Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvar. »Men jeg har lyst til at sige, at da jeg var statsminister, var Danmark ét af de lande, der tog imod relativt flest syriske asylansøgere. Vi var lige efter Sverige. Danmark gør det godt og gjorde det endnu bedre, da jeg var statsminister«, siger Helle Thorning-Schmidt.
Foto: Lars JUST

Forsvar. »Men jeg har lyst til at sige, at da jeg var statsminister, var Danmark ét af de lande, der tog imod relativt flest syriske asylansøgere. Vi var lige efter Sverige. Danmark gør det godt og gjorde det endnu bedre, da jeg var statsminister«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thorning: »Vi hjalp flygtninge på en god og værdig måde«

Helle Thorning-Schmidt bliver ny direktør i Red Barnet International. Hun er stolt af sin asylpolitik, der gav asyl til mange syriske flygtninge.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helle Thorning-Schmidt har tidligere været tæt på at forlade dansk politik og nu sker det.

Den tidligere statsminister skal være direktør i den verdensomspændende velgørende organisation Save the Children International, der herhjemme har Red Barnet som medlemsorganisation.

Det bekræfter Helle Thorning-Schmidt, der begynder i jobbet 4. april og inden da gradvist trapper ned i Folketinget og på posten som Folketingets næstformand.

»International Red Barnet er en fantastisk organisation. Det er verdens førende uafhængige organisation i forhold til børns rettigheder, og jeg kan simpelthen ikke forestille mig et drømmejob som det her. Børnenes sag har altid været min hjertesag, og derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad og beæret over, at jeg får mulighed for at være administrerende direktør«, siger Thorning-Schmidt siddende i en sofa i den præsidielejlighed på Christiansborg, som hun nu opgiver til fordel for en adresse i London.

LÆS ARTIKEL

Red Barnets danske afdeling har ellers på det seneste været særdeles kritisk over for de asylstramninger, som Socialdemokraterne sammen med de borgerlige partier er i gang med at vedtage i Folketinget.

»Red Barnet mener ikke, at det er humant at lade den resterende sårbare familie tilbage i tre år, og at forslaget potentielt og helt bogstaveligt kan bidrage til, at børns liv og overlevelse sættes på spil«, hed det i et høringssvar tidligere på året.

»Ved du hvad, nu har jeg i syv måneder holdt mig ude af dansk politik. Det vil jeg fortsætte med at gøre«

Ser du også sådan på det?

»Jeg synes, det er helt rigtigt, at Red Barnet - og alle de andre organisationer i øvrigt - giver deres høringssvar og deres holdning til kende i forhold til regeringen. Det er det, de skal. De skal forsvare børns rettigheder i hele verden. Når man kigger på, hvad Red Barnet gør i hele verden, så er det jo også lige præcis det, vi kæmper for. Vi kæmper for, at børn skal overleve de første fem og ikke dø af årsager, vi kan forudsige. Vi kæmper for, at alle børn skal have adgang til kvalitetsuddannelse, at vi ikke skal acceptere vold mod børn, og der er vitterligt nok at gøre. Så er jeg jo meget enig med Red Barnet om, at hvis vi skal løse nogle af de udfordringer med flygtninge, så skal vi arbejde sammen om det«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Mener du også, at asylstramningerne vil sætte børns liv på spil?

»Ved du hvad, nu har jeg i syv måneder holdt mig ude af dansk politik. Det vil jeg fortsætte med at gøre. Min opgave som direktør for Red Barnet international er jo netop ikke at gå ind i den danske diskussion. Det er at kæmpe for børns rettigheder i hele verden«.

Slipper muligvis for at vælge mellem partilinjen og sin nye arbejdsgiver

Som medlem af Folketinget ville Helle Thorning-Schmidt sammen med resten af den socialdemokratiske folketingsgruppe skullet have stemt om lovpakken med asylstramninger den 26. januar. Nu slipper hun muligvis for at vælge mellem partilinjen og sin nye arbejdsgivers interesser.

Hvad ville du have stemt?

»Jeg vil ikke gå ind i den sag. Jeg har hele tiden holdt mig ude af dansk politik, det har jeg gjort i syv måneder, og det vil jeg fortsætte med at gøre«, siger hun.

Allerede da SR-regeringen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen gennemførte, at visse flygtningegrupper først kunne få familiesammenføring efter et år, var der skarp kritik fra den danske afdeling.

»Red Barnet er dybt forundrede over ovenstående forslag«, lød det eksempelvis i høringssvaret fra Red Barnets daværende generalsekretær Mimi Jakobsen, der tilføjede, at »vi mener ikke, at det er humant at lade den resterende familie tilbage i f.eks. Syrien…«

Har tidligere været nævnt i andre jobsammenhæng

Den danske socialdemokrat var som siddende statsminister i sommeren 2014 tæt på at blive udnævnt til den særdeles indflydelsesrige post som formand for Det Europæiske Råd. Den gik i stedet til polakken Donald Tusk. Thorning-Schmidt har aldrig bekræftet, at hun skulle have søgt den post.

Sidste efterår var hun helt åbent i spil som ny flygtningehøjkommissær i FN-organisationen UNHCR, men stillingen gik i sidste ende til den italienske topdiplomat Filippo Grandi.

Jobbet som direktør i Save the Children er målt i prestige et skridt under de to absolutte topjob, som Thorning tidligere har været i spil til, men det er også en stor international stilling. Save the Children International er én af verdens største humanitære ngo'er i et felt, der anføres af internationalt Røde Kors. Sidste år havde organisationen ifølge egne opgørelser indtægter for over 2 milliarder dollar og var i kontakt med 55 millioner børn i 122 lande.

Da det glippede med UNHCR konkluderede nogle iagttagere, at det blandt andet var amerikansk skepsis over for Thornings manglende erfaring inden for flygtningeområdet og FN, der gjorde udslaget. Andre nævnte Thornings position i asylpolitikken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det ved jeg ikke noget om, men jeg har lyst til at sige, at da jeg var statsminister, var Danmark ét af de lande, der tog imod relativt flest syriske asylansøgere. Vi var lige efter Sverige. Danmark gør det godt og gjorde det endnu bedre, da jeg var statsminister. Vi havde en meget høj andel af vores BNI, som vi gav i donationer til hele verden. Vi hjalp flygtninge på en god og værdig måde, når de kom til Danmark. Hvis alle lande gjorde det som Danmark, da jeg var statsminister, både i forhold til at give udviklingsbistand og tage imod flygtninge, så ville verden være et helt andet sted, end vi desværre er nu«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Din efterfølger på posten som formand i Socialdemokratiet synes jo ikke, at det er godt, at man modtager det antal flygtninge, man gør?

»Jeg har bare lyst til at sige, at Danmark - særligt da jeg var statsminister - har intet at skamme sig over.«

Sonderinger har stået på i længere tid

Ifølge Politikens oplysninger har sonderingerne mellem Helle Thorning-Schmidt og Save The Children International stået på gennem længere tid.

Da Helle Thorning-Schmidt i midten af november måtte bide i det sure æble og stille sig op foran Christiansborg-pressen for at kommentere sin egen og regeringens kuldsejlede kampagne for at gøre hende til flygtningehøjkommissær, bedyrede hun, at hun ville genopstille til Folketinget. Dengang nævnte Politiken for hende, at der ellers snart er et job ledigt i London som øverste chef for Save the Children International. Dengang svarede Thorning:

»Jeg ved simpelthen ikke, hvad du snakker om.«

Var det rigtigt?

»Jeg vil ikke gå ind i, hvor længe jeg har talt med Red Barnet. Jeg kan sige, at det har været en grundig proces. Jeg har deltaget i rigtigt mange interview og samtaler om den her post, så det har selvfølgelig foregået over noget tid«. siger hun.

Har et godt renommé i internationale sammenhænge

Også i Save the Children International har der ifølge Politikens oplysninger været diskussion om, hvorvidt man skulle vælge en ekspert på området, der kunne samle organisationen indadtil efter en meget turbulent tid, eller en udadvendt profil. Helle Thorning-Schmidt er med sit gode renommé i internationale sammenhænge det sidste.

Selv nævner hun sin lange politiske erfaring og sin erfaring som leder, som kvaliteter, organisationen nok har lagt vægt på.

»Mine lederskabserfaringer kan man ikke tage fra mig. Jeg har været leder af et land«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mine lederskabserfaringer kan man ikke tage fra mig. Jeg har været leder af et land, og jeg er helt sikker på, at det er nogle af de ting, der er blevet lagt vægt på. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har meget at lære. Jeg er meget ydmyg over for opgaven, men jeg har en fornemmelese af, at mine lederevner og erfaring kombineret med ekspertisen hos de 25.000 medarbejdere, der er i International Red Barnet vil være en rigtig god kombination«, siger hun.

Meldingen om Thornings ny job kom samme dag, som Folketinget behandlede pakken med asylstramninger, som partileder Mette Frederiksen støtter, mens en lille gruppe socialdemokrater med tidligere minister Mette Gjerskov i spidsen er åbent bekymrede.

Er du mere enig med Mette Gjerskov end med Mette Frederiksen i de interne diskussioner?

»Jeg har formået i syv måneder at holde mig ude af de her daglige diskussioner, og det vil jeg fortsat gøre. Jeg synes, det vigtigste for mig nu, er at sige rigtigt godt farvel til dansk politik. Jeg har været mange år i politik. Mere end to årtier i og omkring dansk politik. Jeg har været statsminister i Danmark. Nu får jeg mulighed for at gøre min indflydelse gældende for alle verdens børn. Jeg er glad for, at de har valgt mig til at gøre det«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden