Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Janus Engel/JANUS ENGEL
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lilleholt: De grønne mål binder ikke

Lars Christian Lilleholt (V) vil ikke rette sig efter den gamle regerings klimamål. Danmark skal dog stræbe efter stadig være »en anelse« foran EU på klimaområdet, mener han.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) udfordrer partierne bag klimaloven fra 2014: Hvis de vil have regeringen til at leve op til til den gamle regerings CO2-målsætning, må de vedtage det i folketingssalen.

Det gamle mål – at det danske CO2-udslip i 2020 skal være 40 procent lavere end i 1990 – står i en politisk aftale mellem den daværende SR-regering, venstrefløjen og konservative. I bemærkningerne til klimaloven henvises til aftalen, ligesom der står, at »det forudsættes«, at ministeren mindst hvert femte år udarbejder nationale klimamålsætninger.

»Jeg vil leve op til energiaftalen fra 2012 og til de lovforslag, der bliver vedtaget i Folketinget. Her står det i bemærkningerne til et lovforslag. Det er vi ikke bundet af. Men det er klart, at hvis vi bliver pålagt opgaver af Folketinget, så løser vi dem«, siger Lars Christian Lilleholt.

Flertal uden om regeringen

Hans forgænger, Rasmus Helveg Petersen (R), der i dag er klimaordfører, undrer sig over, at Lilleholt »vil ignorere gældende lov«.

»Han har jo ikke flertal for andre målsætninger end de 40 procent«, siger Rasmus Helveg Petersen, som vil tage sagen op med de andre partier bag klimaloven.

De konservatives klima- og energiordfører, Mette Abildgaard, står vagt om det gamle flertal for målsætningen:

»Det er mærkeligt, hvis ministeren overhovedet ikke anerkender, at der er et flertal i Folketinget for netop 40 procents reduktion. Når han stiller det op på den måde, presser han os jo bare ud i, at der stilles et beslutningsforslag«, siger hun.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, mener også, at ministeren må rette ind:

»Han er bundet af de 40 procent. Det står i bemærkningerne til loven, og det er altså en bindende del af loven, indtil andet er vedtaget. Han er forpligtet på det mål, og derfor skal han holde sig til det. At ignorere et flertal i Folketinget vil være en meget alvorlig sag«, siger hun.

Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, er ikke overrasket over, at Lars Christian Lilleholt ikke føler sig forpligtet på de nationale klimamål.

»Loven er sådan set ikke meget værd. Lovbemærkningerne er ikke retligt bindende. Man kan ikke bare henvise til nogle målsætninger i en politisk aftale, hvor den nuværende regering så ikke er med«, siger hun.

Danmark i front

Lars Christian Lilleholt selv vil meget hellere tale om, hvor langt Danmark er kommet på klimaområdet.

Han har fået udarbejdet et notat, baseret på en opgørelse fra Energistyrelsen sidste efterår, som viser, at Danmark på flere centrale områder i energiaftalen fra 2012 vil komme længere, end man dengang ventede.

»Jeg kan huske, at den daværende minister, Martin Lidegaard (R), jublede over, at vi med aftalen ville opnå 34 procent reduktion i CO2-udledningen. Det var vi alle sammen rigtig, rigtig glade for. Men vi kommer faktisk op på 37 procent. Når det gælder andelen af vedvarende energi, vindenergi i elproduktionen og fortrængning af fossile brændsler ligger vi også foran«, siger Lars Christian Lilleholt.

»Så når nogle mener, at det er en meget uambitiøs klima- og energipolitik, der føres, kan jeg bare sige, at det er en langt mere ambitiøs politik, end da vi vedtog energiaftalen i 2012. Vi kommer højere op på alle parametre«.

Ministeren erkender, at det til dels skyldes forhold, som ikke har noget at gøre med energiaftalen. For eksempel væksten i andelen af små, energiøkonomiske biler og en mere afdæmpet vækst i trafikken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regeringen har droppet en række af de delmål, som den tidligere regering havde på klima- og energiområdet, blandt andet udfasning af kul i 2030 og udfasning af naturgas i el- og varmeforsyningen i 2035. Tilbage står målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050, samt EU’s mål for 2020 og 2030.

Danmark skal også være foran i fremtiden, forsikrer Lars Christian Lilleholt. Men ikke ret meget.

»EU opstiller delmål, og de vil være mine guidelines for, hvad vi i hvert fald skal nå. Det er oplagt, at vi i Danmark så ser på, om vi kan nå en lille anelse mere. Men kun af en grund: for at skabe danske arbejdspladser og til demonstrationsformål«.

Må ikke miste fårene af syne

Han fremhæver, at Danmark allerede i 2020 vil være tæt på de mål, som EU har opstillet for 2030.

»Jeg har en forestilling om, at vi fortsat skal ligge foran med hensyn til andelen af vedvarende energi, CO2-udledning og fortrængningen af fossile brændsler. Men ikke så langt foran, at vi ikke kan se fåreflokken bagved. At ligge foran, bare for at ligge foran, kan medføre nogle enorme omkostninger. Det er et af de punkter, hvor den her regering ikke ligner den tidligere: Vi har fokus på, hvilken regning der skal betales«.

Lars Christian Lilleholt kalder den gamle regerings delmål »stopklodser« og nævner målet om udfasning af naturgas i 2035 som eksempel.

»Vi har et utroligt velfungerende naturgasnet, som der er brugt et tocifret milliardbeløb på. Det vil være dumt ikke at udnytte det efter 2035. Naturgas kommer man til at se som en del af dansk energiforsyning langt hen mod 2050, forhåbentlig kombineret med at vi bruger noget af gasnettet til at fremme grøn naturgas (biogas, red.)«.

Selv om Lars Christian Lilleholt som omtalt på forsiden ikke regner med at fremsætte forslag om en reform af afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet, er han meget opmærksom på, at det nuværende system modarbejder den grønne omstilling.

»Det er skabt i et helt andet samfund, hvor det alene tjente fiskale hensyn, altså at få penge i statskassen. Nu er fokus på grøn omstilling, og afgifterne er ikke skruet sammen i forhold til de energipolitiske mål, vi har. Hvis det var skabt i dag, ville man sørge for, at afgifterne tilskyndede folk til at vælge vedvarende energi og grønne løsninger«.

Han nævner overskudsvarme fra virksomheder som eksempel. Overskudsvarmen kan bruges til fjernvarme, men der er et uudnyttet potentiale på op mod 10 procent af det danske varmebehov, som ender i den blå luft, fordi afgifter betyder, at det ikke kan svare sig at bruge den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For øjeblikket ser det ud til, at der vil blive opført flere kystnære havvindmøller end ventet i energiforliget i kraft af flere projekter under den omstridte åben dør-ordning. Her har kommunerne ikke indflydelse på, hvor møllerne opføres.

Det vil Lars Christian Lilleholt gerne ændre. Men det bliver ikke med tilbagevirkende kraft, understreger han.

»Det ville skabe mistillid om Danmark som investeringsland, og det ønsker jeg ikke. Hvis ansøgerne lever op til de miljømæssige krav, der er, kan de etablere deres vindmølleparker«, siger Lilleholt, som finder det positivt, hvis der kommer flere vindmøller end forventet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden