Skitlning. Regeringen vil tillade langt flere skilte på vejene.
Foto: Peter Hove Olesen

Skitlning. Regeringen vil tillade langt flere skilte på vejene.

Politik

Vækstpakke: Snart må virksomheder skilte på motorvejen

Regeringens vækstudspil gør det sværere for staten at blokere kommunale projekter.

Politik

Virksomheder, museer og turistattraktioner skal have bedre muligheder for at opstille skilte på hovedvejene.

Til gengæld skal staten have færre muligheder end i dag for at nedlægge veto mod projekter og byggetilladelser, når de først er givet af de kommunale planlægningsmyndigheder.

Det er to elementer i det vækstudspil, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i dag fremlægger sammen med fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V).

I udspillet bliver det præciseret, at staten kun kan gøre indsigelse over for en kommunal godkendelse, hvis »væsentlige nationale interesser« er på spil. Det er en skærpelse i forhold til i dag, hvor det hedder, at »statslige interesser« skal være på spil.

Ifølge Troels Lund Poulsen er loven i dag for uklar i forhold til, hvornår staten har mulighed for at gøre indsigelse. Uklarheden har ført til, at blandt andet Miljøministeriet, Transportministeriet og Kulturministeriet ifølge regeringen har brugt deres magt til at blokere alt for mange over for projekter, der er godkendt i kommunerne.

»Staten har haft fingrene alt for dybt nede i den kommunale planlægning, uden at jeg mener, at det overhovedet har haft nogen grund«, siger Troels Lund Poulsen.

De mange skilte ser herrens ud. En ren landskabelig øjebæ

Han kalder udspillet for et opgør med den miljøpolitik, der blev grundlagt under en navnkundig tidligere socialdemokratisk miljøminister.

»Med mange af de vetoer, der er blevet nedlagt, er det svært at forklare, hvad årsagen præcis har været til, at staten har blandet sig så detaljeret. Derfor tager vi et opgør med de 30 års planlægningspolitik, som blev grundlaget af Svend Auken«, siger Troels Lund Poulsen.

Erhvervs- og vækstministeren fremhæver for eksempel landets mange gamle kirkebygninger som en stopklods for den kommunale virkelyst.

»Der er i dag nogle meget restriktive regler. Man ikke skal skæmme vores kulturlandskab, men vi er nødt til at acceptere, at i et samfund og et land, hvor der er rigtig mange kirker, skal det ikke være en begrænsning på, at der kan ske noget i det åbne land«, siger Troels Lund Poulsen.

De væsentlige nationale interesser, der fortsat skal kunne begrunde en statslig indsigelse, kan skyldes hensyn til enten natur- og miljøinteresser, bevarelse af kulturarv eller kommende vejanlæg.

»Det kan være en transportkorridor, der er reserveret til en fremtidig motorvej. Der er det klart, at man ikke skal bygge en erhvervsvirksomhed«, siger Lund Poulsen.

Udspillet indeholder et par eksempler på statslig indsigelsesret, der er gået for langt:

»En statslig myndighed kan for eksempel beslutte, at en virksomhed på Sydfyn ikke må udvide, fordi beplantningen kan skygge for en nærliggende kirke. Eller om der må sættes skilte op langs motorveje i Sønderjylland, så der skabes synlighed for virksomheder«.

Skilteskove på vejene

Netop skiltelovgivningen er ifølge Troels Lund Poulsen både alt for restriktiv og »uhyggeligt bureaukratisk«. Troels Lund Poulsen fremhæver de mange skilte langs blandt andet de svenske hovedveje som et forbillede.

»Vi skal have en moderne skiltepolitik, som man kender både fra Sverige og andre EU-lande«, siger Troels Lund Poulsen.

Hos Danmarks Naturfredningsforening peger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen på, at den statslige indsigelsesret skyldes, at interesserne gerne skal gå videre end til den enkelte borgmesters mere snævre interesser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi skal give noget videre til vores børn og børnebørn, som ligner noget af det, vi også selv har været glade for, så skal man ikke have en tilfældig borgmester til at sidde og skalte og valte med vores natur«, siger hun.

Staten har haft fingrene alt for dybt nede i den kommunale planlægning

Naturfredningsforeningen er desuden mildest talt ikke tilfreds med udsigten til yderligere skiltning på de danske vejstrækninger.

»Hvis du kører rundt og ser på skilteskovene i Sydeuropa, er jeg da glad for, at Danmark ser ud som Danmark gør. De mange skilte ser herrens ud. En ren landskabelig øjebæ«, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Socialdemokratiet vil gerne se nærmere på regeringens forslag om statens indsigelsesret, men er betænkelig ved skilteskove på vejene.

»Det tenderer det smagløse at nævne Svend Auken. Man glemmer, at efter ham havde man ti års VKO-styre, hvor man havde alle muligheder for at ændre ting«, siger erhvervsordfører Morten Bødskov.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce