»Når det er med regeringen og Dansk Folkeparti, så er det jo absolut solidt og bredt«, siger Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen.
Foto: Jens DRESLING (arkiv)

»Når det er med regeringen og Dansk Folkeparti, så er det jo absolut solidt og bredt«, siger Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen.

Politik

Sass ser store muligheder i nyt politisk trekløver

Der er »ganske mange fællesnævnere« mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre, siger Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen.

Politik

Torsdag stod de side ved side.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, formanden for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl og finansminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre præsenterede deres fælles dagpengeaftale.

Står det til Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen, skal det trekløver lave flere store aftaler i den kommende tid. Socialdemokraterne er i hvert fald »til rådighed for aftaler på stort set alle områder«, siger han. Gerne med partikonstellationen SOV.

»Når det er med regeringen og Dansk Folkeparti, så er det jo absolut solidt og bredt. Der vil naturligt være ganske mange fællesnævnere. Vi har som udgangspunkt, at det skal være forsvarligt og finansieres det hele. Det er også derfor, det skal gå gennem regeringen og ikke bare uden om regeringen. I det øjeblik det kan blive det, så må der vel være vide muligheder for, at vi kan lave noget sammen«, siger Henrik Sass Larsen.

Hvem er yderfløjene?

Hvad er fællesnævneren mellem de tre partier?

»Det kommer helt an på, hvad vi taler om. Men ellers må man sige, at mange af de holdninger, vi har, rækker ind over hinanden, og er i hvert fald på en del af velfærdsområderne og den økonomiske politik frigjort fra yderfløjene i dansk politik. Og det er jo meget godt«, siger Henrik Sass Larsen.

Du regner så ikke Dansk Folkeparti som en yderfløj i dansk politik?

»Ikke på velfærdsområderne og økonomisk politik.«

Hvad med udlændinge?

»Jo, der vil de nok være. Det er de jo. Det tror jeg også, de definerer sig selv som.«

Når du så siger »frigjort fra yderfløjene« regner du så SF og de Radikale som en slags yderfløje?

»Nej, det gør jeg ikke. Ikke de Radikale. Det er ikke nogen yderfløj, så det gør jeg ikke. Og SF. Jeg er simpelthen ikke klog nok til at finde ud af, hvad de vil i øjeblikket. Enhedslisten er jo yderfløjen. Alternativet har jeg heller ikke rigtigt nogen kvalificeret mening om, hvad det går ud på. Jeg synes Liberal Alliance er yderligtgående, og jeg mener egentlig også, at Konservative på nogle områder er blevet det.«

De ansvarlige

Er det også sådan en slags ansvarlighedsakse? At de ansvarlige partier fører ansvarlig politik i den akse?

»Det er præmissen. Det er præmissen for at være med. Det går gennem regeringen, og der er ordentlig finansiering hver eneste gang. Det er ligesom det, der er præmissen. I det øjeblik vi kan etablere et samarbejde på de betingelser mellem de her tre partier, så vil det jo have vide perspektiver i forhold til, hvad vi samarbejder om«, siger Henrik Sass Larsen.

I valgkampen var du jo ganske hård ved Dansk Folkeparti, og talte om populisme. Det er jo ganske langt fra, når du så taler om en ansvarlighedsakse. Hvad er forandret?

»Den grundlæggende betingelse er, at hvis man stiller sig op i en valgkamp og siger, at man ønsker at få en lang række stemmer på baggrund af, at man lover folk en masse, som man så udmærket godt ved ikke holder, fordi der ikke er orden i økonomien. Det kritiserer jeg. Men jeg kritiserer ikke partier, der sætter sig ind ved et forhandlingsbord og påtager sig ansvaret for at gennemføre konkret politik og afsætter konkret finansiering. Men så må man selv bagefter stå til ansvar overfor vælgerne om, hvad man så kan levere og, hvad man har lovet. På den måde synes jeg egentlig det hænger fint sammen for mig«, siger han.

Styr på antallet

Efter dagpengeaftalen er udlændingepolitikken næste mulighed for et samarbejde mellem de tre partier. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) præsenterede fredag et nyt system, der skal gøre det sværere at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark.

Hvordan ser du muligheden for, at de tre partier kan finde hinanden der?

»Jeg sidder ikke med til forhandlingerne, så det er lidt svært for mig at udtale mig konkret, men jeg kan udtrykke et håb om, at man finder hinanden, for det vil være bedst for Danmark, at man kan lave store, brede aftaler om udlændingepolitik og få styr på antallet, der kommer her til landet. Hvis man så også kan kvalificere den indvandring, vi får, til, at det bliver nemmere at integrere dem, som vi får ind i landet, så har vi gjort os alle sammen en meget meget stor tjeneste. Så det håber jeg meget kan lade sig gøre«, siger han.

Set fra afstand af forhandlingerne, synes han, at regeringens udspil »umiddelbart ser meget fornuftigt ud«. Regeringen vil dog kæde udlændingestramningerne sammen med dens reducerede integrationsydelse til flygtninge, som Socialdemokraterne har problemer med. Eller havde, måske.

»Vi har tidligere haft et eller andet med, at vi har været meget opmærksomme på, at de børn, som vokser op i Danmark – uanset om det er flygtningebørn eller børn af indvandrere eller alt muligt andet – at der er nogle udgifter forbundet dermed. Og der synes vi måske, det er lige tarveligt nok at efterlade dem med et markant dårligere liv. Så det har været vores udgangspunkt«, siger Henrik Sass Larsen.

Når I kan se jer selv i en aftale med Dansk Folkeparti på det her område, er det så udtryk for, at Socialdemokratiet har bevæget sig til højre på det område de sidste par år?

»Åh, højre og venstre. Du kan i hvert fald sige, at Mette har jo været ude meget markant også for et par uger siden at sige, at der skulle strammes i forhold til antallet af familiesammenføringer, fordi vi er ved at få et stort antalsproblem. Fordi presset har været ekstraordinært stort. Man kan sige, at vi mener det seriøst, at vi er ved at nå grænsen for, hvad vi kan magte i forhold til at få integrationen til at virke. Derfor er vi nødt til at få endnu mere styr på antallet, der kommer her til landet«, siger gruppeformanden.

Samtidig er forhandlingerne om næste års finanslov netop gået i gang. Fredag forhandlede Socialdemokraterne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad ser du så af muligheder for, at de tre partier kan være med i en aftale sammen?

»Ja, det kunne jo være det fornuftige at gøre. At lave en finanslov med os fordi jeg tror, at de krav og ønsker vi måtte have, vil være nemmere og billigere og mere fornuftigt at gennemføre end det, som man bliver tvunget til at gennemføre ved at lave det sammen med LA og Konservative«, siger han.

Finanslov med blå partier

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har dog signaleret, at den første finanslovsaftale i udgangspunktet skal laves med de borgerlige støttepartier. Henrik Sass Larsen peger på, at det gjorde SRSF-regeringen også, da den kom til i 2011. Det bør Venstre tage ved lære af, mener han.

»Det er som om, at der er blevet lagt ind som præmis, at det skal være med ens eget parlamentariske grundlag første gang. Fordi det skal man så åbenbart. Men vi har prøvet at efterlyse, hvem det egentlig er, der har vedtaget det. Og vi kan i hvert fald sige, at for vores eget vedkommende lavede vi den også første gang med vores grundlag. Men sidenhen var der et par af de der afgifter og andet, vi fik rullet tilbage, så måske kan det anbefales at lade være«, siger han.

Til foråret har regeringen annonceret en skattereform, der skal spille sammen det loft over de samlede sociale ydelser, som regeringen har spillet ud med. Det skal samlet set gøre det mere attraktivt at arbejde, som Venstre ofte sagde i valgkampen.

»Man kan lave kontanthjælpslofter og ydelseslofter, men de giver jo ikke noget særligt provenu. Hvis man skal lave en skattereform, skal man vel tænke i at flytte rundt på mere end 200 millioner. Derfor står det tilbage at afsøge, hvor det egentlig er henne, at man tænker at tilvejebringe provenu. Så kan jeg bide mærke i, at der står i regeringsgrundlaget at man ønsker at lave lempelser i topskatten. Det kommer vi ikke til at hjælpe med«, siger han.

Er der forskel for jer på om man sænker satsen eller hæver grænsen for, hvornår man betaler topskat?

»Ja, det er der. Det har vi tidligere været med til at drøfte, men det er ikke umiddelbart der, vi har øje på, at vi har de største problemer. Jævnfør også at vi havde en valgkamp, hvor vi diskuterede, at det skulle betale sig at arbejde. Det er indiskutabelt, at det godt kan betale sig at arbejde, hvis man betaler topskat. Så det er snarere i bunden, og det er hundedyrt«, siger Henrik Sass Larsen.

Danmarks næstbedste parti

Det var Henrik Sass Larsen, der i sidste årti smedede en alliance med SF, der førte til regeringssamarbejdet i 2011.

Du sagde for knap et årti siden, at det næstbedste parti i Danmark var SF. Er det stadig det?

»Jeg er holdt op med siden da at lave ranglister over de andre partier. Jeg er alene faldet hen på, at Socialdemokratiet er det bedste.«

Hvis du skulle pege på en toer, er Venstre og Dansk Folkeparti så kandidater?

»Jeg er faktisk helt holdt op med at pege. Sidste gang blev folk meget vrede over det. Så nu er jeg holdt op.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ser du et værdifællesskab med Venstre som er større end med SF og de Radikale.

»Nej, det synes jeg ikke. Vores værdiudgangspunkt er jo centrum-venstre. Det vil være vores drivkraft for at udvikle os som politiske parti. Der vil jeg tro, at vi er nærmere beslægtet med SF og de Radikale som sådan. Men som årene er ved at udvikle sig, så er det at føre politik hen over midten og lave brede reformer også blevet et mål og en værdi i sig selv. Jeg synes, det er godt for Danmark. Og jeg synes, de væsentligste og bedste reformer, vi fik lavet, da vi sad i regering, var med bredt samarbejde hen over midten«, siger Henrik Sass Larsen.

Kan du forestille dig et fremtidigt regeringssamarbejde med Venstre og Dansk Folkeparti?

»Narj, nu går det lige hurtigt nok. Mon ikke det er bedst, at vi holder os til, at vi er hver for sig«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden