Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsborgerskab Mange nye statsborgere fejrer begivenheden på Statsborgerskabsdagen i Folketinget.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Statsborgerskab Mange nye statsborgere fejrer begivenheden på Statsborgerskabsdagen i Folketinget.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspert om statsborgerskab: Sager behandles forskelligt og efter tilfældigheder

Ekspert undsiger borgerliges genbehandling af statsborgerskabssager.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af landets mest erfarne eksperter på området for indfødsret stiller sig stærkt forundret over, at et ukendt antal herboende udlændinge nu skal have genbehandlet deres ansøgninger om statsborgerskab, selvom et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg før valget besluttede, at de skulle have dispensation fra de normale regler.

»Jeg synes, at det virker vilkårligt, og at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til ansøgernes berettigede forventninger«, forklarer seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll og tilføjer:

»Der er behov for retssikkerhed på dette område, og den foreslåede ændring bidrager efter min opfattelse til det modsatte«.

Hun går dermed direkte i rette med Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, der i Politiken onsdag argumenterer for, at de ramte ansøgere ikke kan have en berettiget forventning om at blive statsborgere. Ifølge Ersbøll kan ansøgerne have »en begrundet formodning om, at de kan få indfødsret i efteråret«.

Beslutningen om at genbehandle ansøgningerne kan være første tegn på, at der med flertalsskiftet i Folketinget for alvor er kommet nye boller på suppen i Indfødsretsudvalget - det særlige folketingsudvalg, hvis eneste opgave er at stemme om, hvorvidt hver enkelt sansøger skal have dispensation fra kriterierne og dermed statsborgerskab.

Sagerne afgøres ved simpelt flertal, og antallet af ansøgere, der rent faktisk får dispensation, er steget kraftigt, mens der var rødt flertal i Folketinget fra 2011 til nu. Konkret har Indfødsretsudvalget ifølge Politikens oplysninger siden starten af året og til omkring valgudskrivelsen 27. maj stemt om og givet dispensation til cirka 1.200 personer, der dermed stod til at få statsborgerskab med et formelt lovforslag til oktober.

Disse personer har løbende, efterhånden som udvalget har mødtes og stemt om de forskellige ansøgninger, fået brev om, at de stod til at få statsborgerskab med et lovforslag til oktober.

Midt i valgkampen – 4. juni – ændrede Justitsministeriet dog pludseligt ordlyden i disse breve en anelse, så der kom følgende forbehold: »... og De vil – såfremt de nugældende retningslinjer ikke ændres – blive optaget på det lovforslag ...«.

De forskelsbehandles i realiteten på grund af en tilfældighed, nemlig dagen for Indfødsretsudvalgets afgørelse i deres sag, som de ikke selv har haft nogen indflydelse på. Det må opleves helt vilkårligt

Det er dette forbehold, som et flertal i udvalget nu vil benytte sig af, så de, der først har fået deres brev efter 4. juni, nu skal have genbehandlet deres dispensationsansøgning i udvalget, hvor det nye borgerlige flertal øger sandsynligheden for afslag trods tidligere tilsagn.

»Der er jo en forskel på, om du har en berettiget forventning om at modtage en tilladelse, eller du ikke har. Og de, som har fået brev, hvor der er den ordlyd med det her forbehold, har ikke en berettiget forventning om, at nu bliver de statsborgere. Der synes jeg, det er rimeligt nok, at det er det nye politiske flertal, der skal tage stilling til, hvem af dem der skal have statsborgerskab, og hvem der ikke skal have«, siger indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V), der dog erkender, at der ikke formelt er ændret nogen retningslinjer.

»Nej, der er ikke ændret noget cirkulære, men i og med at der er et nyt flertal, vil det nye flertal jo også følge nogle andre retningslinjer«, siger Jan E. Jørgensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regler er ikke ændret

Ifølge Eva Ersbøll virker den forskellige behandling af sagerne dog vilkårlig.

»Jeg må forstå det sådan, at de, der før 4. juni 2015 har fået at vide, at de ville komme med på det lovforslag, der fremsættes i oktober, de beholder deres ret, medens de, der har fået brev efter 4. juni de mister den. Og jeg går ud fra, at mange i de to grupper har helt sammenlignelige forhold. De forskelsbehandles i realiteten på grund af en tilfældighed, nemlig dagen for Indfødsretsudvalgets afgørelse i deres sag, som de ikke selv har haft nogen indflydelse på. Det må opleves helt vilkårligt«, siger Ersbøll og tilføjer:

»Med hensyn til beskyttelse af ansøgernes berettigede forventninger, så er det som udgangspunkt rigtigt, at der er taget et vist forbehold (i brevene efter 4. juni, red.) Men de pågældende vil formentlig have et håb om og også en forventning om, at ændring af retningslinjerne ikke kan nås inden oktober, hvilket jo også er rigtigt. Der er jo f.eks. ikke sket nogen ændring af reglen om dispensation fra sprog og videnskravet i naturalisationscirkulærets § 24 om mennesker, der opfylder handicapkonventionens krav«.

Beslutningen om at genbehandle ansøgningerne har også vakt kritik hos blandt andre Enhedslisten og Radikale Venstre, der mener, at de borgerlige partier strammer med tilbagevirkende kraft.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden