Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: MARTIN LEHMANN
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen på vej i mindretal: LA tvinger Irak-dokumenter frem

Hemmelige dokumenter skal fremlægges inden jul, lyder ultimatum fra LA.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ser ikke ud til, at V-regeringen kan komme uden om at offentliggøre hidtil hemmeligholdte dokumenter, som den nu nedlagte Irakkommission fik udleveret.

Allerede inden jul skal justitsminister Søren Pind (V) fremlægge alle ikke-klassificerede dokumenter, som blev overdraget til Irakkommissionen samt det kommissionens eget materiale.

Sådan lyder kravet fra Liberal Alliance, der med et politisk flertal i ryggen nu sætter dato for, hvornår regeringens senest bør offentliggøre de omstridte dokumenter.

Deadline 24. december

»Hvis ikke regeringen inden jul har lagt de dokumenter, som Irak-kommissionen har nået at indsamle, frem i lyset, så vil vi fremsætte et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at lægge det frem. Vi går kraftigt ind for offentlighed – og det her hører under den del af offentligheden, som regeringen med vores øjne bør give indsigt i«, forklarer partiets retsordfører Mette Bock.

Dermed skærper Liberal Alliance tonen over for V-regeringen, der står til at få et politisk flertal imod sig, da både Enhedslisten, SF, Alternativet, de Radikale og Socialdemokraterne tidligere har fremsat krav om det samme.

»En halv løsning«

Som én af sine første gerninger besluttede Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen i juni at lukke den omstridte kommission fire måneder inden, de første afhøringer skulle begynde. Ifølge statsministeren fordi sagen var »tilstrækkeligt belyst«.

BESLUTNING

Siden kom det frem, at forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et år inden Irak-krigen lovede Danmarks støtte til amerikanerne på et personligt møde med viceforsvarsminister Paul Wolfowitz.

Få uger senere skrev Jyllands-Posten, at forsvaret havde et samarbejde med det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater. Og senest kunne Politiken afsløre, at den militære ledelse i Irak trods klare ordrer om det modsatte fortsatte med at udlevere fanger, da Irak indførte dødsstraf.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, ærgrer sig:

»Vores holdning er, at regeringen skal og bør offentliggøre, hvad der kan offentliggøres. Det er enormt ærgerligt, at Irak-kommissionen på den måde bliver nedlagt, når man ved, at der var ting at komme efter«, forklarer Trine Bramsen og tilføjer:

»Vi hilser Liberal Alliances linje velkommen, men det er jo kun en halv løsning så længe, de ikke lægger stemmer til at genoprette Irak-kommissionen«.

Okay med Khader

Ifølge Statsministeriets aktlister har kommissionen haft adgang til centrale mødereferater, telefonsamtaler mellem Anders Fogh og USAs tidligere præsident George W. Bush samt kommunikation med Danmarks allierede. Dokumenter, som skulle danne grundlag for kommissionens afhøringer af højtstående embedsmænd og politikere, men som nu skal arkiveres på Rigsarkivet uden direkte adgang for offentligheden.

Hos de konservative forsvarer man lukningen af Irakkommissionen, mens man bakker op om Liberal Alliances linje:

»Vi har intet at skjule omkring befrielsen af Irak. Derfor er det helt ok med os, at ikke-klassificerede papirer offentliggøres. Åbenhed kan forhåbentlig også få bugt med nogle af venstrefløjens mange fantasifulde konspirationsteorier«, skriver partiets udenrigsordfører, Naser Khader, i en sms til Politiken.

En nål i en papirstak

I et nyt svar til Folketinget dateret 7. oktober afviser justitsminister Søren Pind at lægge dokumenterne frem. I stedet henviser han til, at man kan søge aktindsigt i materialet, men det er slet ikke godt nok og ligeså svært som »at lede efter en nål i en høstak«, mener Mette Bock:

»Hvad er det egentlig, man skal lede efter? Det ved man jo ikke, for der er intet overblik over, hvad Irak-kommissionen har fået indblik i. Hvis der alligevel er adgang til aktindsigt, så mener vi, at man over for borgerne bør lægge det frem«, forklarer Mette Bock.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

METTE FREDERIKSEN

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, kalder svaret fra Søren Pind »forventet«, der har spurgt regeringen til en anden løsning.

»I Dong-sagen lavede man ellers en særlig gennemsigtighed for Folketinget, der var fortrolig – men så Folketinget i det mindste fik mulighed for at se dokumenterne«, forklarer Rasmus Nordqvist.

Justitsminister: Niks

Men det kommer ikke til at ske:

»Regeringen har ikke til hensigt herudover at etablere en særlig offentlig-hedsordning eller lignende i forhold til kommissionens dokumenter. Lige-ledes har regeringen ikke til hensigt at give Folketinget en særlig adgang til dokumenterne«, lyder det i svaret fra justitsminister Søren Pind, der efter Politkens henvendelse »ingen kommentarer« har til sagen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden