Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilladelse. Frederiksberg Kommune vil give kommunens skoler lov til selv at afgøre, om de vil tilbyde understøttende undervisning og lektiecafé.
Foto: Morten Langkilde (arkiv)/Morten Langkilde

Tilladelse. Frederiksberg Kommune vil give kommunens skoler lov til selv at afgøre, om de vil tilbyde understøttende undervisning og lektiecafé.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frederiksberg Kommune går imod skolereformen

Frederiksberg Kommune vil have tilladelse til at lade folkeskolerne droppe understøttende undervisning og lektiecafé. Det vil give kortere skoledage. Forsker advarer.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Obligatorisk lektiecafé og understøttende undervisning er nogle af hovedelementerne i folkeskolereformen, der trådte i kraft for halvandet år siden. Men nu vil Frederiksberg Kommune, som den første i landet, give skolerne lov til selv at afgøre, om de vil skrotte de to grundpiller i skolereformen.

Det fremgår af et brev, hvor kommunens undervisningsudvalg søger Undervisningsministeriet om dispensation.

Formålet er at give de enkelte skoler mulighed for at gøre skoledagene kortere og få »mere koncentrerede skoledage af høj kvalitet«, fremgår det af ansøgningen. De frigivne ressourcer skal skolerne have lov til at bruge til andre »undervisningsmæssige og pædagogiske formål«.

Det er for tidligt at lave ændringer. Det her lyder som et politisk projekt

Det vil styrke skolerne, hvis de selv kan vælge metoder, mener Laura Lindahl (LA), der har stillet forslaget.

»Vores folkeskoler på Frederiksberg gør det ikke godt nok, og jeg tror på, at vi kan styrke fagligheden ved det her. Jeg vil gerne have, at skolerne har alle muligheder for at tage de redskaber i brug, de mener, er mest hensigtsmæssige«, siger hun.

Men det er alt for tidligt, at en kommune – kun halvandet år efter reformen – søger om dispensation, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

»Måske skulle man lige vente et år eller to og se på, hvordan lektiehjælpen og den understøttende undervisning virker. Jeg vil gerne medgive, at der er meget, der endnu ikke er på plads. Men det er for tidligt at lave ændringer. Det her lyder som et politisk projekt i en stærkt konservativ/Liberal Alliance-kommune«, siger han.

Laura Lindahl understreger dog, at det ikke er hensigten, at skolerne skal tvinges til at sløjfe lektiehjælp og understøttende undervisning. Det er tænkt som en valgmulighed, siger hun.

Frederiksberg Kommune er ikke den eneste kommune, der har søgt om dispensation til at fravige elementer fra folkeskolereformen. Seks andre kommuner har også søgt om dispensation, viser en opgørelse, som Undervisningsministeriet har lavet for Politiken. Ingen af ansøgningerne er dog så vidtgående som det, Frederiksberg Kommune beder om.

Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef ved VIA University College, advarer mod, at kommunerne lader skolerne droppe lektiehjælpen og understøttende undervisning – selv om der stadig er mangler i implementeringen.

»De to tiltag er nogle af grundpillerne i reformen, så hvis man helt dropper dem, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvordan man vil sikre eleverne fordybelse og variation. Risikoen er, at dagen bare bliver længere, som den jo er blevet med reformen, men at eleverne har fået mere af det samme. Og så lærer man ikke mere«, forklarer han.

Selv om det er op til de enkelte skoler at bestemme, om de vil bruge dispensationen, ser Andreas Rasch-Christensen grund til bekymring.

»Hvis kommunen får tilladelse til det her, kan man frygte, at nogle af de skoler, som faktisk er lykkedes med understøttende undervisning og lektiehjælp, vil blive nødt til at sløjfe det, selv om det fungerer, fordi lærere og elever lægger pres på for at arbejde med andre ting i stedet«.

Af høringssvarene fra skolerne på Frederiksberg fremgår det, at størstedelen af skolerne ikke vil skrotte UUV og lektiehjælp, hvis de får lov, mens nogle først vil tage stilling, når der er en afgørelse.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil ikke kommentere sagen, da ansøgningen stadig er under behandling.´

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden