Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bolig. Flygtninge i teltlejren i Thisted.
Foto: Mads NISSEN (arkiv)

Bolig. Flygtninge i teltlejren i Thisted.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stort flertal af flygtninge slipper for Støjbergs stramning

Ændringer af reglerne for familiesammenføring rammer kun et mindretal.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den kommende stramning af retten til familiesammenføring gælder kun et mindretal af de flygtninge, som kommer til Danmark. Omkring 80 procent forventes fortsat at kunne få familien til Danmark uden at vente de tre år, som et nyt lovforslag vil indføre som ventetid for en mindre gruppe af flygtninge. Det bekræfter regeringen med udgangspunkt i mønstret for det seneste års asylsager.

Venstre havde ellers travlt med at pille stramningen af reglerne for familiesammenføring fra hinanden, da det var Socialdemokraterne og Radikale Venstre, som for et år siden leverede den første ændring på området. Dengang kom det for en dag, at begrænsningen af retten til familiesammenføring langtfra ramte et flertal af flygtningene, selv om Socialdemokraterne havde givet indtryk af, at ventetiden på familiesammenføring gjaldt flertallet.

Det fik Venstres daværende retsordfører, Karsten Lauritzen, til at tordne mod SR-regeringen, da forslaget skulle vedtages i folketingssalen.

En meget, meget lille bitte, bitte, bitte, bitte, bitte stramning

»Vi har efterspurgt reelle stramninger, og det er jo sådan, at det har vist sig, at jo mere man graver i det her, jo færre rammer det, jo færre er det en opstramning for, og jo større tvivl er der, om det her reelt er en opstramning«, sagde han.

Kritikken var affødt af det faktum, at stramningerne ikke ville omfatte flygtninge, som har såkaldt konventionsstatus. Det kan for eksempel være nogle af de mange syriske mænd, som kan pege på en individuel trussel i form af en indkaldelse til værnepligt i Syrien.

Den gruppe har bedre rettigheder end flygtninge, som blot kan henvise til den generelle trussel fra en borgerkrig, når Flygtningenævnet skal afgøre, hvilken flygtningestatus de skal tildeles.

Venstre var i sin tid så lidt begejstrede, at partiet fik skuffelsen noteret i betænkningsbidraget til lovforslaget, før der blev stemt for ændringen, der indførte en 1-årig ventetid for mindretallet af flygtningenes ret til at få familien hertil.

»Det står dog klart, at forslaget efter al sandsynlighed vil omfatte en meget lille gruppe af asylansøgere og således have en særdeles begrænset effekt«, har Venstre noteret i lovarbejdet.

I juni 2015 genoplivede politisk ordfører Inger Støjberg (V) kritikken og kaldte stramningen for »en meget, meget lille bitte, bitte, bitte, bitte, bitte stramning«.

I denne uge præsenterede regeringen så sin plan for en udvidelse af ventetiden fra 1 til 3 år på retten til familiesammenføringer. En videreførelse af SR-stramningen. Men også en videreførelse af linjen, hvor ændringerne ikke omfatter flertallet af flygtninge. Siden der blev ændret på flygtningekategorierne i februar i år, er 3.831 asylsager afgjort. Kun 809 – cirka 20 procent – er endt i den kategori, som stramningerne rammer.

»Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er sådan«, siger Dansk Folkepartis ordfører, Martin Henriksen.

»Vi havde gerne set, at stramningen også omfattede konventionsflygtninge«, fortsætter han, men trøster sig ved, at regeringens pakke, som de blå partier og Socialdemokraterne ventes at stemme for, indeholder andre stramninger, som rammer bredt.

Blandt andet skal alle flygtninge fremover selv betale for at få familien hertil, og de må i første omgang nøjes med en opholdstilladelse, der varer i to år i stedet for de fem år, som er udgangspunktet i dag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, uddyber, at regeringen er forpligtet af konventionerne og ikke bevidst går efter, at flertallet går fri af stramningerne.

»Det er ikke, fordi vi vil det. Det er ganske enkelt, fordi vi er bundet af konventionerne«, siger han og afviser, at der er tale om hykleri fra Venstres side, når partiet kritiserede den tidligere regering for at gøre noget, som Venstre nu gentager.

»Man skal se på den samlede pakke. Det her er den største opstramning på asylområdet i nyere tid. Vi har den holdning, at vi først vil gøre det, der kan lade sig gøre inden for konventionerne«, siger Knuth og forsikrer, at »alle grupper bliver mødt af stramninger«, selv om det så ikke gælder for familiesammenføringer.

I Dansk Flygtningehjælp mener asylchef Eva Singer, at mindretallet, der rammes, er alt rigeligt.

»Derfra hvor jeg sidder, synes jeg, at det er mange. Især når man tænker på, hvor begrænsede rettigheder de mennesker får«, siger hun og vurderer, at især kvinder rammes, fordi de for eksempel ikke kan henvise til faren ved værnepligt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden