Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Chef. Tidligere statsminister og tidligere formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt skal være topchef for Red Barnets internationale organisation. (arkivfoto)
Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN

Chef. Tidligere statsminister og tidligere formand for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt skal være topchef for Red Barnets internationale organisation. (arkivfoto)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thornings parti støtter forslag, der ifølge Red Barnet kan koste børn livet

Red Barnet langede også ud efter Thorning-regeringens eget forslag om familiesammenføring.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt stikker hånden ned i en hvepserede, når hun sætter sig i stolen som ny direktør for Save The Children International.

Hun vil nemlig med statsgaranti blive stillet en masse kritiske spørgsmål om det forhold, at hendes eget parti, Socialdemokraterne, støtter et lovforslag, der ifølge Red Barnet kan koste børn livet.

Sagen drejer sig om regeringens lovforslag om en stramning af udlændingeloven. Et af de mest kontroversielle dele af forslaget går ud på at stramme reglerne for flygtninge med midlertidig beskyttelse i Danmark. Fremover skal de have lovligt ophold i Danmark i tre år, før de kan søge om at få deres børn og ægtefælle her til landet.

Det betyder, at børnene i disse tre år plus sagsbehandlingstid skal være adskilt fra deres ene forælder og formentlig vil opholde sig i en flygtningelejr eller i en krigszone.

LÆS ARTIKEL

Helle Thorning-Schmidt skal som topdirektør i den verdensomspændende organisation Save The Children International - der i Danmark har Red Barnet som medlemsorganisation - arbejde for bedre vilkår til børn verden over.

Og netop Red Barnet har været en af de absolut hårdeste kritikere af det lovforslag, som Socialdemokraternes udlændingeordfører Dan Jørgensen så sent som i dag bekræftede, at partiet bakker op om og vil stemme ja til.

»Tre års adskillelse fra en forælder er i sig selv helt umenneskelig lang tid for et barn, der jo er under udvikling og afhængig af sine forældre. For disse børn, der kommer fra konfliktområder med ekstreme tilfælde af voldsudøvelser og måske fortsat opholder sig dér eller i flygtningelejre, kan konsekvenserne være helt uoverskuelige«, skriver Red Barnet i sit skarpe høringssvar, før organisationen sætter trumf på:

»Red Barnet mener ikke, at det er humant at lade den resterende sårbare familie tilbage i tre år, og at forslaget potentielt og helt bogstaveligt kan bidrage til, at børns liv og overlevelse sættes på spil«.

Det er en nødvendig stramning, mener Socialdemokraterne

Sagt med andre ord: Hvis et flertal i Folketinget stemmer ja til regeringens lovforslag, så er der risiko for, at børn, som ellers kunne komme hurtigere til Danmark, vil miste livet.

Red Barnet understreger også i sit høringssvar, at forslaget er i strid med Børnekonventionen og krænker børns ret til et familieliv. Danmark er forpligtet til at vægte hensynet til børns rettigheder og barnets tarv langt højere, skriver Red Barnet.

Netop i dag førstebehandlede Folketinget regeringens lovforslag. I sin egenskab af næstformand for Folketinget var det i øvrigt Helle Thorning-Schmidt, der fra talerstolen omkring klokken halv seks erklærede førstebehandlingen for afsluttet.

Red Barnet mener ikke, at det er humant at lade den resterende sårbare familie tilbage i tre år, og at forslaget potentielt og helt bogstaveligt kan bidrage til, at børns liv og overlevelse sættes på spil

Undervejs i debatten blev hendes partis udlændingeordfører Dan Jørgensen udfrittet om, hvordan Socialdemokraterne kan støtte et forslag, som kan skade børn og give dem traumer - en pointe, som Dansk Psykolog Forening har fremført.

»Vi ville hellere have været det foruden«, svarede Dan Jørgensen på vegne af Socialdemokraterne.

»Men det er nødvendigt at begrænse antallet af flygtninge i Danmark for at sikre en god integration«, uddybede han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En ting er, at Socialdemokraterne støtter den nuværende regerings forslag om at udskyde retten til familiesammenføring fra ét til tre år. Noget andet er, at det var den tidligere regering med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen, som mod slutningen af sin regeringstid selv tog initiativ til at begrænse retten til familiesammenføring, så flygtninge med midlertidig beskyttelse skulle vente et år på familiesammenføring.

Det er denne regel, som den nuværende regering nu - og med støtte fra S - vil udvide til tre år.

Red Barnet var »dybt forundret« over Thorning-regeringens forslag

Dengang i november 2014 var Red Barnet stærkt kritisk over for Thorning-regeringens lovforslag om midlertidig beskyttelse og begrænset adgang til familiesammenføring.

I sit høringssvar til regeringen skrev organisationen, at den var »dybt forundret« over forslaget og kritiserede, at regeringen ikke lever op til sin forpligtelse ifølge Børnekonventionen til at lade familiesammenføring ske hurtigt og humant.

»Med dette forslag ønsker regeringen bevidst at lade familiesammenføring trække ud. Vi mener ikke, at det er humant at lade den resterende familie tilbage i for eksempel Syrien [...]«, skrev Red Barnet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden