Foto: Peter Hove Olesen (Arkiv)
Politik

Retfærdig krig: Syv kriterier, som krigsherrerne kan skele til

Fokus på lovlig krig eller ej er eksploderet. Men det bredere spørgsmål er, om Irakkrigen var retfærdig.

Politik

Beslutninger om at gå i krig er blandt de vigtigste, en stat kan træffe. Ikke mindst, fordi de er etiske i deres kerne. Det er beslutninger om liv eller død.

I flere århundreder har politiske tænkere diskuteret, hvad just war (retfærdig krig) er. Det er imidlertid først efter afslutningen på den kolde krig, at interessen for netop dette spørgsmål er eksploderet i offentligheden.

OVERBLIK

Det skyldes, at forestillingen om en klar fjende er væk – såsom Tyskland under Anden Verdenskrig og Sovjet under den kolde krig. Omvendt er det i dag. Nu skal statsledere i endnu højere grad legitimere enhver krig, de indleder igangsætter, eftersom fjendebilledet er mere grumset.

Med andre ord: Det er forskellen mellem tidligere tiders wars of survival (krige for at overleve) og nutidens wars of choice (krige, man vælger at gå ind i), som det formuleres inden for forskning i international politik.

De venstreorienterede eksperter finder krigen i Irak i 2003 mere uretfærdig end de højreorienterede eksperter

For et par uger siden var jeg ordstyrer på et arrangement. Ved denne komsammen deltog Tony Blairs tidligere spindoktor Alastair Campbell. Den veltalende Campbell kom her ind på forløbet op til Irakkrigen.

Han sagde, at jovist »haltede« det juridiske notat, som briterne brugte som grundlag for deres krigsdeltagelse. Et notat, der minder om det danske.

Irakkrigen var et tilvalg

Men det vigtigste er, at man vælger sine krige med omhu – og Irakkrigen var en, man havde valgt at kæmpe. Det var en war of choice. Det var en krig, man politisk ønskede at deltage i. Samme tankerække ligger tilsyneladende bag Anders Fogh Rasmussens udgangspunkt i Danmark.

Og måske er det kernen i de senere års strid om interventionen i Irak. For selv om der kan være for og imod i et juridisk notat, så bliver der gerne fældet én afgørelse om lovligheden af at gå i krig.

FN-RAPPORT

Denne binære tilgang til verden (ja eller nej til lovlig krig) førte til mange ’karnovske krumspring’ i vestlige udenrigsministerier for at lovliggøre et angreb. I sidste ende blev det bredere billede dog ofte glemt.

En gruppe forskere har derfor i et nyt studie i det videnskabelig tidsskrift International Studies Perspectives undersøgt, hvornår man kan tale om en retfærdig krig. I stedet for kun at fokusere smalt på en krigs lovlighed.

Forskergruppen opstiller syv kriterier, som en krigsførende nation i højere eller mindre grad kan følge – altså flere parametre og ingen binær juridiske konklusioner.

Efterfølgende har de bedt over 100 eksperter om at bedømme alle de krige, USA har deltaget i de sidste 100 år for at undersøge, hvor retfærdige de enkelte krige har været. Kriterierne er i kondenseret form som følger:

  • Retfærdig årsag: En fair, retskaffen, etisk eller moralsk årsag til at benytte militær magt.
  • Oprigtig intention: Der er overensstemmelse mellem den officielle motivation for at gå i krig og den reelle motivation.
  • Samlet gevinst: De positive konsekvenser for region og lokalbefolkning opvejer de negative konsekvenser.
  • Legitim autoritet: En enhed, der er juridisk og socialt anerkendt under national/international lov, autoriserer brug af bevæbnede styrker.
  • Sidste udkald: Brug af militær anvendes kun, når fredelige midler er udtømt.
  • Proportionalitet: Niveauet af militær styrke bør stå mål med, hvad der skal opnås.
  • Udførelse: Bevæbnede styrker bliver anvendt under hensyn til civile.


Anden Verdenskrig mest retfærdig

Ved at bedømme alle de krige, USA har deltaget i de sidste hundrede år, er forskergruppen nået frem til følgende:

Anden Verdenskrig er den mest retfærdige, mens Irakkrigen i 2003 er den mindst retfærdige. I midterfeltet findes den såkaldte humanitære intervention i Kosovo i 1999.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskerne undersøger også, om den politisk prædisposition hos de over 100 eksperter, som har vurderet krigene, spiller ind på deres bedømmelse.

LÆS OGSÅ

Og det gør den. De venstreorienterede eksperter finder krigen i Irak i 2003 mere uretfærdig end de højreorienterede eksperter. Imidlertid er de begge enige om, at Irakkrigen ligger i top på listen over de mest uretfærdige krige.

Lige meget om man hælder til højre eller venstre, så vil fremtidens krigsherrer til gengæld stå med samme udfordringer som Bush, Blair og Fogh gjorde i forbindelse med krigen i Irak.

Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt mere åbenhed omkring de tre herrers bagvedliggende grunde ville have hjulpet dem – og måske resten af samfundet – frem for en smal juridisk fejde. Så ville linjerne være rene.

Så ville en mere frugtbar diskussion måske kunne indtræffe. Så ville vi komme nærmere en forståelse af, hvad vi egentlig forventer af moderne krigsherrers evne til at legitimere krig.

For i dag er langt de fleste krige ikke retfærdige i gængs forstand. De er wars of choice snarere end wars of survival. Og netop derfor bliver de svære at legitimere ud fra folkerettens smalle juridiske grænser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce