Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Magt. »Dansk Folkeparti skal helt givet på et tidspunkt i regering. Men det skal være på det tidspunkt, hvor der ikke er tvivl om, at vores indflydelse er størst den vej«, siger Thulesen Dahl.
Foto: MADS NISSEN (arkiv)

Magt. »Dansk Folkeparti skal helt givet på et tidspunkt i regering. Men det skal være på det tidspunkt, hvor der ikke er tvivl om, at vores indflydelse er størst den vej«, siger Thulesen Dahl.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF: Sådan trak vi 'grænsestregen' bag Løkkes lukkede dør

DF-formand Kristian Thulesen Dahl refererer fra hemmelige regeringsdrøftelser i juni. Og holder fast i, at når det gælder magten, har han »is i maven«.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grænsekontrol var både det første og det sidste, som DF-delegationen sent i juni forhandlede med Lars Løkke Rasmussen (V). Det var også den knast, som fik forhandlingerne om en fælles V-DF-regering til at bryde endegyldigt sammen.

Tre måneder senere og få dage før et landsmøde med 1.700 forventningsfulde medlemmer samlet i Herning går DF-formand Kristian Thulesen Dahl nu i detaljer med, hvad der skete under de alvorlige drøftelser med Løkke.

Farvelagte grænser

Især et opsigtsvækkende A4-ark fra Justitsministeriet hæfter han sig ved i historieskrivningen, da Politiken møder ham på formandskontoret til en snak om magten, fremgangen og fremtiden.

Thulesen fortæller, hvordan DF’erne indledningsvis foreslog Løkke at genunderskrive den aftale om grænsekontrol, som den Løkke-ledede VK-regering i 2011 indgik til gengæld for et flertal bag den senere så omdiskuterede reform af efterlønsordningen.

Selv om det i 2011 straks skabte furore i både Bruxelles og Venstres bagland, lød det dengang fra regeringen, at aftalen holdt sig inden for rammerne af Schengen-samarbejdet. EU-reglerne, der begrænser landenes ret til at føre kontrol ved nationale grænser. Men i juni afviste Venstre kravet om at genoplive 2011-aftalen, og det var her, at et A4-ark kom på bordet.

»Under forhandlingerne blev et stykke papir fremskaffet fra Justitsministeriet. Endda et helt A4-papir, som på meget klar juridisk vis fortalte os ved hjælp af farver, hvorfor det ikke længere ville være i orden at genindføre aftalen fra 2011«, siger Kristian Thulesen Dahl, som gengiver indholdet på malerisk maner:

»Der var tre cirkler på papiret. En rød, en gul, en grøn. Den midterste cirkel var grøn. Hvis man opererede inden for den, ville det være fuldt lovligt. Men det ville så være kontrol, som under ingen omstændigheder blev udøvet ved selve grænsen og under ingen omstændigheder i form af fysiske installationer af nogen art«.

Testede Løkke

Thulesen former cirkler med hænderne og begynder at smågrine ved tanken, før han taler videre: »Så var der den gule cirkel. Her begynder det at blive faretruende tæt på Schengen-reglerne, måtte man forstå. Det var der, hvor man begyndte at lave kontrol tættere på grænsen. Ikke på grænsen – og stadig uden fysiske installationer. Men altså tættere på grænsestregen«.

Gengivelsen falder i et tonefald, så der ikke efterlades tvivl om, at det juridiske notat ikke har haft indflydelse på Thulesens holdning, men derimod har udstillet, at der i hans øjne var tale om et ret så hult Venstre-ønske om en fælles regering.

»Når vi så kom over i den røde cirkel ... Det var altså meget pædagogisk, det her papir! Så ville det hele under alle omstændigheder være i strid med Schengen-reglerne. Det er, når der er tale om fysiske installationer ved grænsen og kontrol på selve grænsestregen«.

Han prikker til sukkerskålen foran sig og gentager »grænsestregen«.

Jeg måler ikke vores indflydelse fra dag til dag

»Der kunne vi godt se, at det A4-papir, som var blevet fremlagt og endda fra en farveprinter – det blev en uoverkommelig størrelse at nedkæmpe. Vi gik slukørede fra mødet og gjorde os klar til den næste snak, vi skulle have«.

DF opgav ifølge Thulesen ikke regeringsambitionerne der.

»For at teste Venstre foreslog vi, at hvis pjalterne skulle slås sammen, kunne vi vel have den fælles holdning, at grænsekontrol var en god ting. Vi anerkendte, at der kunne være en udfordring med at finde flertal i Folketinget og en anden udfordring, som handlede om Danmarks forpligtelser udadtil. Det skulle bare ikke være til diskussion om, at det var en god idé. Og Venstre vidste, hvor vigtigt det var for os. Hvis de havde et reelt ønske om at få os med, så ville de købe den. Selvfølgelig«.

Sådan gik det som bekendt ikke. Og det var netop den forhandling, som var dråben, der gjorde, at Dansk Folkeparti trods positionen som Danmarks næststørste parti og det største i blå blok i dag står uden for regeringen.

Systemdanmark

Forhandlingsforløbet illustrerer ikke kun Venstres position, men også svaghederne ved det, som Thulesen kalder »Systemdanmark«. Et system, som han sætter en ære i selv at distancere sig fra.

»Jeg har i mange år tænkt om Justitsministeriets ting, at de ofte gerne vil være på den sikre side. Hvis man juridisk kunne definere en linje, hvor man lige præcis kunne gå til, så vil de gerne stå et langt stykke fra den linje«.

Ved du, at papiret kom fra Justitsministeriet?

»Ja, sådan forstod jeg det. Og de ville gerne være helt sikre og i midten af den grønne cirkel. Men politisk kan man måske godt have et ønske om at bevæge sig et stykke ind i den gule cirkel, hvis man mener, at det gavner trygheden for danskerne. Justitsministeriet er – lidt ligesom Kammeradvokaten – en ressource, som kan bruges af den siddende regering«.

Siger du, det var bestillingsarbejde?

»Jeg tror ikke engang, at man behøver bestille det. De vil til enhver tid synes, at de er til for en siddende regering og et folketingsflertal«.

Ifølge Thulesen er der brug for et »forfatningsråd« som modvægt til Justitsministeriet.

»Hvor man kan få udredt fundamentale juridiske spørgsmål. I Danmark ville det typisk være højesteretsdommere, der trådte sammen i bestemte situationer, og som kunne udvikle, at man med armslængde i forhold til den daglige drift kunne lave mere højtidelige erklæringer om, hvorvidt noget er inden eller uden for skiven. Det ville være godt at udvikle. Men Systemdanmark er meget imod, fordi de mister nogle kort på hånden«.

Måler magt over længere sigt

Og så bør regeringen undlade at vende bedetæpperne mod den tyske kansler, Angela Merkel, mener Thulesen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man kommer ind i regeringskontorerne, opstår der sådan en tro på, at den rigtigste måde at styrke den danske position på internationalt er at lægge sig så tæt op ad Tyskland, at man nærmest ikke kan få et A4-papir ind imellem Danmark og Tyskland. Der opstår en skræk for, hvordan tyskerne vil reagere på det, vi gør«, siger han og kommer med et svirp i retning af Venstres næstkommanderende, Kristian Jensen:

»Jeg blev bekræftet i, at det var det, der foregik, da Kristian Jensen som vel sin første gerning som udenrigsminister skyndte sig til Tyskland og understregede, at når der stod noget i regeringsgrundlaget om skærpet kontrol ved grænsen, så var det bestemt ikke grænsekontrol. Det er noget, der sidder i dem og i systemet. Det var det samme i 2011«.

Man skal ikke gå i regering for efter to måneder at true med at splitte den ad igen. Så ville man ikke få nogen stabil ledelse af det her land

Nu sidder der så en regering, som afviser grænsekontrol og taler om EU-løsninger på flygtningekrisen. Viser det ikke, at I har meget lidt indflydelse uden for regering?

»Nej, og jeg måler ikke vores indflydelse fra dag til dag. Jeg måler den over en lang periode. Vi laver aftaler, og vi diskuterer tingene åbent. Vi går ikke efter en kort periode som SF, hvor man føler, at man har stor indflydelse, fordi man er kommet med i regering, for så at tabe det hele på gulvet bagefter. Vi vil hellere over længere tid og på langt sigt have en mulighed for at påvirke tingene«.

Når tidspunktet kommer

Der var Radi-cool og Villymania, nu kan man tale om Tullefori. Du er optaget af at lære af andre partiers dårlige erfaringer – men tvivler du aldrig på, om magten glider ud af hænderne på dig, mens EU-flertallet kører, og Løkke laver aftaler med de andre?

»Nej. Jeg har været medlem af Folketinget i 21 år og set masser af modeluner. Derfor er jeg også meget mere optaget af at have opbakning på langt sigt – i stedet for at formøble det nu, fordi vi bliver så ivrige efter, at nu skal vi smede, mens jernet er varmt«.

Hvis I havde siddet i regering, kunne du true med at sprænge den nu. Det havde vel også været en magtfuld position?

»Man skal ikke gå i regering for efter to måneder at true med at splitte den ad igen. Så ville man ikke få nogen stabil ledelse af det her land«.

Måske ville man få ret?

»Dansk Folkeparti skal helt givet på et tidspunkt i regering. Men det skal være på det tidspunkt, hvor der ikke er tvivl om, at vores indflydelse er størst den vej. Jeg tror, at mange danskere, ligesom jeg selv, er utålmodige efter, at vi får større indflydelse. Det er altid en udfordring, når man ikke kan få sin vilje, at have tilstrækkeligt med is i maven. Men om fire år vil vi måles på, om vi samlet set er lykkedes med at få store dele af vores politik igennem. Ikke på om vi efter to-tre måneder vurderes til at være dem, der har magten«.

Du siger, at I skal i regering på et tidspunk. Og du er utålmodig. Tror du, at det tidspunkt kommer før næste valg?

»Det er lidt ude af vores egne hænder. Det er i høj grad op til Venstre. De ved jo, hvor det er, vores uenigheder er«.

Er der ikke stor indflydelse, hvis man er minister og kan sidde med fingrene helt nede i implementeringen af folkeskolereformen eller i Sundhedsministeriet? Ligger der ikke er magt der, som I går glip af nu?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror i bund og grund mest, det er folk, som enten har været ministre eller har en personlig ambition om at blive det, som fremhæver den type ting. Som formand for partiet skal jeg vurdere, om vi som parti får mest mulig indflydelse. Får vi vores mærkesager igennem? Det er jo det, jeg skal vurdere«,

Hvorfor er det så, du gerne vil i regering?

»Fordi det først sker på det tidspunkt, hvor det eller de partier, som vi skal gøre det med, anerkender vores synspunkter i et ligeværdigt forhold, som repræsenteres i et regeringsgrundlag«.

Og her er vi tilbage ved grænsekontrollen og A4-arket: »Det var lakmusprøven«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden