0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

3 af 100 vil flytte ud med deres job

Regeringen vil flytte 3.900 statslige arbejdspladser. Den første undersøgelse blandt ramte ansatte viser, at kun 3 procent vil flytte med jobbet til provinsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis Tine Præst fortsat ønsker at beholde sit arbejde hos ATP, skal hun flytte til Frederikshavn. For regeringen handler det om en retfærdig fordeling mellem by og land. For Tine og hendes kolleger betyder det en usikker fremtid. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Planen om at flytte flere tusinde statsansatte fra hovedstaden ud i landet får en iskold skulder.

I en ny undersøgelse foretaget af fagforbundet Djøf blandt 558 af de medlemmer, hvis arbejdsplads rykker til provinsen, forventer blot 18 – eller hvad der svarer til 3 procent – at flytte med.

Andre 12 procent svarer, at de vil blive boende, men pendle til deres arbejde. 30 procent vil pendle, indtil de finder et nyt job, mens over halvdelen forventer at stoppe i deres stilling.

Svær beslutning

Formand for offentligt ansatte i Djøf Lars Qvistgaard er overrasket og mener, at resultatet taler for sig selv:

»Vi vidste godt, at mange var skeptiske, men jeg er overrasket over, at så mange ikke vil flytte med. Vi havde tidligere troet, at omkring 10 til 15 procent ville flytte med. Det vidner om, at det her en mægtig svær beslutning«, siger han.

Undersøgelsen er den første af sin art, siden regeringen offentliggjorde sin plan 1. oktober.

I undersøgelsen peger over halvdelen – 54 procent – på familien som den primære årsag til, at de fravælger deres job for at beholde deres bopæl. Og 52 procent svarer, at ’intet’ kan få dem til at fortsætte i samme stilling, mens 16 procent er ’overvejende uafklaret’ eller ’helt uafklaret’.

»Undersøgelsen giver os et billede af, at mange allerede har besluttet sig. Det er ikke kun den enkelte medarbejder, som bliver berørt. Det er hele familier, og det er familiesituationen, som er afgørende, når folk beslutter sig. Mange er gift og har en samboende. Og mange har børn«, siger Lars Qvistgaard.

Øjebliksbillede

Allerede før folketingsvalget lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ville flytte flere statslige arbejdspladser til Udkantsdanmark.

Ifølge statsministeren, fordi der skulle skabes »bedre balance« mellem land og by.

Tidligere lektor på Syddansk Universitet og nuværende forskningskonsulent i regional udvikling Klaus Lindegaard har evalueret flere udflytninger af statsjobs. Han kalder de nye tal et »øjebliksbillede«.

Jeg er overrasket over, at så mange ikke vil flytte med

»Da sikkerhedsstyrelsen blev flyttet til Esbjerg, var det hver fjerde, der flyttede med. Og det er jo væsentlig højere end det tal, der kommer frem her. I det lys må man betragte det som en umiddelbar reaktion«, siger han.

Stort tab af viden

Flere fagforbund advarer mod, at udflytning af statslige job risikerer at dræne de berørte myndigheder for kostbar viden.

Thomas Damkjær Petersen, formand for de offentligt ansatte ingeniører, siger: »Jeg tror, at rigtig mange af vores berørte medlemmer læser jobannoncer i øjeblikket. Vi risikerer at stå tilbage med et stort tab af viden hos de enkelte myndigheder«.

Men det skader ikke på den lange bane, mener Klaus Lindegaard: »Erfaringerne siger, at en øvelse som denne på sigt har mange positive effekter. Når først rekrutteringen er ovre, giver det tilskud til den kommunale økonomi, og det gør arbejdsmarkedet bredere i lokalområdet«.

Politiken har ikke kunnet få et interview med hverken erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) eller finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der er på efterårsferie.

Men Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, siger:

»Jeg kan godt forstå den umiddelbare reaktion. Men jeg håber, at folk vil overveje, hvilke muligheder der vil ligge i det her. Det er ingen naturlov, at statslige arbejdspladser skal ligge i København«.

Overblik: Sådan fordeles de 3900 statsjob

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig
    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig

    Henter…

    Madsen & Magten er tilbage fra coronapause - og taler stadig om corona.

    I denne udsendelse kan du høre om genåbningen af Danmark, der blev annonceret i går. For størrelse betyder noget, men ingen kan rigtigt blive enige om, hvor på skalaen vi befinder os. Til gengæld er alle enige om farven på genåbningen, den er rød, for de blå partier er ikke med. Betyder det, at oppositionen nu har fundet et svagt punkt hos Mette Frederiksen?

    Så skal vi videre med statsministeren - og hvad hun laver derhjemme. Det handler blandt andet om madvaner og rengøring, men også om politisk kommunikation, mener Kristian Madsen.

    Til sidst handler det om oppositionen, og hvem der egentligt er chef for den del af det politiske Danmark. I et lille stykke tid var det Jakob Ellemann, men nu styrtbløder Venstres vælgere, og Søren Pape er lige så stor – eller større end Ellemann. Og Pernille Vermund er faktisk tæt på. Så hvem er blå statsminister-kandidat, eller er det i virkeligheden lige meget?

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi holder corona-pause
    Madsen & Magten: Vi holder corona-pause

    Henter…

    Madsen & Magten udkommer ikke i øjeblikket. På grund af corona-epidemien er vi så få som muligt på arbejde på Politiken. Derfor udgår vores ugemagasiner 'Bogfolk', Madsen & Magten' og 'Klimanørd'. Vi glæder os til at vende tilbage med nye udsendelser, så snart som muligt.