Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afslag. Ved Statsborgerskabsdag bliver nye danskere budt velkommen på Christiansborg. Men nu vil udlændingeminister Inger Støjberg(V) sende 2.750 godkendte ansøgninger til genbehandling, hvor herboende udlændinge har fået dispensation, men endnu ikke  formelt har fået statsborgerskabet.
Foto: Martin Lehmann(Arkiv)

Afslag. Ved Statsborgerskabsdag bliver nye danskere budt velkommen på Christiansborg. Men nu vil udlændingeminister Inger Støjberg(V) sende 2.750 godkendte ansøgninger til genbehandling, hvor herboende udlændinge har fået dispensation, men endnu ikke formelt har fået statsborgerskabet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

2.750 sager om statsborgerskab skal genbehandles

Ti gange flere end oprindelig antaget skal ifølge udlændingeministeren have genbehandlet deres sag om dispensation. Venstrefløjen er i oprør, og Liberal Alliance kalder Støjbergs ageren uanstændig.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lægger nu op til at mere end tidoble antallet af borgere, der skal have genbehandlet deres ansøgning om at få statsborgerskab på dispensation.

Ansøgninger, de enkelte ansøgere for længst har fået behandlet og godkendt af et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg.

Indtil nu har det ’kun’ været omkring 255, der skulle have genbehandlet deres sag.

Nemlig dem, der var så uheldige, at udlændingemyndighederne først havde sendt brev om deres dispensation og dermed snarlige statsborgerskab efter valgudskrivelsen i slutningen af maj – og derfor i brevet havde tilføjet det forbehold, at de måske ikke fik dispensation alligevel, hvis retningslinjerne på området ændrede sig efter valget.

Men også cirka 2.500 andre herboende udlændinge, der for helt op til et år siden har fået behandlet deres ansøgning om dispensation med positivt resultat, men endnu ikke formelt har fået statsborgerskabet ved en egentlig lov, som grundloven foreskriver, skal ifølge ministeren nu have genbehandlet deres ansøgning.

Overtrumfer Indfødsretsudvalg

»Det kan ikke være nogen hemmelighed for nogen, at jeg synes, og regeringen synes, at der har været for lempelige vilkår. Og at der har været alt for mange, der har fået statsborgerskab via dispensation«, siger Inger Støjberg.

Dermed overtrumfer ministeren det flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg, der for et par uger siden i et brev til hende bad om at få de omtalte 255 sager til genbehandling – og udtrykkeligt kun dem. Og spørger man indfødsretsordfører Leif Mikkelsen (LA), er det da heller ikke noget, hans parti kan bakke op om.

»Det er almindelig politisk anstændighed, at når man uden forbehold har givet mennesker en meddelelse om, at de optages på et lovforslag (der formelt giver statsborgerskab, red.), så mener vi ikke, at man bare kan tilbagekalde det ud i den blå luft, uden at man har forvarslet det. Det synes vi simpelthen ikke er politisk anstændigt«, siger Mikkelsen og tilføjer:

»Hvis ærinde hun går der, må jo stå hen i det uvisse«.

DF: »Vand på vores mølle«

Ikke desto mindre er i hvert fald Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, ovenud begejstret og er »helt på bølgelængde med ministeren«.

»Vi har sagt hele tiden, at vi ikke mener, at der skal dispenseres fra de almindelige betingelser. Så det er vand på vores mølle«, siger han, der vil gøre sit til, at flest muligt af de cirka 2.750 dispensationsansøgere ved den nye behandling i udvalget, hvor der nu er borgerligt flertal, i stedet får nej til dispensation.

Da Politiken for et par uger siden beskrev, at de omtalte 255 skulle have genbehandlet deres sag, lagde Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen ligesom Liberal Alliance vægt på, at det kunne man netop tillade sig, fordi lige præcis de 255 – og kun dem – i deres optagelsesbrev var blevet varslet om, at der kunne ske ændringer.

Vi har sagt hele tiden, at vi ikke mener, at der skal dispenseres fra de almindelige betingelser

Han fastholder, at der for ham at se stadig er en principiel forskel på de to typer sager, men tilføjer:

»Jeg tager ikke stilling til, om det er rimeligt eller ej. Jeg konstaterer bare, at vi skal behandle sagerne i udvalget igen«.

Men synes du, det er rimeligt, at folk, der ikke har fået det forbehold for ændringer i deres optagelsesbrev, skal genbehandles?

»Det er Inger, der udtaler sig om det«, svarer Jan E. Jørgensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstrefløj i oprør

Både Socialdemokraterne, SF, de radikale, Alternativet og Enhedslisten vender sig ligesom Liberal Alliance kraftigt imod Støjbergs plan om at trodse de meddelelser om dispensation, som tidligere er givet til ansøgerne.

Mens indfødsretsordfører Ulla Sandbæk (AL) »slet ikke kan sige, hvor umenneskeligt jeg synes det er«, kalder Sofie Carsten Nielsen (R) det »helt galt for en retsstat som vores«.

SF’s Jacob Mark kalder det »helt sindssygt«. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Astrid Krag (S) mener desuden, at Støjberg bryder med reglerne, i og med at et flertal i Indfødsretsudvalget som nævnt forleden meddelte hende, at de kun ønsker at se de 255 sager igen.

»Den beslutning kan ministeren ikke trumfe, medmindre hun har fået et flertal i Indfødsretsudvalget til at genoptage beslutningen og til at skifte holdning til sagernes status. Det har jeg ikke hørt noget om«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Støjberg: Op til regeringen

Inger Støjberg står dog fast:

»Med al respekt for Johanne Schmidt-Nielsen er det jo regeringen, der fremsætter lovforslag. Og jeg vil da tvivle på, at Johanne Schmidt-Nielsen vil sætte de her personer i en situation, hvor hun ikke vil behandle deres sag, for det vil jo så under alle omstændigheder betyde, at de ikke vil få dansk statsborgerskab.

Så hvis ikke Indfødsretsudvalget genbehandler de her sager, kommer de ikke på lovforslaget?

»Nej«, svarer Inger Støjberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, der har forsket indgående i indfødsretsområdet, vurderer umiddelbart, »at ministeren vel ikke bare egenhændigt kan ændre Folketingets Indfødsretsudvalgs afgørelse«.

Hun tilføjer, at det for de cirka 2.500, der risikerer at få omgjort deres sag uden at være blevet varslet om risikoen for det i sin tid, har berettigede forventninger om, at deres dispensation i sin tid også medfører statsborgerskab.

»Det kan næppe udelukkes, at en sådan behandling, der må forekomme vilkårlig, vil kunne rejse spørgsmål efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og/eller EU-retten«, siger Eva Ersbøll.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden