Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

DF vil ændre konvention for at kunne udvise kriminelle

Det skal være lettere at smide kriminelle udlændinge ud. DF vil have omskrevet menneskerettighedskonvention.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Folkeparti vil have omskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Berlingske som indspil til tirsdagens nye runde forhandlinger om en stramning af asyl- og udlændingepolitikken.

Martin Henriksen mener blandt andet, at det skal være lettere at afvise familiesammenføringer og smide kriminelle udlændinge ud. Og det kræver en ændring af konventionen, som Europarådet vogter over.

»Vi ser gang på gang, at der er problemer med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det ser vi, når anklagemyndigheden vil udvise kriminelle udlændinge, men ikke kan eller først skal igennem flere ankesager, før de kan udvise«.

»Det er ekstra relevant at sætte det problem på dagsordnen, når man har formandskabet og dermed ansvaret for møderne«, siger han til Berlingske.

V og S vil ikke kommentere

Han får blandt andet opbakning fra Liberal Alliance, hvor politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll mener, at de internationale spilleregler bryder sammen, hvis man ikke reformerer konventionerne.

»Derfor går vi ind for at tilpasse konventionerne til virkeligheden, og vi mener, at regeringen må arbejde for det på Danmarks vegne«, siger han.

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet ønsker at kommentere DF's forslag over for Berlingske, men Enhedslisten appellerer til, at både S og V står fast.

»Det er ikke nyt, at DF synes, at de grundlæggende menneskerettigheder er noget pladder. Hidtil har selv Venstre kunnet se fornuften i, at vi internationalt har forpligtet os på nogle minimumsstandarder. Det går jeg ud fra, at Venstre fortsat mener«.

»Også Socialdemokraterne burde kunne komme med en klar melding på, om vi vil overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«, siger Johanne Schmidt Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden