Mørklagt. Justitsminister Søren Pind (V) har sørget for, at offentligheden ikke får at vide, hvor mange borgere der var berørt af den ulovlige registrering.
Foto: Janus Engel (arkiv)

Mørklagt. Justitsminister Søren Pind (V) har sørget for, at offentligheden ikke får at vide, hvor mange borgere der var berørt af den ulovlige registrering.

Politik

Søren Pind mørklagde 10 års ulovlig PET-registrering af flypassagerer

Det får ingen konsekvenser, at Politiets Efterretningstjeneste gennem mindst 10 år ulovligt tappede data om flypassagerer. Justitsministeren vil ikke fortælle, hvor mange danskere PET ulovligt har registreret.

Politik

Gennem mere end 10 år brød Politiets Efterretningstjeneste (PET) loven, når den tappede oplysninger om flypassagerer i danske lufthavne. Justitsminister Søren Pind (V) har sørget for, at offentligheden ikke får at vide, hvor mange borgere der var berørt af den ulovlige registrering. Vi ved kun, at omfanget var »betydeligt«.

Justitsministeren har også besluttet, at de systematiske lovbrud ikke skal have konsekvenser for nogen.

»Sagen tyder på, at der ikke har været særlig stor opmærksomhed hos PET på, om man havde lovhjemlen i orden. Det er bekymrende, når der er tale om så indgribende ting som det, PET går og laver«, siger Pernille Boye Koch, ekspert i forfatningsret og lektor ved RUC.

»At et så omfattende lovbrud tilsyneladende ikke får større konsekvenser, kan ses som et eksempel på, at anything goes, når det handler om rigets sikkerhed og bekæmpelse af terror«, tilføjer hun.

Justitsminister Søren Pind afviser at svare på Politikens spørgsmål om sagen. Det samme gør PET. Det var Skat, der opdagede, at den var gal, fortæller indsatsdirektør hos Skat Jim Sørensen. Hård kritik af Skats »rockermetoder« mod blandt andre smykkemillionæren Jesper ’Kasi’ Nielsen og modellen Camilla West førte til en gennemgang af retssikkerheden i alle dele af Skat.

»Vi gennemførte samtaler med en række medarbejdere, og i den forbindelse fik vi i 2014 at vide, at PET af og til bad vores ansatte om at skaffe oplysninger om flypassagerer, og at PET fik oplysningerne«, fortæller Jim Sørensen.

PET bad vores folk trække oplysninger, om konkrete personer havde rejst ind eller ud af landet, destination, tidspunkter

»PET bad vores folk trække oplysninger, om konkrete personer havde rejst ind eller ud af landet, destination, tidspunkter. En vaks kontorchef hos os undrede sig over, om det mon var lovligt«.

Det var overhovedet ikke lovligt. Skat har lov til at trække passageroplysninger hos flyselskaberne til brug for toldkontrol, men kun til det formål. Det står i toldloven. Hvis PET skal have den slags oplysninger, skal det godkendes af en dommer først. Og det kræver, at PET har en konkret mistanke om en forbrydelse.

»I forsommeren 2014 spurgte vi PET: »Har I hjemmel til at få de svar fra os?«. PET svarede ret hurtigt, at det havde de ikke, og så stoppede vi den trafik«, siger Jim Sørensen, direktør hos Skat.

»Vi samarbejder med politiet på mange områder og har ikke lagt mærke til, om det var det almindelige politi eller PET. Jeg kan godt forstå, at medarbejderne har troet, at de godt måtte give de oplysninger. Det vigtige for mig er, at det blev stoppet, så snart det blev opdaget«, siger Jim Sørensen som forklaring på, at sagen ikke har fået følger for ansatte hos Skat.

Vi spurgte PET: Har I hjemmel til at få de svar fra os? PET svarede ret hurtigt, at det havde de ikke, og så stoppede vi den trafik

PET har skriftligt afvist at svare på Politikens spørgsmål. Men noget tyder på, at PET i højere grad må have været klar over, at de var på ulovlig grund, når de bad Skat skaffe oplysninger om flypassagerer.

Loven trådte aldrig i kraft

Af svar til Folketingets Retsudvalg om sagen fremgår det, med Skatteministeriet som kilde, at den ulovlige aftapning havde stået på i »i hvert fald 10 år«, da den blev stoppet i 2014 – den er altså senest begyndt i 2004.

I 2006, da PET ulovligt havde tappet passageroplysninger via Skat i mindst 2 år, forsøgte Justitsministeriet at gøre det lovligt. Terrorpakke 2 indeholdt en ny paragraf i luftfartsloven, som skulle give PET lov til at indhente passageroplysninger.

Terrorpakken blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget i juni 2006. Men den paragraf, som skulle give PET adgang til passageroplysninger, blev ikke sat i kraft. Det skulle først ske, når Trafikministeriet og Justitsministeriet havde fundet ud af, hvordan det praktisk skulle foregå.

Det fandt de aldrig ud af. Loven trådte aldrig i kraft. Til gengæld fortsatte PET sin ulovlige trafik med at bruge Skat som mellemled til alligevel at få oplysningerne – og blev ved, indtil Skat sagde stop i august 2014.

»En lille smule pinligt for PET«

Trods det kuldsejlede forsøg på at gøre det lovligt for PET at få passageroplysninger uden dommerkendelse, vurderer justitsminister Søren Pind i et svar til Folketinget, at PET’s medarbejdere »har været af den overbevisning, at det, de foretog sig, var i orden«.

Det har Pernille Boye Koch, ekspert i forfatningsret, svært ved at se for sig.

»Når de forsøger at få hjemmel med lovændringen i 2006, som så aldrig føres ud i livet, må de være klar over, at de ikke har den lovhjemmel«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når de forsøger at få hjemmel med lovændringen i 2006, som så aldrig føres ud i livet, må de være klar over, at de ikke har den lovhjemmel

»Hvis PET virkelig har troet, at det var lovligt, er det en lille smule pinligt for PET. Skat bør kunne stole på, at når PET beder om oplysningerne, har de styr på det. PET er en politimyndighed under Justitsministeriet og burde om nogen have styr på et så elementært juridisk princip«.

Det elementære er det såkaldte legalitetsprincip, som gælder for al offentlig forvaltning – man skal have hjemmel i en lov for at foretage et indgreb over for en borger. Jo mere indgribende, jo klarere skal lovgrundlaget være. »Det er altid et problem når en myndighed gør noget uden lovhjemmel, og fordi PET’s aktiviteter er så indgribende over for borgerne, er det ekstra problematisk, at det kunne foregå«, siger Pernille Boye Koch.

Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten og selv jurist, kalder det »børnelærdom for jurister«: »Det virker som juridisk inkompetence, hvis PET ikke har været klar over, at de ikke havde lovhjemmel til at få oplysningerne. De ville jo gerne have den hjemmel, men de kunne ikke få det til at fungere i praksis – og så fandt man bare på noget andet«, siger hun.

Hverken justitsministeren eller PET vil som nævnt svare på Politikens spørgsmål om sagen, men henviser til svarene på de 42 spørgsmål, som Retsudvalget har stillet til Søren Pind.

De vigtigste fakta i svarene:

Justitsministeren kunne trods flere opfordringer ikke levere et eksempel på, at den ulovlige indhentning af oplysninger har gjort gavn i efterforskning eller forebyggelse af terror – bortset fra den såkaldte Glasvejsag, men der kunne PET have fået oplysningerne lovligt via en dommerkendelse, vurderer PET selv.

Offentligheden kan få at vide, at den ulovlige indhentning af oplysninger om flypassagerer stod på i »i hvert fald 10 år« og havde »et betydeligt omfang«, men ingen konkrete tal. Forklaringen på de manglende tal skifter: I nogle svar er forklaringen, at præcise tal »indebærer en risiko for, at PET’s arbejdsmetoder kompromitteres«, eller at »der er tale om klassificerede oplysninger om PET’s kapaciteter«.

Der er meget, meget snævre grænser for, hvad jeg kan tale med dig om

I et andet svar er forklaringen derimod, at der ikke findes tal for, hvor mange oplysninger der er indhentet, eller hvor mange personer det har berørt.

Folketinget har et kontroludvalg, som under streng tavshedspligt skal holde øje med, at efterretningstjenesterne, herunder PET, overholder reglerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilsyn fandt intet

Formand for udvalget Henrik Dam Kristensen (S) siger, at »der er meget, meget snævre grænser for, hvad jeg kan tale med dig om«, og henviser til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som er sat i verden for at holde øje med, at blandt andet PET overholder reglerne, når det gælder personfølsomme oplysninger, og som begyndte sit tilsyn i 2014, mens den ulovlige indhentning stadig foregik.

Ulla Staal, landsdommer og formand for tilsynet, oplyser i et skriftligt svar til Politiken, at tilsynet i sin stikprøvekontrol i 2014 ikke stødte på de ulovligt indhentede data om flypassagerer. Hun ønsker ikke at oplyse, om tilsynet vil bruge sin mulighed for af egen drift at undersøge, hvor mange borgere der har været berørt af af PET’s ulovlige registreringer.

På den sidste arbejdsdag før jul vedtog et stort flertal i Folketinget – Liberal Alliance, Alternativet, Enhedslisten og SF stemte imod – en lovændring, som giver PET adgang til at kræve passageroplysninger fra luftfartsselskaberne uden dommerkendelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce