Når vi i disse tider ser islamistiske kræfter dukke op i vestlige samfund, vækker det mindelser om Socialdemokratiets tidligere hovedfjender i det 20. århundrede; kommunismen og fascismen.
Sådan skriver tre fremtrædende socialdemokrater i dagens kronik i Politiken, hvor de går til angreb på de dele af »dansk presse, særligt Politiken«, der udlægger Socialdemokratiets linje på udlændingeområdet som »en rentetilpasning til den kurs«, Dansk Folkeparti fører.
»I Socialdemokratiets historiske selvforståelse har man altid stået imod totalitære kræfter. Vi var i det 20. århundrede et bolværk mod både fascisme og kommunisme. Når Mette Frederiksen vender sig imod hadprædikanter og taler om, at der i den formørkede og radikaliserede islamisme er en fjende, vi ikke kan tolerere i vores samfund, taler hun fra bunden af den socialdemokratiske selvforståelse«, skriver Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen, folketingsmedlem Peter Hummelgaard og socialdemokratisk debattør Kasper Fogh Hansen.
De går dermed imod de kritikere - også inden for eget partis rækker - der kritiserer S-ledelsen for at tækkes den folkestemning, der ved valget i juni var med til at gøre Dansk Folkeparti til det næststørste parti i Folketinget.
Øget bistand og samarbejde om fordeling
I deres kronik argumenterer de samtidig for, at det også bør være en socialdemokratisk opgave »at insistere på, at der er grænser for, hvor mange vi kan tage ind i de europæiske fællesskaber og i Danmark«. Konkret peger Thomas Gyldal på øget bistand til de områder, flygtningestrømmene kommer fra, samt fælles europæiske aftaler om fordeling af de flygtninge, der kommer.
»Man er nødt til at forfølge et europæisk spor, sådan så de stakkels mennesker, der kommer til Europa og skal have beskyttelse, selvfølgelig bliver fordelt i Europa på en måde, sådan så alle nationer løfter med og ikke kun nogle få«, uddyber han over for Politiken.
Betyder det, at I går ind for en fælles asylpolitik i EU?
»Nej, det går jeg sådan set ikke ind for, for det bliver kun de ansvarliges klub, der kommer til at løfte. Det er helt banalt synspunkt om, at hvis den her opgave skal løftes, så er vi nødt til at begrænse indvandringen til Europa, og vi er nødt til at konstatere, at en indvandring til Europa, der primært går til de rige og mere velstillede nordeuropæiske lande, er uholdbar«.
Hvem skal så tage initiativet?
»Jeg synes absolut, EU er det rette sted at binde aftaler på det, men aftaler kan ikke være overgivelse af dansk suverænitet på det her område«, svarer Gyldal og er dermed på linje med partiets officielle politik, som senest var aktuel i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet i december.
Thorning afblæste i valgkampen stigning i udviklingsbistand
I forhold til udviklingsbistand var det så en fejl, når Helle Thorning-Schmidt (S) i valgkampen i juni pludselig gik imod SR-regeringens linje om at øge udviklingsbistanden til 1. pct af BNI?
»Jeg synes, at den situation, vi står i nu, er ekstraordinær, og man står mellem to valg. Enten kommer man til at bruge ganske mange penge og en stor del af økonomien på at hjælpe nogle mennesker til rette i det her land, eller også tager man skeen i den anden hånd og hjælper mere i de nærområder, hvor flygtningelejrene lige nu bryder sammen«.
Så sent som for et halvt år siden gik dit eget parti ud og sagde, at I alligevel ikke ville hæve udviklingsbistanden?
»Jo jo, men jeg tror også, at man skal være klar over, at det seneste halve år har vendt op og ned på rigtig mange ting«, svarer Thomas Gyldal Petersen.
På spørgsmålet, om Danmark eksempelvis skal sætte en grænse for, hvor mange der må søge asyl i Danmark om året, svarer Thomas Gyldahl til gengæld afvisende.
»Vi er jo bundet af konventioner, og der er regler for, hvordan man skal tage imod folk. Men hvis ikke vi tager fat på at løse de her ting i fællesskaber med vores europæiske samarbejdspartnere, i FN og alle de andre steder, hvor vi har en mulighed for at gøre en forskel, så bryder det her sammen, for flygtningestrømmene fra Mellemøsten og Nordafrika kommer ikke til at stoppe, hvis ikke vi får taget fat på andre af de grundlæggende strukturelle problemer, der er. Ellers kommer du til at leve i en situation, hvor vi skal modtage 25-30-40.000 asylansøgere hvert år i Danmark og derefter familiesammenføringer, og det kan enhver sige sig selv, at vores samfundsmodel ikke holde til«.
En fejl at se religionen som et kuriøst element i diversitet
I Kroniken tager de tre også et opgør med tidligere socialdemokratisk syn på indvandring, når integrationen har slået fejl nogle steder og udviklet sig i islamistisk retning. »Vi har måske set religionen som et kuriøst element i en diversitet, vi nok mener er værd at fejre. Det var en fejl«, skriver de.
Thomas Gyldal, jeg er med på, at I betragter islamisme - forstået som radikaliseret i slam - som et onde, men ser i også problemer i islam generelt?
