Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg (arkiv)
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Politik. Nepal har haft status af progamland i Danmark siden 1989. Men regeringen besluttede i oktober at udfase støtten. DF så gerne, at det sker med endnu flere lande.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udviklingsorganisationer om ny udenrigspolitik: Langt væk er også tæt på

DF vil skære antallet af programlande under Danida til et minimum.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han har selv forudset, at der vil blive skudt på ham fra »alle sider«.

Og det er da også langt fra gået ubemærket hen, at ambassadør Peter Taksøe-Jensen i dagens Politiken løfter sløret for sine overordnede tanker om sit arbejde med en udredning om dansk udenrigspolitik. Især en revision af udviklingsbistanden vækker opsigt.

»Det giver god mening, at Danmark prioriterer og fokuserer. På den anden side skal man være opmærksom på, at verden hænger sammen. Vi påvirkes ikke kun af, hvad der sker i vores nærområde«, siger generalsekretær Anders Ladekarl fra Røde Kors.

Selv om Peter Taksøe-Jensen endnu er tilbageholdende med at drage konklusioner, står det klart for ham, at udviklingsbistanden må tages op til revision. Med udgangspunkt i de 17 nye verdensmål fra FN bør Danmark finde de steder, hvor vi har både ekspertise og interesser.

Udviklingsbistanden kan også få en en større effekt, hvis private midler fra pensionskasser og andre spiller en rolle, ligesom der også bør være, hvad Taksøe-Jensen kalder en »fokusering væk fra nogle af de lande, hvor vi traditionelt har drevet dansk udviklingsbistand«.

LÆS MERE

Men det skaber en vis bekymring hos Røde Kors.

»Mange af hans tanker er rigtige. Men vi skal passe på med at undervurdere de kræfter, vi har, fordi vi er et lille land med relativt gode erfaringer på udviklingsområdet. Man skal passe på med at undervurdere, hvad små lande kan lave internationalt, fordi de traditionelt ikke udgør en trussel for nogen«, siger Anders Ladekarl.

I udgangspunktet har generalsekretæren intet imod at involvere erhvervslivet i udviklingsbistanden.

»Jeg synes bestemt også, der er steder, hvor der er god anledning til at kigge os selv kritisk efter i sømmene. I nogle lande, som er 80-85 procent afhængige af udviklingsbistand, der har vi givet de lokale politikere en undskyldning for ikke at tage ansvar for deres eget land. Den tid må være forbi, hvor det er den type bistand, man giver«.

Hvad er det for lande?

»Det er rigtig mange afrikanske lande. Det er stort set alle dem, vi har været i. Med Kenya og Ghana som de mærkbare undtagelser«.

Det sagt, så advarer Anders Ladekarl også mod at sidestille udviklingsbistand med privat kapital, hvor målet i sidste ende er profit.

»Man skal tillade sig at snakke om andet end egen-interesse. Danmark er bygget op som et velfærdssamfund, hvor vi har vokset os stærke i solidaritet med dem, der har det aller sværest. I hvert fald en del af vores udviklingsbistand må stadig gerne være en solidaritetserklæring til mennesker, som har det rigtigt slemt andre steder i verden«, siger han.

Hos Mellemfolkeligt Samvirke advarer forkvinde Helle Munk Ravnborg mod at gå ned ad en sti, hvor al fokus fra de fjernere dele af verden forsvinder.

»Det overrasker mig, at jeg i 2016 skal høre, at danske interesser er defineret af, hvor tæt på eller hvor langt væk et andet land ligger fra Danmark. Det er meget overraskende for mig, når jeg tænker på, hvor mange investeringer vi har i Kina. Gad vide, om vi lever i den samme verden«, siger hun.

LÆS MERE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den humanitære børneorganisation Plan Danmark og Dansk Institut mod Tortur har netop lagt sidste hånd på et fælles skriv til Peter Taksøe-Jensen, hvor de foreslår, at han kaster et blik på verdens eksplosivt voksende byer.

Kairo, Bangladesh og andre storbyer rummer til sammen én milliard mennesker, der lever i dyb fattigdom og slum, lyder det i brevet, hvor den danske ambassadør opfordres til at gøre netop den problematik til fokus for dansk udviklingsbistand.

»Med det fokus kan Danmark bidrage til at finde løsninger på nogle af verdens største problemer. Det gælder en mere retfærdig og sikker verden for alle. Og hvis du samtidig kan skabe platformen for dansk eksport på urban know-how, er det vel ikke så ringe endda«, står der videre i brevet.

DF: Skær programlande til minimum

På Christiansborg høster oplægget fra Peter Taksøe-Jensen ros hos udenrigsordfører Søren Espersen (DF), der er svært tilfreds med udsigten til mere fokus på, hvad der tjener danske interesser i stedet for at agere med »blækspruttearme«. Det gælder også udviklingsbistanden, hvor DF'eren konkret foreslår at skære antallet af såkaldte programlande ned til 3-4 stykker.

»Jo færre, jo bedre«, siger han.

Mens udenrigsordfører Holger K. Nielsen (SF) er åben over for at diskutere prioriteringen, stiller han sig skeptisk over for en udvanding af udviklingsbistanden.

»Han er nødt til at gøre sig nogle overvejelser om, hvad de nuværende nedskæringer betyder for den profil, vi har haft på det område«, siger Holger K. Nielsen.

Den tidligere udenrigsminister ser til gengæld meget gerne en oppriotering af Danmarks indsats i Arktis, som Peter Taksøe-Jensen argumenterer for. Og finansieringen har han også et forslag til:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har brugt virkelig mange ressourcer på militær udenrigspolitik i Irak og Afghanistan. Det kan være en overvejelse at spørge, hvilke effekter det har haft, og hvilke danske interesser det har varetaget? Også i forhold til udviklingsbistanden. Den opstilling synes jeg, er meget mere relevant«, siger Holger K. Nielsen og tilføjer:

»Det har været en stående påstand, at når vi fører krig derude, så er det for at bekæmpe terroristerne - for vores egen skyld. Det synes jeg, der er grund til at stille spørgsmålstegn ved«.

Peter Taksøe-Jensen skal efter planen aflevere sin rapport 1. maj.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden