallet af ansøgere, der rent faktisk får dispensation, er steget kraftigt, mens der var rødt flertal i Folketinget fra 2011 til nu.

Ministerium ændrer pludseligt ordlyd

Konkret har Indfødsretsudvalget ifølge Politikens oplysninger siden starten af året og til omkring folketingsvalget i juni stemt om og givet dispensation til cirka 1.200 personer, der dermed stod til at få statsborgerskab med et formelt lovforslag til oktober.

Disse personer har løbende, efterhånden som udvalget har mødtes og stemt om de forskellige ansøgninger, fået brev om, at de stod til at få statsborgerskab med et lovforslag til oktober.

Midt i valgkampen – 4. juni – ændrede Justitsministeriet dog pludseligt ordlyden i disse breve en anelse, så der kom følgende forbehold: »... og De vil – såfremt de nugældende retningslinjer ikke ændres – blive optaget på det lovforslag ...«.

Det er dette forbehold, som et flertal i udvalget nu vil benytte sig af, så de, der først har fået deres brev efter 4. juni, nu skal have genbehandlet deres dispensationsansøgning.

»Der er jo en forskel på, om du har en berettiget forventning om at modtage en tilladelse, eller du ikke har. Og de, som har fået brev, hvor der er den ordlyd med det her forbehold, har ikke en berettiget forventning om, at nu bliver de statsborgere. Der synes jeg, det er rimeligt nok, at det er det nye politiske flertal, der skal tage stilling til, hvem af dem der skal have statsborgerskab, og hvem der ikke skal have«, siger indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V).

Hvorfor ikke bare holde fast i den beslutning, som allerede er truffet en gang af det organ, Indfødsretsudvalget, der træffer beslutninger i de her sager?

»Det kunne man også, men nu er der indsat det forbehold (i brevene, red.), og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi mener, at det politiske flertal, der var før valget, var meget rundhåndet med at tildele dispensationer«, svarer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbagevirkende kraft er »dybt underligt«

Beslutningen møder dog kritik.

»Ud fra enhver rimelighedsbetragtning må det være sådan, at de personer, der har gennemgået en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14-16 måneder, og hvis sager har været oppe i Indfødsretsudvalget, og som i øvrigt har fået brev om, at de kan forvente at komme på et lovforslag til oktober (der formelt skulle give dem statsborgerskab, red.), bør får det statsborgerskab. Man går jo reelt ind med tilbagevirkende kraft og ændrer afgørelserne i deres sager«, mener indfødsretsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Hun medgiver, at de, der nu skal have genbehandlet deres sager, rent faktisk er gjort opmærksom på, at det kan ske, men hun påpeger, at selve retningslinjerne, som brevet omtaler, ikke er ændret.

»Vi har ikke fået et nyt cirkulære. Det, der er sket, er, at vi har fået en ny sammensætning af Folketinget. Og selv hvis der var et nyt cirkulære, ville jeg synes, det var dybt underligt at lade det virke med tilbagevirkende kraft«.

Individuelt skøn

Jan E. Jørgensen, indfødsretsordfører for Venstre, erkender, at der ikke formelt er aftalt nogen nye retningslinjer.

»Men retningslinjerne for, hvem man giver dispensation, ændres jo, i og med der er et nyt flertal«.

Der er da ikke ændret nogen regler?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, der er ikke ændret noget cirkulære, men i og med at der er et nyt flertal, vil det nye flertal jo også følge nogle andre retningslinjer«, siger han, der bekræfter, at de »nye retningslinjer« dermed udelukkende eksisterer i hver enkelt ordførers hoved, når de stemmer.

»Ja, præcis. Det er jo et individuelt skøn, hvad man mener skal give dispensation eller ej«, siger Jan E. Jørgensen.

Den radikale indfødsretsordfører, Zenia Stampe, undrer sig: »Selv om der har været folketingsvalg, skal borgerne kunne regne med, at et flertal er et flertal, og at man ikke midt i en proces kan ændre en beslutning, bare fordi der er kommet et nyt flertal«, mener hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce