Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Budskaber. Mens Dansk Folkeparti har valgt et for partiet genkendeligt udtryk, er Venstre ude i noget nyt og anderledes. Det har på de sociale medier fået kommentarer fra »ret fed retrostil« til »fascismen har ringet. Den vil gerne have sin æstetik igen …«. Plakaterne må sættes op fra 7. november.

Budskaber. Mens Dansk Folkeparti har valgt et for partiet genkendeligt udtryk, er Venstre ude i noget nyt og anderledes. Det har på de sociale medier fået kommentarer fra »ret fed retrostil« til »fascismen har ringet. Den vil gerne have sin æstetik igen …«. Plakaterne må sættes op fra 7. november.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-kampagner bliver kampen om status quo

Hvis vælgerne er i tvivl, sætter de krydset ved det kendte. Derfor kappes fløjene om status quo.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En blond kvindelig betjent ved den danske kyst. Et dannebrog vajende over Kronborg i baggrunden og svaner på flugt over en klar himmel.

Allerede inden Venstres kampagneplakat til den kommende EU-afstemning er kommet op på lygtepælene, bliver den drillet på de sociale medier for at låne sin æstetik fra det tidligere Østtyskland.

Det kan nu meget vel være, at partiet hellere vil have vælgerne til at tænke på 1950’ernes plakater af et fredeligt Danmark, hvor betjente følger ænder over gaden.

LÆS MERE

Et Danmark, som vi med et ja kan bevare. Teksten handler ikke om EU, men om, at vi med et ja styrker dansk politi.

For det er ikke æstetik, det hele. De to EU-fløje har fået i alt 5 millioner kroner at føre kampagne for – fordelt på 2,5 millioner til hver. Og begge fløje går efter at signalere, at henholdsvis et ja og et nej vil føre til status quo. Altså modsat den altid frygtede glidebane. Det forklarer lektor Derek Beach, som forsker i EU og vælgeradfærd.

»En af de ting, vi er mest skråsikre på i vores forskningsresultater med hensyn til folkeafstemninger, er, at hvis vælgerne er i tvivl, og har de muligheden for at falde tilbage til status quo, så gør de det«, siger Derek Beach, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Han mener, at det er derfor, vi hører begge fløje formulere status quo-argumenter. »Vi står i en kamp om, hvad status quo egentlig er – en kamp, som er uafgjort. Nejsiden vil fokusere på, at det er, at vi står udenfor og kan være helt sikre på, at vi ikke kommer med i den fælles asyl- og indvandringspolitik, og jasiden siger, at status quo er, at vi bare får lov til at være med i det, vi er med i nu, altså Europol«.

Ja eller nej til status quo?

Diskussionen om, hvad der er status quo, er heller ikke svær at få politikerne med på. Som Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, eksempelvis:

»Det er i den grad jasiden, der har status quo på vores side. Det har været sådan med alle folkeafstemninger indtil videre, at der har man kunnet stemme nej for at bevare det, vi har. Denne gang er det vendt om: Hvis du gerne vil bevare det, vi har, skal du stemme ja«.

LÆS KRONIKEN

Jakob Ellemann-Jensen forklarer, at plakaten handler om politiet, fordi det er samarbejdet i Europol, der er årsagen til afstemningen. Europol skal flytte fra mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde, og det danske forbehold omfatter det overstatslige samarbejde, hvor regler vedtaget i EU gælder i de enkelte lande.

Jakob Ellemann-Jensen har ikke »spekuleret voldsomt over«, at EU ikke er nævnt på partiets kampagneplakat.

»Det er rigtigt, at det ikke står på plakaten, men nu handler det jo først og fremmest om dansk politis muligheder for effektivt at bekæmpe nogle af de værste kriminelle, der findes«, siger ordføreren.

På nejfløjen mener formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, at »det er gået op for de fleste danskere, at det handler om meget mere end Europol«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et ja vil gøre, at vi fortsætter i Europol, men det, som et almindeligt flertal i Folketinget kan bruge et ja til, er meget mere end det. De får jo også retten til at bringe os ind i en fælles asyl- og udlændingepolitik, hvis de på et tidspunkt ønsker det«.

Kristian Thulesen Dahl: Nej tak til forandring

Dansk Folkepartis kampagneplakat er DF classic. Teksten forklarer, at afstemningen er et spørgsmål om mere eller mindre EU.

Umiddelbart taler plakaten med ren tekst mere til fornuften og mindre til følelserne end Venstres plakat. Men med ’Nej tak’ i versaler, dannebrog i logoet og underteksten om at bevare retsforbeholdet har den også en følelsesmæssig appel.

’At bevare’ noget er sjældent af det dårlige. Kristian Thulesen Dahl forklarer, at det er et nej, som kan sikre status quo.

»Vi vil gerne understrege, at det er et nej tak, der resulterer i det, vi kender«.

Spørgsmålet er så, hvem der har ret. Derek Beach fra Aarhus Universitet mener, at jasiden er længst fra status quo. For siger vi ja 3. december, afgiver vi juridisk set al suverænitet i henhold til grundlovens paragraf 20, og så er det Folketingets flertal, som i en tilvalgsordning fra sag til sag kan beslutte, hvad Danmark skal deltage i.

Men direktøren for den proeuropæiske Tænketanken Europa, Bjarke Møller, mener, at det er forenklet at sige, at jasiden er længst fra status quo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uanset om vi stemmer ja eller nej, kommer der en forandring

Han indvender, at uanset om vi bevarer retsforbeholdet og satser på parallelaftaler, eller vi afskaffer forbeholdet og får en tilvalgsordning, er det Folketingets flertal, der i sidste ende beslutter, hvilke aftaler vi indgår.

»Et ja er bedst til at sikre status quo i forhold til Europol, men det er rigtigt, at det ændrer retstilstanden i forhold til grundloven. Et nej kan måske bevare dansk suverænitet, men man står uden indflydelse på EU’s retspolitik. Danmark risikerer at glide ud af Europol med et nej. Bevarer man retsforbeholdet, er det EU, der bestemmer, om Danmark kan få parallelaftaler, og dem kan vi ikke være sikre på at få, viser erfaringen. Uanset om vi stemmer ja eller nej, kommer der en forandring«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden