Topjurist om retsforbeholdet: Nejsidens plan er umulig

Nejpartiernes plan efter den kommende folkeafstemning om det danske retsforbehold i EU kan ikke lade sig gøre. Sådan lyder vurderingen fra juristen Per Lachmann, der er en af landets førende eksperter på området.

Per Lachmann stod på embedsmandsniveau i spidsen for Danmarks forhandlinger i EU om tilvalgsordningen i forbindelse med Lissabontraktaten. Nu har han som seniorrådgiver for den proeuropæiske tænketank Europa skrevet et notat om problemstillingen.

FAKTA

Nejpartierne Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU indgik i september en fælles aftale, hvor de angiver en ny vej, hvis danskerne stemmer nej 3. december.

Her skal vi stemme om, hvorvidt man skal beholde retsforbeholdet eller erstatte det med en tilvalgsordning, der giver Folketinget mulighed for at bestemme, hvilke dele af det retlige samarbejde i EU Danmark skal være en del af.

Nejpartierne skriver i deres aftale, at man i stedet kan lave en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen, hvor beføjelser overlades til EU på et nærmere bestemt område som for eksempel politisamarbejdet Europol, mens suveræniteten på de øvrige områder af EU’s retspolitik fastholdes i Danmark. På den måde vil nejpartierne sikre, at Danmark kan deltage fuldt ud i Europol-samarbejdet, og samtidig, at yderligere overladelse af beføjelser kun kan ske ved nye folkeafstemninger.

Men det alternativ er ikke muligt efter EU-reglerne, som er beskrevet i den såkaldte protokol 22 til Lissabontraktaten, vurderer Per Lachmann:

»Det er meget markant i strid med både ånd og bogstav i tilvalgsprotokollen«.

Ifølge Lachmann kræver protokol 22, at skiftet fra retsforbeholdet til tilvalgsordningen skal ske med et samlet skridt, og når det er taget, er retsforbeholdet definitivt forladt, konkluderer han.

»Det er et alt-eller-intet-valg«, siger Per Lachmann.

»Nejpartierne forestiller sig, at man kan lave en delvis anvendelse af tilvalgsordningen. Det kunststykke består i, at man i Bruxelles siger ét, nemlig at vi fuldt ud overgår til tilvalgsordningen. Det er man nødt til at sige, for det er den eneste mulighed, der er, efter protokol 22. Men i Danmark skal man så sige, at man fastholder det absolutte retsforbehold på alle andre områder end Europol«, siger Per Lachmann og opsummerer:

»Det er for det første ikke loyalt samarbejde, men for det andet og nok så vigtigt er der meget stor sandsynlighed for, at det vil blive anset for at være i strid med protokol nummer 22«.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, betvivler Lachmanns motiver for at gå ind i debatten.

»Jeg kan forstå, at herren er karriereembedsmand, og der må man bare sige, at det ikke undrer mig, at han siger sådan. Det ligger jo fuldstændig i tråd med det budskab, som regeringen og japartierne gerne vil have ud. Så foretrækker jeg at lytte til folk, der har deres gang på universiteterne og dermed ikke er så sammenspist med det politiske kleresi, der ønsker, at Danmark skal afskaffe retsforbeholdet«, siger Kenneth Kristensen Berth.

Berth henviser til juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet, der har skrevet et notat, som danner grundlag for nejpartiernes forslag.

Peter Pagh deler bestemt ikke Per Lachmanns vurdering af, at EU-retten kræver, at vi tilslutter os det hele:

»Der siger jeg nej, det gør EU-retten ikke, fordi bestemmelsen om tilvalgsordningen siger »med respekt for de forfatningsmæssige bestemmelser«. Det vil sige, at hvis Danmark vælger at sige: »Vi overlader kun på de bestemte områder«, ja, så er der kun overladt på de områder. Dette er i øvrigt også lagt til grund i lovbemærkningerne til lovudkast om tilvalgsordningen. Problemet med Lachmanns opfattelse er, at han prøver at sige, at EU-retten tvinger os til at overgive det hele på en gang. Det er jeg helt grundlæggende uenig i«, siger Peter Pagh.

Per Lachmann påpeger også, at nejpartiernes begrænsede anvendelse af tilvalgsordningen stadig ville betyde, at Danmark blev bundet af Schengensamarbejdet på overstatsligt niveau. I dag deltager Danmark i Schengen på mellemstatslig basis, hvilket betyder, at EU-domstolen ikke har kompetence. Derfor kunne kommissionen ikke trække Danmark for domstolen i juni 2011, da et flertal i Folketinget ville indføre grænsekontrol tilsyneladende i strid med Schengenreglerne. Hvis Danmark siger ja til bare en del af tilvalgsordningen, bliver Schengen automatisk overstatsligt.

»Schengensamarbejdet spiller en kæmpestor rolle i den politiske debat, ikke mindst derved, at nogle af nejpartierne – specielt Dansk Folkeparti – er inderligt imod Schengensamarbejdet. Derfor bør de oplyse, at det, de selv foreslår, lige præcis indebærer det, de gerne vil undgå, nemlig at vi bliver overstatslige på Schengensamarbejdet«, siger Lachmann.

DF erkender, at også deres model vil gøre Schengen overstatsligt.

»Men japartierne er gået mindst lige så stille med, at der er den sammenhæng mellem Europol og Schengen«, siger Kenneth Kristensen Berth.