Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: FALS SIMON/SIMON FALS
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Corydons job cementerer det blå eftermæle

Analyse. Jobskiftet bekræfter både de værste fordomme og højeste tanker om Corydon.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er kun et par uger siden, at eks-finansminister Bjarne Corydon sidst fik partifællerne i det socialdemokratiske gruppeværelse til at rulle med øjnene. Det var på et gruppemøde, hvor debatten om Socialdemokraternes EU-kurs udløste rift om at komme på talerlisten. Mødet huskes bedst for sammenstødet mellem henholdsvis den forhenværende og den nuværende S-formand - Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen.

OPGØR

Men også Corydon var i vælten. Undervejs i debatten blev det fremhævet, hvordan EU har ført en blå og stram økonomisk krisepolitik, som ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til lønmodtagerne. Ikke mindst i Sydeuropa. For mange nedskæringer og for få investeringer har været et af grundproblemerne med EU's krisepolitik, var de fleste om bordet enige om.

Bare ikke Bjarne Corydon. Ifølge ham var der intet blåt over EU's krisepolitik, fik han forklaret de andre socialdemokrater. Med Angela Merkel som kassemester har EU gjort det eneste rigtige og nødvendige, slog han fast.

Bagefter hviske-tiskede en del partifæller hovedrystende som så ofte før af Corydons analyser. Hans synspunkt var velkendt. Det var forargelsen også.

Ord, man slår sig på

Diskussionen er et hverdagseksempel på, hvordan Bjarne Corydon mange, mange gange siden 2011 har stået relativt alene med sin verdensopfattelse i det gamle gruppeværelse. Blandt andet fordi Corydon siger, hvad han mener i stedet for at putte med det.

Hvis han mener, at partifællerne er nogle naive og venstresnoede pisseviskere, er de sjældent selv i tvivl om, at han mener det.

Det samme gælder den brede politiske debat om, hvor Socialdemokratiet skal hen.

S-formand Mette Frederiksen har en evne til at få alting til at lyde socialdemokratisk. Der findes nærmest ingen stramninger af asyl- eller sygedagepengereglerne, som Frederiksen ikke kan fremlægge som en vigtig velfærdsforbedring. Bjarne Corydon har den modsatte evne. Ingen tvivl om, at manden er glødende socialdemokrat. Men han har haft en enestående evne til at formulere sig, så mange socialdemokrater slet ikke kunne genkende sig selv i hans ord.

Den tidligere S-profil Carsten Hansen sagde det meget rammende op til S-kongressen i 2013, hvor Corydon med sit forsvar for den såkaldte konkurrencestat havde åbnet endnu en intern diskussion i partiet.

»Jeg kan ikke lide ordet konkurrencestat, det minder mig for meget om Venstre-terminologi«, sagde Hansen i Fyens Stiftstidende.

HUSKER DU?

Indholdet bag begrebet ville Hansen sikkert heller ikke erklære sig enig i. Men det var selve ordet, som han og mange andre slog sig på i første omgang.

Corydons tredje vej

Bjarne Corydon mener ikke selv, at han er blå. Han mener såmænd bare, at Socialdemokratiet skal placere sig lige i midten af dansk politik - med en udstrakt hånd mod højre og på et fundament af økonomisk ansvarlighed. Så stærkt mener han det, at han har påtaget sig rollen som den, der holder sit parti på den rigtige reformkurs - inspireret af sluthalvfemsernes britiske søsterpartiprojekt new labour og den markedsøkonomiske realisme, som følger deraf.

Det er ikke af ond vilje, som det indimellem nærmest er blevet fremlagt. Tværtimod har Corydon blot været fuldstændig overbevist om, hvad der er det rette for partiet – og dermed for velfærdssamfundet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det delte parti

Uanset om emnerne har været indførelsen af kædeansvar, lettelser af selskabsskatten, dagpengereformen, Nyrup-regeringernes økonomiske politik, salget af Dong eller udliciteringen af velfærd, så har Corydon stolt placeret sig forrest i debatter, som igen og igen har delt partiet.

PÅ KANT

Og hver gang med en stålsat selvtillid. Som han sagde til magasinet Ræson engang:

»Det er afgjort forkert at forstå Socialdemokraterne som et venstrefløjsparti«.

Det er en del socialdemokrater uenige med ham i. Og de, som er enige, har ikke selv haft samme behov for at udbasunere det.

Der går en lige linje fra alt, hvad Corydon siden 2011 har stået for politisk og til det jobskifte, som han nu foretager fra at være ledende S-medlem til at skulle være ny global direktør for The McKinsey Center for Government.

Jobskiftet til new public manegementsindustrien bekræfter kritikernes værste fordomme og cementerer eftermælet som »Blå Bjarne«.

Tab for S

Men skiftet bekræfter også alle dem, som har høje tanker om Corydon.

Modsat adskillige andre forhenværende toppolitikere formår han at lave springet til det private erhvervsliv. Mens adskillige afgåede partiformænd må nøjes med småjobs, demonstrerer Corydon, at han har evner, som det globale konsulentfirma McKinsey er villige til at betale ham løn for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De evner mister Socialdemokratiet nu.

En del politiske debatter vil blive lettere for Mette Frederiksens hold. Men der vil også være et videnstab, når gruppen ikke længere har en tidligere finansminister med enormt kendskab til økonomisk politik og Slotsholmens logikker siddende i lokalet.

Det har altid været omdiskuteret, om Corydon i sidste ende skræmmer flere S-vælgere væk med sin kurs, end han tiltrækker. I det omfang der eksisterer et segment af S-vælgere, som deler Corydons politiske ambitioner og respekterer hans evner til at kommunikere skarpt, har partiet også tabt en vigtig profil.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden