Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsborgerskab. Afgørelser af dispensationsansøgninger om statsborgerskab skal ifølge Grundloven træffes af de folkevalgte.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Statsborgerskab. Afgørelser af dispensationsansøgninger om statsborgerskab skal ifølge Grundloven træffes af de folkevalgte.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsborgerskab: Alternativet efterlyser klarere retningslinjer for dispensation

»Absurd«, at folketingsmedlemmer skal tage stilling til hundredevis af ansøgninger, mener Alternativet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden Ulla Sandbæk i juni blev valgt til Folketinget, har hun som Alternativets medlem af Indfødsretsudvalget modtaget papirstakke på omkring en halv meter i alt. Alle sammen ansøgninger fra folk, der ønsker statsborgerskab på dispensation, fordi de eksempelvis ikke taler dansk.

Med i ansøgningerne er alverdens lægeerklæringer og anden dokumentation, der skal forsøge at overbevise hvert enkelt partis medlem af Indfødsretsudvalget om, at de skal stemme ja til at give den enkelte dispensation.

I modsætning til nærmest al anden sagsbehandling i Danmark foretages afgørelser af dispensationsansøgninger om statsborgerskab nemlig af de folkevalgte i Indfødsretsudvalget.

LÆS MERE

Det skyldes, at grundloven fastslår, at indfødsret kun kan tildeles af Folketinget. Så der sidder de så, en ordfører fra hvert parti, på jævnlige møder og stemmer om hver enkelt sag. Til tider medbringende flyttekasser med bilag, men den praksis vil Sandbæk nu forsøge at få et opgør med.

Jeg har slet ingen faglig baggrund for at vide, om for eksempel PTSD er en sygdom af en sådan karakter, at man ikke kan lære dansk

»Det er fuldstændig absurd, at jeg som folketingsmedlem skal sidde og tage stilling til mange, mange hundrede ansøgninger om dispensation. Jeg har slet ingen faglig baggrund for at vide, om for eksempel PTSD (posttraumatisk stress, red.) er en sygdom af en sådan karakter, at man ikke kan lære dansk, eller om paranoid skizofreni er en sygdom, der gør, at man ikke kan lære dansk«, siger hun og tilføjer:

»Derfor vil jeg rejse i udvalget, at der bør være nogle ganske bestemte retningslinjer, for det kan ikke være op til hvert enkelt medlem af det udvalg at sidde og kigge på lægeerklæringer, som man ikke har nogen forudsætninger for at forstå, og dermed bestemme over, om folk kan blive dansk statsborger eller ej«.

EL og Radikale Venstre bakker op

Behandlingen af dispensationsansøgninger er en gammel diskussion, og ikke mindst Enhedslisten har tidligere forsøgt at ændre systemet.

»Vi mener, at man bør afsøge muligheden for at lægge så meget af sagsbehandlingen som overhovedet muligt væk fra Folketingets Indfødsretsudvalg, og det har vi arbejdet for under skiftende regeringer«, siger indfødsretsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Også Radikale Venstres indfødsretsordfører, Zenia Stampe, er »meget åben for« klarere retningslinjer. Men, siger hun:

»Der, hvor jeg tror, den er strandet tidligere, er, at det er rigtig svært at finde bedre modeller. Alternativet ville for eksempel være, at det skulle være embedsmænd, som skulle foretage de skøn, og det vil jeg have mine bekymringer ved«.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, ser dog ikke et behov, og på spørgsmålet, om der ikke er noget retssikkerhedsmæssigt problematisk i, at to nærmest identiske sager kan resultere i henholdsvis afslag og tilsagn, svarer han:

»Der er jo ingen, der har retskrav på at få statsborgerskab, og der er heller ikke noget menneskeretligt overhovedet, som gør, at nogen har krav på det«.

Han tilføjer:

»Jeg er med på, at det her er et helt særligt område, men det at blive statsborger i et andet land er altså også noget helt særligt. Grundlovsfædrene har jo ment, at det var så vigtigt, at det ikke var noget, man kunne overlade til en embedsmand at afgøre. Jeg kan ikke se, hvad det er, vi kan lave om, så længe vi har en grundlov, som den vi har«.

Ekspert: Systemet bør ændres

Men det er muligt at lave systemet om uden at ændre grundloven. Det fastslår seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, der mener, at klarere retningslinjer er en »supergod idé«.

For ligesom der er generelle regler for, hvordan man opnår statsborgerskab efter de almindelige retningslinjer, bør der også være det i dispensationssager, mener Ersbøll.

»Det samme kunne man jo gøre på dispensationsområdet, hvis folk for eksempel har et handikap som defineret i handikapkonventionen og derfor ikke opfylder et af kravene i de almindelige regler«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden