Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge fra hele landet var mødt talstærkt op til en demonstration mod regeringens bebudede nedskæringer på uddannelsesområdet. Kilde: Politiken.tv / Foto: Finn Frandsen / Klip: Johannes Skov Andersen

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister: Jeg anerkender ikke, at vi får en dårligere uddannelse

Uddannelsesminister afviser kritik af besparelser inden demonstrationer i de store byer.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med regeringens finanslov står landets uddannelser over for milliardstore besparelser.

I dag samles tusindsvis af studerende i demonstrationer i både København og Aarhus.

Nedskæringerne vil gå ud over kvaliteten og skade fagligheden på landets gymnasier og universiteter, lyder bekymringen.

Politiken har spurgt uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V), hvordan han kan garantere, at regeringens besparelser ikke skader undervisningen.

I årevis har man hørt om overfyldte forelæsningssale, lave timetal og færre undervisere på landets uddannelser. Nu lægger i op til nye besparelser - hvordan hænger det sammen?

»Vi bruger 36 procent mere på uddannelse, end vi gjorde i 2008. Og vi bruger 50 procent mere på forskning end vi gjorde i 2005. Så der har været en massiv tilførsel af midler som har været både godt og nødvendigt inden for sektorer.«

Men Esben Lunde Larsen du ved jo også godt, at der i den periode er kommet langt flere studerende. Du ved jo godt, at siden 2010 er enhedsprisen for en studerende faldet fra 78.000 til 70.000 kroner i 2015. Nu vil I så bruge færre penge – det kan vel kun være et problem?

»Det er billigere at uddanne studerende nummer 24 på et hold end nummer et. Så når der er en kapacitetsudvidelse, så er der også en anden økonomi at gå om bord i. Det er den ene del af det. Den anden del er, at man jo fra institutionernes side meget nøje skal se på, om man skal have så mange udbud, som man har. Måske det kan være nyttigt, at Københavns Universitet overgav nogle fag til Aalborg Universitet, der så fik større volumen der. Der er jo ingen, der siger, at alle universiteter skal have de udbud, de har i dag. Det er også en nødvendig øvelse. Så det handler om planlægning i høj grad«.

Men hvordan kan du tro, at man kan planlægge sig ud af – og derved undgå – at disse milliardbesparelser går ud over kvaliteten på uddannelserne?

»Jeg har en tillid til, at uddannelsesinstitutionernes ledelser - jævnfør den universitetslovgivning vi har - lever op til de kvalitetskrav, vi har«.

For færre penge?

»Ja, det bliver for færre penge. Men procentvis i forhold til, hvad der er brugt før, så sidder man med en meget stor økonomi. Det er jo så den, man har at gå om bord i«.

Men man har jo også historisk mange studerende, hvilket naturligt fører til en stor økonomi på grund af stigende udgifter på universiteterne. Sandheden er vel, at man står i en situation, hvor der er overfyldte forelæsningslokaler, der er et lavere timeantal, der er færre undervisere og nu skærer I yderligere. Det kan vel ikke andet end at gå ud over kvaliteten?

»Det kommer helt an på, hvilke kvalitetsbegreber, man gør gældende. Er det eksempelvis en kvalitet at være fuldtidsstuderende og møde velforberedt op. Så er der en række danske studerende, der har noget de skal komme efter, hvis man læser kvalitetsudvalgets analyserapport. Jeg anerkender ikke, at vi får en dårligere uddannelse eller at kvaliteten forsvinder. Det gør jeg simpelthen ikke.«

I dag bruger man som sagt 70.000 kroner pr. studerende. For fem år siden var det tal ti pct. højere. Hvor langt kan vi komme ned pr. studerende?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har jeg ingen kommentarer til«.

Da I sad i opposition i 2012, ville I annullere den tidligere regeringens besparelser på forskningsområdet, fordi det var uhensigtsmæssigt. I dag skærer i selv – hvordan hænger det sammen?

»Det hænger sammen med det, jeg indledte med at sige. Vi har anvist steder, vi ønsker at opprioritere. I modsætning til den tidligere SR-regering, efterlader vi ikke regninger i børneværelset. Derfor anviser vi de midler, der skal til«.

Du siger, at du ikke er enig i de studerendes bekymring for, at besparelserne går ud over kvaliteten. Men kan du forstå den?

»Ja, jeg kan godt forstå, at de ser med bekymring på, hvad det har af konsekvenser. Men bekymringer skal altid vejes op over for realisme forstået på den måde, at vi er et samfund, der mangler midler. Vi ønsker at prioritere midler og efterlader ingen regninger i børneværelset. Derfor anviser vi de midler, der skal bruges, så der ikke bliver en efterregning. Vi prioriterer en erhvervspakke på 2,4 milliarder, så der kan skabes arbejdspladser, så dem der bliver færdiguddannede har et arbejde at gå ud i«, siger Esben Lunde Larsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden