Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Sparetider. Frem mod 2020 skal statsfiniansierede uddannelser spare to procent - hvert år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Esben Lunde går til fest med uvelkomne gaver

Analyse. I dag præsenteres en revideret fremdriftsreform med færre krav til de studerende og større krav til universiteterne.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen får en festlig dag i dag.

Først skal han klokken 9.00 præsentere en politisk aftale om en revision af fremdriftsreformen, som blev vedtaget i 2013 og siden udskudt og justeret et par gange. Den nye aftale faldt på plads i går og bliver præsenteret i Uddannelses- og Forskningsministeriet i dag.

Senere skal Lunde til årsfest på Københavns Universitet, der fejrer sig selv med taler og prisoverrækkelser om eftermiddagen og en operaforestilling for særligt indbudte gæster om aftenen. Der er ikke tradition for, at ministre har gaver med til årsfesten, og det har Lunde da heller ikke.

Tværtimod.

I går faldt aftalen om finansloven på plads. Den betyder, at Københavns Universitet i lighed med andre statsfinansierede uddannelser skal spare to procent hvert år frem til 2020, og at der næste år skal spares et milliardbeløb på Danmarks samlede forskningsudgifter. Torsdag var også dagen, hvor ministeren erklærede, at universitetet kan skyde en hvid pil efter ønsket om at eje bygningerne, i stedet for som i dag at leje dem af staten.

UDDANNELSE

Jamen så den reviderede fremdriftsreform da? Det burde vel sprede glæde på Danmarks ældste og største universitet?

Nej, ikke ubetinget. Københavns Universitet og de andre videregående uddannelser vil ganske vist kvittere for, at noget af det bureaukratiske bøvl forsvinder. Men den reviderede reform betyder, at staten overlader det til universiteterne at svinge pisken over de studerende for at sikre, at bliver færdige til tiden.

Samtidig er det lykkedes oppositionen at få nedsat kravet til de ECTS-point, de studerende skal tage på et år. I regeringens forslag kunne universiteterne kræve, at de studerende skulle tage 60 point. Men i det forslag, som præsenteres i dag, er kravet ifølge Politikens oplysninger landet på 45 ECTS-point.

Det bliver de studerende glade for. Men eftersom det nu bliver op til universiteterne at få de studerende i gennemsnit knap et halvt år hurtigere gennem studierne frem mod 2020, bliver lempelsen dyr for de uddannelser, hvor studerende er længe undervejs.

ANALYSE

For lykkes det ikke at få de studerende hurtigere igennem, skal universiteterne betale knap 1 milliard kr. tilbage. Det svarer til det beløb, som hurtig gennemførelse ville have sparet staten for.

Det er en del af aftalen, at uddannelserne skal tilrettelægges, så praktik og studieophold i udlandet skal kunne ske uden forsinkelser. De studerende vil blive glade for de nye lempelser. Men de kan blive dyre for uddannelserne.

Trods lempelserne bliver fremdriftsreformen aldrig en vindersag. Også efter seneste revision vil den nemlig betyde, at studerendes frihed til at planlægge deres liv og uddannelse bliver langt mindre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kortvarig ros

Derfor bør Esben Lunde og regeringen nyde den ros, som allerede er blevet dem til del for viljen til at justere fremdriftsreformen. For rosen vil hurtigt blive overskygget af den massive kritik, regeringen vil få, når konsekvenserne af finanslovens nedskæringer på uddannelse og forskning slår igennem.

Dertil kommer, at kritikken af fremdriftsreformen ikke forstummer med den revision, som der nu er flertal for, og at det er usikkert, om reformen vil indbringe så mange penge, som politikerne bag regner med. Som beskrevet i Politiken onsdag, viser en analyse fra Akademikernes Centralorganisation, at beregningerne bag fremdriftsreformen er usikre.

Det er for eksempel ikke regnet med, at studerende i dag arbejder og betaler skat. Hvis de dropper at arbejde, fordi de nu skal være fuldtidsstuderende, så mister staten skattekroner.

AKADEMIKERNE:

Det er også værd at huske, hvorfor fremdriftsreformen blev lavet. Det var længe den tidligere regerings plan at fjerne eller skære i det ekstra års studiestøtte, som studerende i dag har krav på. Støtten kunne så i den forlængede studietid erstattes af et studielån, som det kendes fra andre lande.

Det ville have givet en pæn del af de efterspurgte penge og samtidig motivere studerende til at blive færdige til tiden. Men især Radikale fik kolde fødder. Baglandet var i oprør, og den daværende uddannelsesminister, Morten Østergaard, havde under valgkampen lovet ikke at skære i studiestøtten. Derfor var Radikale bange for at blive trukket ned i det kviksand af beskyldninger om løftebrud, som de socialdemokratiske regeringsfæller sad fast i.

Jernbaner, sex og fremdrift

I den forløbne uge benyttede tænketanken DEA lejligheden til at huske politikerne på, at studiestøtte gennem hele den normerede studietid plus et ekstra år er et politisk valg, og at der er alternativer til fremdriftsreformen og grønthøsterbesparelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svaret fra Esben Lunde var, at det ikke stod på regeringens dagsorden. Lunde ulejligede sig end ikke med at begrunde, at en liberal regering hellere vil tvinge universiteterne til at regulere de studerendes studiefremdrift end skære i verdens højeste studiestøtte.

Politikeren J. K. Lauridsen bliver ofte citeret for ordene om at »af alle menneskelige drifter er jernbanedriften en af dem, som mest sætter lidenskaberne i bevægelse. Den eneste, der muligvis i saa henseende overgaar den, skulde da vaere kønsdriften«.

Lauridsen havde af gode grunde ikke hørt studiefremdriften. Havde han det, ville den drift sikkert udkonkurrere både jernbane- og kønsdriften. Reformen vil fortsat give både praktiske og økonomiske problemer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden